Forebyggelse skal spille en langt større rolle i det danske sundhedssystem til gavn for både danskere og samfundet. Derfor har 26 organisationer – kaldet Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed – lanceret 78 forslag til politikerne på Christiansborg for mere og bedre forebyggelse. Danish.Care har bidraget til alliancens idékatalog med en række centrale forslag. I Danish.Care ser vi branchens aktører som helt centrale spillere for at opfylde målet om bedre forebyggelse og flere sunde leveår til alle danskere. Vi har derfor spillet ind til de 78 forslag med initiativer omkring øget brug af velfærdsteknologi til at undgå genindlæggelser, forebyggelse af psykisk sygdom ved øget brug af sansestimulerende hjælpemidler og velfærdsteknologi, mere fysisk aktivitet til alle danskere i alle aldre og flere investeringer i velfærdsteknologi i kommuner og regioner. Alliancen er anført af Danica Pension og idekataloget blev lanceret på en konference på Christiansborg den 27. november. Find Forebyggelsesalliancens politiske idékatalog og læs meget mere om, hvordan vi opnår de forpligtende forebyggelsesmålsætninger her.
|