Image6@2x

Fremtidens sundhedshelte mødte de nyeste teknologier på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Fremtidens SOSU-medarbejdere og fremtidens velfærdsteknologi blev bragt sammen, da SOSU Esbjerg lagde hus til Velfærdsteknologidage 2024 #2 torsdag den 28. november.

Af Katrine Møller Friisberg, SOSU Esbjerg

Apps, der gør det lettere for teknologibesværede at få fat i deres pårørende. Stokke med hjul. Hjælpemidler til skånsom klargøring af afdøde. Apps, der kan hjælpe med den daglige træning. Disse og mange andre velfærdsteknologier fik elever, ansatte og de mange gæster, der lagde vejen forbi, mulighed for at opleve, da SOSU Esbjerg lagde hus til konferencen Velfærdsteknologidage 2024 #2 den 28. november. 

Eventet er tilrettelagt af Danish.Care i samarbejde med Videncenter for Velfærdsteknologi og SOSU Esbjerg.

Danish.Care havde fået støtte af Erhvervsfremmestyrelsen til arrangementet. For Danish.Care har det været et strategisk valg at afholde de to konferencer på SOSU-skoler for at bringe fremtidens sundhedsprofessionelle og udviklerne af sundheds- og velfærdsløsninger sammen, fortæller Anders Lyck Fogh Schultz, som er chefkonsulent i Danish.Care og har været med til at arrangere dagen.   

”Vi ville skabe et iværksætterevent med havde fokus på det vigtigste for vores branche, nemlig udvikling og innovation på sundhedsområdet. For os er SOSU’erne de ægte velfærdshelte, der skal have velfærdsteknologien til at fungere sammen med den enkelte borger, så teknologi og de menneskelige ressourcer gør en forskel i et sundhedsvæsen under pres,” siger han.

Implementering udfordrer
Det glæder Thomas Eggersen fra Videncenter for Velfærdsteknologi. Ifølge ham er et af de største problemer i udbredelsen af velfærdsteknologi at få teknologierne udbredt til og i brug i ældreplejen. Derfor er det afgørende, at SOSU-assistenter og -medhjælpere er med i udviklingen af velfærdsteknologi.

”Idéer opstår, når vi står ude ved sengen,” siger Thomas Eggersen, som selv har en uddannelse som social- og sundhedshjælper og fortsætter:

”Ofte er det en eksisterende teknologi man vil udvikle videre på. SOSU-elever og -praktikere kender alle barriererne. Vi har fantastisk mange SOSU-elever, som er meget kompetente. Lad os få dem i spil. Implementeringen er det, der udfordrer. Når vi kommer ud i kommuner og regioner, er der ikke meget velfærdsteknologi derude.”

Indblik i hvad der findes
For SOSU Esbjerg er det vigtigt at kunne lægge hus til et arrangement som Velfærdsteknologidage, fortæller Kim Madsen, som er kursuschef på SOSU Esbjerg.

”Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at fylde i fremtiden. En ting er at udvikle velfærdsteknologi, en anden at få den ud at leve og skabe tryghed og forståelse for den blandt borgere, ansatte og elever i ældreplejen. For os er det vigtigt at styrke dialogen mellem praksis og velfærdsteknologiske virksomheder og dermed medvirke til, at vi får udviklet de rette velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden,” siger han.

Arrangørerne var glade for at se, at mange andre end elever og ansatte kiggede forbi konferencen. Blandt andre medlemmer af et ældreråd og ansatte i forskellige kommuner besøgte SOSU Esbjerg for at få et indblik i fremtidens velfærdsteknologier.  

Velfærdsteknologidage.jpg
Branchedag_om_eksport_2026.jpg

En dag i eksportens tegn: Danish.Care inviterede til branchedag om eksporten på velfærdsteknologiområdet

Indsigt, inspiration, dialog og netværk var på menuen, da Danish.Care satte fokus på eksport.

Læs mere
DC_nyhed_web.png

Ny retning for Danish.Care

Danish.Cares direktør, Naomi Pagh, har opsagt sin stilling og Helle Pedersen er ny...

Læs mere
Eksport 2026 (1).jpg

Eksport 2026: Kom med Danish.Care på REHACARE og MEDICA, eller tag til H.C.R. i Japan

Kom med på nogle af de største eksportfremstød inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi i 2026.

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - dyk ned i programmet og tilmeld dig nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge, Italien - og Kenya – den...

Læs mere
Naomi_Pagh_Danish.Care.png

Danish.Cares direktør: Fra pilot til drift – 2026 bliver implementeringens år for velfærdsteknologi

Naomi Pagh har store forventninger til det nye år, der står på skuldrene af benhårdt arbejde de...

Læs mere
Løsningskatalog_nyhed_600.png

Danish.Cares løsningskatalog samler 67 arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologier

Med Danish.Cares nye løsningskatalog for arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologi samler vi 69...

Læs mere
Velkommen_Naomi.jpg

Naomi Pagh er vores nye direktør i Danish.Care

Danish.Care har ansat Naomi Pagh som ny direktør. Med ansættelsen får branchen en tydelig politisk...

Læs mere
Gammelgaard_Kierkgaard_HR2023_Ældreministeriet.jpg

Klar til at ’poppe’ velfærdsteknologiens potentiale: Den nationale strategi for velfærdsteknologi lander inden jul

Ældreminister Mette Kierkgaard kunne på Velfærdsteknologi anno 2025 afsløre, at strategien lander...

Læs mere