Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-06-26 08:28:49 view on linkedin
Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care
Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, efter gensidig aftale, ved månedens udgang.
Morten tiltrådte som direktør tilbage i november 2016 i det daværende Dansk Rehab Gruppe, som sidenhen blev til Danish.Care. I mere end 8 år i spidsen for Danish.Care har brancheforeningen været i flot og kontinuerlig udvikling, hvor både medlemsgrundlaget, medlemstilbuddene, den politiske indflydelse og synlighed i branchen er vokset markant.
"Med sit stærke engagement, strategiske blik og politiske tæft har Morten været med til at skabe stor værdi for foreningen og vores medlemmer. En stor del af æren for den positive udvikling i brancheforeningen tilfalder Morten, som har spillet en afgørende rolle i at positionere Danish.Care som en relevant og tydelig stemme på den ældre-, social- og sundhedspolitiske scene," lyder det fra vores formandskab.
Da der endnu ikke er en ny direktør på plads, har vores formandskab indgået en aftale med Per Buus, direktør i VELA – Vermund Larsen A/S, der pr. 01. juli 2025 vil indgå som vejledende part for sekretariatet i en overgangsperiode.
Læs mere her: https://lnkd.in/dTEsvkeQ
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-06-19 06:27:21 view on linkedin
Politisk fokus på velfærdsteknologi i ældreplejen 👀
I dag satte Folketingets Ældreudvalg fokus på velfærdsteknologi med en høring, der samlede stærke stemmer fra både sektoren og forskningen. Blandt oplægsholderne var Peer Bentzen, Emilie Loiborg, Dorthe Bjerremand Erichsen, Tina Nør Langager og Mette Kierkgaard, og høringen blev kompetent styret af udvalgsformand Kirsten Normann Andersen. Vores direktør Morten Rasmussen deltog.
Der var bred enighed om, at velfærdsteknologi er en uundgåelig forudsætning for fremtidens ældrepleje. Det gælder både de digitale og AI-baserede løsninger, men i høj grad også de mere manuelle og traditionelle hjælpemidler, som hver dag bidrager til større værdighed og selvbestemmelse for borgere, bedre arbejdsvilkår for medarbejdere og økonomiske gevinster for kommunerne - samtidig med, at de skaber vækst og eksportmuligheder for danske virksomheder.
Men potentialet bliver ikke indfriet uden politisk handling. Der er brug for skarpere fokus på skalering, investeringer, indkøb, GDPR, datainfrastruktur og dokumentation af effekt.
I Danish.Care og CareNet arbejder vi hver dag for at synliggøre branchens løsninger og værdiskabelse. Vi ser frem til regeringens kommende strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen - og til en kommunalvalgkamp med fuldt fokus på velfærdsteknologiens mange gevinster.
#velfærdsteknologi #hjælpemidler #vierdanishcare
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-06-18 08:06:09 view on linkedin
Videnscenter for Velfærdsteknologi er ny partner i CareNet 🤝
CareNet udvider endnu en gang partnerkredsen og kan med stor glæde byde velkommen til Videnscenter for Velfærdsteknologi (VFV) for Velfærdsteknologi, som bliver den tredje partner i vores netværk.
Velfærdsteknologi skal styrke den enkelte borgers selvhjulpenhed, livskvalitet og selvstændighed. Og velfærdsteknologi skal forankres endnu stærkere i uddannelsessammenhæng.
Siden CareNets etablering tilbage i 2008 har uddannelsesområdet inden for sundhed- og omsorg været et vigtigt område for netværket, og vi kan nu styrke området yderligere i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi.
"Vi skal være vores ansvar bevidst, og med et endnu tættere samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi - som er en del af SOSU-skolerne i hele landet - tager vi et vigtigt og nødvendigt skridt som netværk, som jeg er meget glad for og ser store perspektiver i. Velfærdsteknologien skal forankres endnu stærkere i uddannelsessammenhæng, og den ambition deler vi til fulde med Videnscenter for Velfærdsteknologi. Derfor giver det mening, at vi nu rykker endnu tættere sammen," siger netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz om det nye samarbejde.
Der er nu tre partnere - Videnscenter for Velfærdsteknologi, Aarhus Kommune og Københavns Kommune - og mere end 100 medlemmer i CareNet.
Læs mere om netværket via link i kommentarfeltet 👇