Image6@2x

Branchedag om eksport - tilmeld dig den store eksportdag i 2026 nu

Gå ikke glip af 2026's store eksportevent: Branchedag om eksport med fokus på eksport til Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge og Italien – den 27. januar i Eksportens Hus, Silkeborg

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om eksportmarkeder for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Vi sætter fokus på eksportmarkederne i Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge og Italien og inviterer til en netværksbaseret dag om eksportaktiviteter anno 2026.

Tilmeld dig her

Tid & Sted
27. januar 2026 kl. 9:00 - 17:00 hos Danish Export Association, Eksportens Hus, Lysbrohøjen 24. 8600 Silkeborg.

Kom med til en dag med fokus på videndeling, dialog og netværk i branchen og med Trade Councils rådgivere og fageksperter. Der vil også være spændende caseoplæg fra danske virksomheder på dagen, som vil dele deres erfaringer med eksport til fokuslandene.

Program (foreløbigt):

Kl. 09.00 - 10.00 MORGENMAD OG NETVÆRK
Kom i god tid og lad morgenroen sænke sig

Kl. 10.00 – 10.10 VELKOMMEN TIL BRANCHEDAG OM EKSPORT 2026
v./Naomi Pagh, direktør i Danish.Care, og Sebastian Schwarz, direktør, Danish Export Association

Kl. 10.10 - 10.25 EKSPORT AF VELFÆRDSLØSNINGER MED THE TRADE COUNCIL OG UDENRIGSMINISTERIET
v./David Schjerlund, Global Director (kontorchef) Export, Innovation and Global Public Affairs

Kl. 10.25 – 10.45 INSPIRATIONSOPLÆG
(TBA)

Kl. 10.45 – 11.00 PAUSE OG NETVÆRK

Kl. 11.00 – 11.30 FOKUS CANADA
Stigende behov og åbne markeder gør Canada attraktivt for danske velfærdsløsninger v. Katie Tucker, Trade Advisor, Health and Life Science, Royal Danish Consulate General, Toronto

+ Inspirationsoplæg fra Make Rehab: Hvorfor er Canada et særligt interessant marked for danske producenter af hjælpemidler og velfærdsteknologi? v. Malene Alexandrowiz, OT, MR, Consultant and Head of Make Rehab Academy

Make Rehab og Malene Alexandrowiz sætter det store canadiske marked under lup og giver deltagerne et unikt indblik i virksomhedens mangeårige erfaring med køb og salg af hjælpemidler samt faglig viden og hands-on erfaring i netop Canada. Sammen med ambassaden dykker vi ned i konkrete forskelle og ligheder mellem det danske og canadiske marked – med afsæt i oplagte muligheder for at starte et internationalt samarbejde, fx gennem en canadisk distributør.

Kl. 11.30 – 12.00 FOKUS STORBRITANNIEN
Digitale investeringer driver muligheder i UK
v./Gargi Dwivedi, Commercial Advisor, Digital Health & Life Sciences, Embassy of Denmark in the United Kingdom og Hans Peter Kay, Minister Counsellor, Commercial Affairs, Embassy of Denmark in the United Kingdom.

+ Inspirationsoplæg fra branchevirksomhed: (TBA)

Kl. 12.00 – 12:30 FOKUS ITALIEN
En af Europas ældste befolkninger - nye sundhedsinvesteringer åbner markedet i Italien
v./Elisabeth Falck, Senior Adviser/ Healthcare Expert, ambassaden i Italien

+ Fælles markedsdialog om Italien i plenum (Erfaringer fra publikum, dos and don’ts, hvordan kan vi blive bedre til at assistere jer og skabe et styrket samarbejde mellem virksomheder, Udenrigsministeriet samt Trade Council og på den måde skabe nye muligheder i Italien?)

Kl. 12.30 – 13.30 FRISK LUFT, FROKOST OG NETWORKING

Kl. 13.30 – 14.00 FOKUS NORGE
Et oplagt nærmarked for danske health tech og med tech SMV’er v. Andreas Dahl Jakobsen, eksportrådgiver inden for Life Science og sundhed, Danmarks Ambassade i Norge

+ Inspirationsoplæg fra branchevirksomhed (TBA)

Kl. 14.00 – 14.30 FOKUS FRANKRIG
Ny ældrealliancen skaber netværk og åbner døre for danske velfærdsløsninger på ældreområdet i Frankrig
v./Mathilde Maix, rådgiver inden for sundhed, Danish Embassy, Paris

+ Inspirationsoplæg: Alliance Franco-Danoise pour le Grand-Âge et l’Autonomie (The French-Danish Alliance for Eldercare and Autonomy)

Den fransk-danske alliance med virksomheder, der har innovative velfærdsteknologiske løsninger, arbejder for at positionere danske løsninger som de mest innovative på det franske marked for sundhed og omsorg. Blandt medlemmerne i 2025 er Guldmann, ABENA, Protac, Levabo og Wavecare – virksomheder, der viser, hvordan dansk teknologi kan styrke livskvalitet, forebyggelse og arbejdsforhold. Alliancen skaber synlighed, netværk, leads og nye muligheder for danske aktører, der vil bidrage til fremtidens franske omsorgsmodel. Desuden fungerer alliancen som en stærk platform for videndeling blandt medlemmerne.

Kl. 14.30 – 14.45 PAUSE OG NETVÆRK

Kl. 14.45 – 16.00 ROUNDTABLE TALKS
Mød Trade Councils rådgivere fra alle fokuslande og gå i fælles dialog og netværk. Deltagerne inddeler sig i bordgrupper (breakout-sessions) efter landefokus:

- STORBRITTANIEN: Gargi Dwivedi og Hans Peter Kay, London

- FRANKRIG: Mathilde Maix, Paris

- ITALIEN: Elisabeth Falck, Rom

- NORGE: Andreas Dahl Jakobsen, Oslo

- CANADA: Katie Tucker, Toronto samt Preben Ganzhorn, Head of Market Entry Advisory, Danish Consulate in Chicago & Toronto, og Benjamin Søndergaard, junior rådgiver, Danish Consulate in Chicago

- UDENRIGSMINISTERIET/ERHVERVSHUS HOVEDSTADEN: Kalle Bartholin Nielsen, Internationaliseringsrådgiver, eksport, innovation & governmental public affairs

Kl. 16.00 – 16.15 FOKUS FOR EKSPORT 2026
Kort indflyvning om eksportaktiviteter i 2026 og afrunding af dagens program v./Helle Pedersen, Project Manager, Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent, Danish.Care og Thomas Andersen, Head of Health Tech, Danish Export Association

Kl. 16.15 – 17.00 NETWORKING & REFRESHMENTS
Her kan du netværke på tværs af branchen samt med Trade Councils eksperter fra landerepræsentationerne og HQ.

Kl. 17.00 TAK FOR I DAG!

Priser
Deltagelse er gratis for medlemmer af Danish.Care, og koster 1195 kroner + moms for ikke-medlemmer. Deltagelse er inklusiv fuld forplejning i løbet af dagen.

Tilmeld dig her

Vi håber på at se dig til en dag med fokus på ny viden, dialog og netværk i branchen og med The Trade Councils rådgivere.

Alt dette kan du få med fra dagen:

  • Ny viden✔
  • Keynotes✔
  • Inspirationsoplæg✔
  • Lande-præsentationer✔
  • Roundtable-talks✔
  • Eksperter✔
  • Netværk✔

Har du spørgsmål?
Spørgsmål til Branchedagen om eksport kan rettes direkte til chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz på telefon 2299 3244 eller mail: alfs@danish.care


Bliv klogere på vores fokuslande:

CANADA: Voksende efterspørgsel på teknologi

Canada er attraktivt for danske velfærdsteknologivirksomheder, fordi efterspørgslen er høj og voksende: Næsten hver femte canadier er 65+ i dag, og andelen stiger, hvilket øger behovet for hjælpemidler, hjemme- og langtidsplejeløsninger. 

Sundhedsudgifterne forventes i 2024 at nå ca. 372 mia. CAD (12,4 % af BNP), hvilket viser en stor betalingsvillighed for dokumenterede løsninger, der frigør hænder og forebygger indlæggelser. EU-Canada-aftalen (CETA) giver samtidig adgang til udbud på alle niveauer – også hos hospitaler og andre MASH-enheder – hvilket gør markedstilgangen mere lige til for EU-leverandører. 

Endelig prioriterer nationale aktører interoperabilitet via en fælles roadmap, som gør integration lettere for leverandører med stærke dataløsninger.

Landeeksperten du kan møde på eksportdagen: 
Trade Advisor, Health and Life Science, Royal Danish Consulate General, Toronto


STORBRITANNIEN: Et attraktivt marked for dansk velfærdsteknologi

Storbritannien er attraktivt for dansk velfærdsteknologi, fordi efterspørgslen er høj og stigende i et aldrende marked (ca. 19% af befolkningen er 65+), og fordi sundhedsudgifterne er store og stabile (anslået £317 mia. i 2024, ca. 11,1 % af BNP). Samtidig prioriterer NHS servicegenopretning og digitalisering, bl.a. udrulningen af den nationale Federated Data Platform siden april 2024 og en varslet investering på £3,4 mia. i data og teknologi fra 2025/26. Markedsadgangen lettes af klare indkøbsveje under det nye Procurement Act-regime, og for medicinsk udstyr gælder fortsatte overgangsordninger, der tillader CE-mærkede produkter i GB i en længere periode.

Landeeksperten du kan møde på eksportdagen:
Gargi Dwivedi, Commercial Advisor, Digital Health & Life Sciences, Embassy of Denmark in the United Kingdom: gardwi@um.dk 


FRANKRIG: Ældreplejen kalder på ny teknologi

Med 21,4% af befolkningen over 65 år (2024) står Frankrig over for store udfordringer i ældreplejen. Efter Orpea-skandalen, der afslørede alvorlige forsømmelser i plejesektoren, har Frankrig som svar herpå anerkendt det stigende pres på området. Som led i dette udgav regeringen i 2024 loven “Bien vieillir”, der skal sikre indførelsen af foranstaltninger til at opbygge et samfund, hvor man kan ældes i trygge og støttende rammer. Fokusområderne ligger blandt andet på at bekæmpe social isolation, styrke forebyggelse af tab af selvstændighed og sikre bedre boligforhold og serviceydelser på plejehjem. For at imødekomme presset efterspørges innovative og effektive velfærdsløsninger.

I Ségur de la Santé-pakken er der afsat 1,5 mia. euro til modernisering af ældreplejen, hvilket driver nye projekter og øger aktiviteten på området. Her har Danmark en tydelig styrkeposition, især inden for teknologiske hjælpemidler, AI og digitale løsninger, der både kan forbedre livskvaliteten for ældre og reducere omkostningerne for plejehjemmene.

For at understøtte danske virksomheders adgang til det franske marked har ambassaden etableret Ældrealliancen – et initiativ, der arbejder for at skabe netværk og åbne døre inden for ældreområdet i Frankrig. Forebyggelse er et centralt tema, som også den franske stat har sat højt på dagsordenen for at styrke ældreplejen og leve op til ”bien vieillir”-loven. I oktober 2025 udgav ambassaden og Ældrealliancen et white paper om forebyggelse i Danmark og Frankrig – og om, hvordan vi kan lære af hinandens erfaringer.

Landeeksperten du kan møde på eksportdagen: 
Mathilde Maix, rådgiver inden for sundhed, Danish Embassy, Paris: mathma@um.dk


NORGE: Et oplagt nærmarked for danske health tech og medtech SMV'er

Norge er for mange danske SMV’er et oplagt første eksportmarked. Sundhedsvæsenets struktur og udfordringsbillede ligner det danske - andelen af befolkningen over 80 år og antallet af personer med demens forventes at blive fordoblet frem mod 2050, hvilket betyder at rekruttering og kapacitet er blandt de mest presserende udfordringer.

Faktisk pegede Helsepersonellkommisjonen i 2023 på, at mange kommuners helse- og omsorgstjenester i et højt belastningsscenarie risikerer at bryde sammen frem mod 2040, hvis ikke der findes nye måder at løse opgaverne på. Derfor har Norge et tydeligt nationalt fokus på omstilling, bedre ressourceudnyttelse og øget brug af ny teknologi. Efterspørgslen efter løsninger, der kan styrke tryghed, behandling og muligheden for at leve længere i eget hjem er med andre ord stor, og et politisk taktskifte mod investering i dokumenterede sundhedsteknologiske løsninger gør, at Norge i dag er blandt de OECD-lande, der bruger flest sundhedskroner pr. indbygger.

Danske løsninger og erfaringer står generelt stærkt i Norge - særligt når de er dokumenterede, kan implementeres i drift og bidrager til at frigøre tid hos medarbejdere. Det gælder, uanset om det handler om hjemmebehandling, plejehjem, hospitaler eller overgangene mellem sektorerne.

Landeeksperten du kan møde på eksportdagen: 
Andreas Dahl Jakobsen, eksportrådgiver inden for Life Science og sundhed, Danmarks Ambassade i Norge.
 


ITALIEN: En af Europas ældste befolkninger

Italien huser en af de ældste befolkninger i Europa – knap en fjerdedel af befolkningen er 65+, og andelen stiger. Det presser hjemmepleje, kommunale sundhedstilbud samt hospitaler og skaber efterspørgsel på løsninger, der frigør tid og forebygger indlæggelser.

Derfor er den italienske regering også investeringsklar, blandt andet når det gælder hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger til behandling i borgerens eget hjem. Den særligt udtalte demografiske udfordring i Italien åbner døre for danske, dokumenterede teknologier, der kan sættes i drift i praksis. Samtidig foregår dele af indkøbene via en national offentlig indkøbsportal, hvilket gør det mere overskueligt for udenlandske virksomheder at byde ind på konkrete behov.

Det gør det italienske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi særligt interessant for danske virksomheder, og Trade Council står klar til at hjælpe virksomhederne ind på markedet – og på samme tid assistere dem som allerede er på markedet. Det gælder, når det kommer til partnersøgning og distributøraftaler, dedikeret eksportfremme ved markedsbesøg for grupper virksomheder på eks. plejehjem og i hjemmeplejen, dedikerede arrangementer på ambassaden, alliancer med videre.

Landeeksperten du kan møde på eksportdagen: 
Elisabeth Falck, Senior Adviser/ Healthcare expert, ambassaden i Italien: elimun@um.dk 

 

Skal vi holde dig opdateret om sidste nyt om branchedagen om eksport og vores øvrige aktiviteter?
Tilmeld dig Danish.Cares nyhedsbrev her

Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere
Anbefalinger om velfærdsteknologi og hjælpemidler til.png

Danish.Care og Aarhus Kommune: Fem anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen

Aarhus Kommune og Danish.Care har udarbejdet fem anbefalinger til sundhedsstrukturkommissionen, med...

Læs mere
Velfærdsteknologilab'ets anbefalinger.png

Velfærdsteknologilab klar med fire anbefalinger til brug af mere velfærdsteknologi

Danish.Care har sammen med en række dedikerede repræsentanter arbejdet med i Dansk Erhvervs...

Læs mere
DigiRehab artikel 2024_2.png

Fordele ved lokal ekspertise i eksport: DigiRehabs vej til det nederlandske marked

DigiRehab har en inspirerende eksporthistorie fra sundhedssektoren, hvor lokal ekspertise i form af...

Læs mere
Medico kursuskatalog.png

Medicoindustrien er klar med nyt kursuskatalog

Medicoindustriens kursuskatalog for 2024 er ude nu, og de tilbyder en bred vifte af kurser og...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig