Image6@2x

Brugerhistorier og cases

Brugerhistorie_wellness-nordic-600x320.jpg

Borgere finder ro ved brug af Wellness Nordic gyngestol

I en tid hvor Corona-virus og Covid-19 pludselig dukkede op og ændrede hverdagen i sundheds- og plejesektoren, valgte vi at tilbyde gratis udlån af vores sansestole, hvor de kan give beboere og indlagte mulighed for sansestimuli og aktivitet, mens de sædvanlige aktiviteter enten er aflyst eller ændrede pga. nye forholdsregler.

Wellness Nordic Gyngestolen skaber stimuli til både balancesans, bevægesans og høresans. Ikke mindst de vestibulære stimuli kan være svære at vedligeholde - og en understimuleret balancesans resulterer desværre ofte i en ond cirkel med for lidt lyst og evne til aktivitet og deraf øget svimmelhed og faldrisiko.
Vores lånetilbud er blevet meget positivt modtaget, og de mange tilbagemeldinger bekræfter os i, at stolen bidrager positivt til øget trivsel:

”Flere af vores beboere er motorisk urolige og ofte har de svært ved at finde ro. De er gående på gangene og ofte vil deres uro også påvirke de øvrige beboere. Når vi hjælper borgere med at finde ro, er gyngestolen fra Wellness Nordic et godt valg. Vi oplever at kombinationen af musik og gyngende bevægelser, stimulerer til en sansemæssige og kropslig ro. Ofte bruger vi et tæppe med tyngde samtidig, med god effekt. Vi oplever at beboerne ofte bliver liggende i stolen selvom programmet er slut. Vores overordnede oplevelse er, at gyngestolen afhjælper uro for hele afdelingen og derved er med til at øge velbefindende”
– Louise Bech Nielsen, ergoterapeut, DemensCentrum, Aarhus.

”Vi har rekvireret to lånestole i denne tid, hvor mennesker med demenssygdom er særligt udsatte og sårbare. Det handler om at fylde ’trivselskarret’ hos den enkelte og arbejde profylaktisk, da det både skaber ro og trivsel hos beboeren og derved også gavner arbejdsmiljøet. Stolene er placeret i fællesrummene, så beboere kan nyde en hyggestund sammen, hvilket er med til at øge livskvaliteten hos den enkelte. Desuden er de mobile, så de kan flyttes derhen, hvor behovet måtte være.” 
– Marie Nielsen, sygeplejerske, Køge Nord

”Vi har stor glæde af gyngestolen og har benyttet os af tilbuddet om at låne en ekstra i disse coronatider, så flere kan have glæde af tilbuddet. Personalet oplever, at beboerne selv søger stolen og nyder gyngeterapien. Det er tydeligt, at gyngestolen taler igennem sanserne og kroppen og giver velvære på en måde, som ellers kan være svært at tilbyde. Det er dejligt at have et redskab, som bidrager til et ekstra kram og omsorg, især i denne specielle tid, hvor pårørende ikke må komme på besøg.”
– Ulla Hjorth, centerchef, Akaciegården, Frederiksberg.

”Grundlæggende virker stolen rigtig godt på vores urolige borgere. Vi har eksempelvis en borger med øget tonus i højre side af kroppen, som normalt er meget opsøgende over for personalet og har svært ved at sidde stille i mere end fem minutter. Stolen gør, at hendes krop bliver afslappet, hun smiler, lukker øjnene og kan ligge i lang tid og bare nyde det. Vi er derfor rigtig glade for stolen, som burde stå fast på plejehjem med borgere, der har problematikker i forhold til sanserne.” 
– Angelina Jepsen, ergoterapeut, Demenscenter Pilehuset, København.

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M
_________________
Tlf. 32 54 24 25
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Danish.Care Nyt udkommer ca. 2 gange om måneden. Nyhedsbrevet er kun for medlemmer af Danish.Care. Ønsker du at modtage nyhedsbrevet send en
E-mail 
til: mpl@danish.care

up.arrow-red