Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2026-09-16 10:27:14 view on linkedin
Hvordan viser I bedst, hvilken forskel jeres løsninger kan gøre i praksis?
Det gør I ved at lade potentielle kunder opleve dem på tæt hold, afprøve funktionerne og få svar på deres spørgsmål.
Netop det - og meget mere - får I mulighed for mellem den 6. og 8. april på Health & Rehab 2027, som er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr.
Med en stand på Health & Rehab kan I:
➡️ Demonstrere jeres produkter og lade kunderne opleve dem i praksis.
➡️ Skabe nye kundekontakter og styrke eksisterende relationer.
➡️ Møde relevante fagfolk, beslutningstagere og samarbejdspartnere.
➡️ Lancere nyheder og styrke kendskabet til jeres virksomhed.
➡️ Dele faglig viden gennem seminarer og workshops.
Og meget, meget mere!
Har du endnu ikke booket en stand på Health & Rehab? Så læs mere og slå til med det samme her➡️ https://lnkd.in/ezsMMtiQ
BEMÆRK: Som medlem af Danish.Care får du 25 % rabat på standlejen
Vi glæder os til endnu et brag af en messe med jer alle!
Health & Rehab by Danish.Care - The North European Trade Fair for Assistive Technology and Caretech DI - Dansk Industri DI Life Science
#velfærdsteknologi #sundhedsteknologi #hjælpemidler #digitaleløsninger
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2026-08-20 13:00:27 view on linkedin
Borgere skal ikke komme i klemme mellem kommune og region, når de har behov for kompressionsprodukter.
Derfor er det positivt, at et nyt lovforslag nu skaber større klarhed om myndighedsansvaret og skal sikre hurtigere adgang til de nødvendige produkter.
I et fælles høringssvar bakker Danish.Care og DI - Dansk Industri op om lovforslaget som en god løsning på en konkret udfordring. Lovforslaget gør det klart, at:
- Regionen udleverer kompressionsprodukter som led i sygehusbehandling, herunder som udgangspunkt ét års forbrug ved afslutning af behandlingen. Hvis behandlingen fortsætter ud over ét år, har regionen fortsat ansvaret.
- Kommunen overtager herefter ansvaret, når borgeren fortsat har behov for kompressionsprodukter uden at være omfattet af regionens behandlingsansvar.
- Kommunen kan desuden bevilge kompressionsprodukter, selv om der også findes hjemmel i anden lovgivning.
Lovforslaget løser en konkret udfordring, der præger hjælpemiddelområdet. Det er naturligvis godt. Der er dog fortsat andre og flere udfordringer på området, hvorfor dette bør ses som et første skridt mod en kommende hjælpemiddelreform, som regeringen jf. sit politiske grundlag vil tage initiativ til.
Her mener vi, at der er behov for en mere grundlæggende og fremtidssikret model. I fællesskab anbefaler vi derfor, at reformen sikre:
- Klare og enkle bevillingskriterier
- Individuel tilpasning og større valgfrihed
- Brede sortimenter og incitamenter til forebyggelse
I den forbindelse opfordrer vi til, at regeringen inddrager en bred kreds af parter – herunder leverandører af hjælpemidler og behandlingsredskaber – når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes.
Vi ser frem til dialogen og til at bidrage med branchens viden og erfaringer.
#hjælpemidler #velfærdsteknologi #behandling #forebyggelse #dkpol
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2026-08-11 06:47:00 view on linkedin
Ny Head of Public Affairs i Danish.Care: Velkommen til Charlotte Enevoldsen 🤝
Danish.Care har ansat Charlotte Enevoldsen som ny Head of Public Affairs med tiltrædelse den 1. september 2026.
Med Charlotte får Danish.Care en stærk kapacitet ombord til at drive den politiske del af foreningens arbejde. Charlotte har gennem sin karriere arbejdet i forskellige politisk ledede organisationer, og hun har stor erfaring med foreningsopgaver som politisk interessevaretagelse, kommunikation, analyse, events, projektledelse og rådgivning m.m.
”Vi har i årevis talt om potentialet i velfærdsteknologi. Nu handler det om implementering og skalering. Hvis vi skal lykkes med at frigøre hænder og samtidig levere høj kvalitet til borgerne, skal teknologiske løsninger, herunder også med anvendelse af kunstig intelligens, tænkes langt mere systematisk ind i sundheds- og ældrepolitikken. Derfor styrker vi nu vores politiske indsats markant,” siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI - Dansk Industri med ansvar for Danish.Care.
Charlotte selv ser frem til samarbejdet med både medlemmer og samarbejdspartnere – og glæder sig til at varetage branchens interesser på politisk niveau:
”Der findes allerede mange løsninger, som kan gøre en konkret forskel for både borgere, medarbejdere og den offentlige økonomi. Jeg glæder mig til at arbejde for bedre rammer for innovation, implementering og udbredelse af de løsninger, som kan bidrage til at fremtidssikre vores velfærd,” fortæller hun.
Læs meget mere og lær Charlotte bedre at kende lige her➡️ https://lnkd.in/exfr3yuj
Endnu en gang velkommen ombord til Charlotte! I Danish.Care glæder vi os til det fortsatte samarbejde med jer alle – og til sammen at styrke rammerne for #hjælpemidler og #velfærdsteknologi i de kommende år 🦾