Image6@2x

Hjælpemidler og design – foren jer!

Indlæg bragt i Magasinet Pleje februar 2018

Hjælpemidler og design – foren jer!

Morten Rasmussen
Direktør i Dansk Rehab Gruppe

Heldigvis er der kommet øget fokus på design i forbindelse med hjælpemidler de senere år. Klicheen om ”hvorfor skal hjælpemidler være så grimme” hører måske fortiden til… eller er på vej til det. Det kan vi være glade for. Hvis der er noget Danmark kan som land og industri så er det at designe smukke og funktionelle ting og sælge dem på verdensmarkedet. Og noget andet vi også er rigtig gode til er at udvikle innovative og brugervenlige hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger til både hjemme- og verdensmarkedet.

I Dansk Rehab Gruppe, brancheforeningen for virksomheder indenfor hjælpemidler og velfærdsteknologi, er vi gået i samarbejde med Design Denmark, brancheforeningen for designvirksomheder, for at vi sammen netop kan sætte fokus på styrken i et tættere samspil mellem hjælpemiddelbranchen og designbranchen. Mellem design og hjælpemidler. Lykkes vi bedre, høstes gevinsterne hos brugere og borgere, i kommunen, i virksomhederne og for samfundet generelt. Det skaber værdi over hele linjen.

”Hjælpemidler, velfærdsteknologi og design” er således også overskriften når Health & Rehab Scandinavia slår dørene op til tre dages messe, møder og fremvisninger i Bella Center den 15.-17. maj. Her mødes over 200 udstillere med tusindvis af brugere og professionelle for at netværke, udveksle viden og se og prøve de nyeste produkter og services til handicappede og ældre. Og med et specielt fokus på design.

Vi inviterer alle til at være med, så vi kan få det til at summe af liv og samspil mellem designskolerne og de unge designere, mellem designhusene og hjælpemiddelbranchens producenter og kommunens beslutningstagere… Kan vi få forenet de mange gode kræfter, ja så er vi nået langt. I mine øjne er det f.eks. også fantastisk, at designskolerne har velfærdsteknologi og hjælpemidler på programmet for de unge studerende. At Danish Design Award nominerer adskillige velfærdsteknologiske løsninger og når Dansk Design Center sætter fokus på den forretningsmæssige gevinst af design og design som konkurrenceparameter indenfor sundhedsområdet. Vi kan noget, vi er godt i gang, men vi kan også blive endnu bedre.

Og behovet er der. I en brugerundersøgelse om hjælpemiddelformidling som Dansk Handicapforbund og Ergoterapeutforeningen gennemførte i efteråret 2017 blandt bl.a. 337 hjælpemiddelbruger står det klart, at hjælpemidler som ikke fungere, som ikke er tilpassede, som ikke er lækre og rare at have stående og bruge ikke bliver brugt. De står og samler støv. Og det er hverken til nytte og gavn for brugeren, for kommunen eller samfundskassen. Det er spild.

Liftup er et eksempel på en virksomhed, der er lykkedes med at forene design og funktionalitet omkring hjælpemidler. Liftup modtog DIs Initiativpris i januar i år for at sætte æstetik, design og sikkerhed i højsædet. Liftup fremstiller hjælpemidler til bevægelseshæmmede, som udover at være funktionelle også ser pæne ud i et dagligdagsmiljø, fx i hjemmet. Idéen bag Liftup opstod, fordi arkitekter efterspurgte hjælpemidler til kørestolsbrugere, som ikke skæmmede den eksisterende arkitektur. 

Der er heldigvis mange andre eksempler på virksomheder, der som Liftup, lykkedes med at bygge bro mellem æstetik og funktionalitet på nye innovative måder. Virksomheder, der inddrager borgernes behov og ønsker og som sammen med brugere og terapeuter udvikler flotte og funktionelle hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger. Lad os øge samarbejdet om at forene de gode kræfter på tværs af design og hjælpemidler og på tværs af offentlig og privat. God arbejdslyst!

magasinetplejeDRGhj.jpg
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - tilmeld dig den store eksportdag i 2026 nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge og Italien – den 27....

Læs mere
Løsningskatalog_nyhed_600.png

Danish.Cares løsningskatalog samler 67 arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologier

Med Danish.Cares nye løsningskatalog for arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologi samler vi 67...

Læs mere
Velkommen_Naomi.jpg

Naomi Pagh er vores nye direktør i Danish.Care

Danish.Care har ansat Naomi Pagh som ny direktør. Med ansættelsen får branchen en tydelig politisk...

Læs mere
Gammelgaard_Kierkgaard_HR2023_Ældreministeriet.jpg

Klar til at ’poppe’ velfærdsteknologiens potentiale: Den nationale strategi for velfærdsteknologi lander inden jul

Ældreminister Mette Kierkgaard kunne på Velfærdsteknologi anno 2025 afsløre, at strategien lander...

Læs mere
Medica.png

Branchesamarbejde om eksport: Når danske virksomheder rejser ud i verden, står de stærkere sammen

På MEDICA og COMPAMED i Düsseldorf går vi sammen om at styrke eksport og synlighed. I år er 28...

Læs mere
251113_velfaerdsteknologi_anno_2025_fotograf_rasmus_boldt_078_web.jpg

Velfærdsteknologi anno 2025: Tak for en forrygende dag

Den 13. november samlede vi mere end 350 deltagere og udstillere i Odense Congress Center til årets...

Læs mere
Kredit_Teton.png

Ny undersøgelse: Udbredelse og brug af velfærdsteknologi er vigtigt i de danske kommuner – men vi har ikke tid

I en ny undersøgelse peger store dele af det kommunale landskab på, at udbredelse og brug af...

Læs mere
Christian_Gammelgaard_600.png

Danish.Cares formand: Sundhedsrådene skal samle systemet - ikke skabe nye gråzoner

Adgangen til det rette hjælpemiddel eller behandlingsredskab bør være enkel, retfærdig og uden...

Læs mere
VFV_sport.jpg

Ny afprøvningsordning for aktivitetshjælpemidler - kom til dialogmøde og få indflydelse

Danish.Care samarbejder med Videnscenter om handicap om nyt projekt: Udstyrsbanken – en...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig