Image6@2x

Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen

Danish.Care har afgivet høringssvar til lovforslaget om udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen. Vi bakker overordnet op om retningen: Et tydeligt nationalt retsgrundlag kan gøre det tryggere og lettere at bruge datadrevne løsninger i praksis – til gavn for både borgere og medarbejdere.

Hvorfor er det vigtigt?

I dag oplever mange kommuner og leverandører, at implementeringen af digitale løsninger bremses af usikkerhed: Hvilke typer AI må man bruge – og hvilke data må indgå, hvornår og til hvad? Når to kommuner kan nå frem til forskellige vurderinger af den samme type løsning, bliver resultatet ofte ekstra dokumentation, flere lokale fortolkninger og en mere forsigtig tilgang til at tage teknologi i brug.

Med andre ord: Når reglerne er uklare, flytter fokus sig fra ”hvordan bruger vi teknologien ansvarligt?” til ”må vi overhovedet?” – og så taber både tempo og skalering.

Danish.Cares hovedpointer i høringssvaret

I høringssvaret peger Danish.Care især på fem områder, hvor klarhed og ensartethed er afgørende:

1) Bekendtgørelser og vejledning skal følge loven tæt
Lovforslaget lægger op til, at en stor del af den praktiske afklaring kommer i senere bekendtgørelser. For at kommuner og leverandører kan handle, investere og implementere, er timing og tydelighed afgørende.

2) Klare rammer for databrug på tværs af lovgivninger
Der er behov for en mere præcis og formålsbaseret afklaring af, hvilke personlige oplysninger der kan bruges hvornår.

3) Teknologineutralitet: Hvad betyder “lignende digitale løsninger”?
Hvis begrebet bliver for uklart eller for snævert, kan det skabe uens praksis og tilbageholdenhed – eller utilsigtet skubbe relevante velfærdsteknologier ind i en “AI-kasse”, de ikke passer i.

4) En national, sektorbaseret DPIA kan lette arbejdet lokalt
En fælles ramme for risici og sikkerhedsforanstaltninger kan mindske lokale byrder og skabe mere ensartede vurderinger på tværs af kommuner – i tråd med Datatilsynets fokus på risikovurderinger og DPIA ved offentlige myndigheders brug af AI.

5) Realisme om omkostninger og europæisk retning
Krav til datasikkerhed, transparens og dokumentation har omkostninger for leverandører, og implementering kræver dialog med markedet. Samtidig er der behov for fælles europæiske retningslinjer og opmærksomhed på, hvornår løsninger kan være medicinsk udstyr efter MDR.

Ser vi ind i et 2026 med mere fart på implementeringen?

Lovforslaget havde høringsfrist 19. december 2025, og der lægges op til ikrafttrædelse 1. juli 2026. Hvis udmøntningen bliver tydelig, operationel og ens på tværs af landet, kan 2026 blive året, hvor vi bruger mindre tid på fortolkning og mere tid på at få løsninger i drift. Ansvarligt, sikkert og i den skala, som ældreområdet har brug for.

Læs hele Danish.Cares høringssvar her

Se høringen på Høringsportalen

Foto Teton.png
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - tilmeld dig den store eksportdag i 2026 nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge og Italien – den 27....

Læs mere
Foto Teton.png

Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen

Danish.Care har afgivet høringssvar til lovforslaget om udvikling og anvendelse af kunstig...

Læs mere
Løsningskatalog_nyhed_600.png

Danish.Cares løsningskatalog samler 67 arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologier

Med Danish.Cares nye løsningskatalog for arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologi samler vi 67...

Læs mere
Velkommen_Naomi.jpg

Naomi Pagh er vores nye direktør i Danish.Care

Danish.Care har ansat Naomi Pagh som ny direktør. Med ansættelsen får branchen en tydelig politisk...

Læs mere
Gammelgaard_Kierkgaard_HR2023_Ældreministeriet.jpg

Klar til at ’poppe’ velfærdsteknologiens potentiale: Den nationale strategi for velfærdsteknologi lander inden jul

Ældreminister Mette Kierkgaard kunne på Velfærdsteknologi anno 2025 afsløre, at strategien lander...

Læs mere
Medica.png

Branchesamarbejde om eksport: Når danske virksomheder rejser ud i verden, står de stærkere sammen

På MEDICA og COMPAMED i Düsseldorf går vi sammen om at styrke eksport og synlighed. I år er 28...

Læs mere
251113_velfaerdsteknologi_anno_2025_fotograf_rasmus_boldt_078_web.jpg

Velfærdsteknologi anno 2025: Tak for en forrygende dag

Den 13. november samlede vi mere end 350 deltagere og udstillere i Odense Congress Center til årets...

Læs mere
Kredit_Teton.png

Ny undersøgelse: Udbredelse og brug af velfærdsteknologi er vigtigt i de danske kommuner – men vi har ikke tid

I en ny undersøgelse peger store dele af det kommunale landskab på, at udbredelse og brug af...

Læs mere
Christian_Gammelgaard_600.png

Danish.Cares formand: Sundhedsrådene skal samle systemet - ikke skabe nye gråzoner

Adgangen til det rette hjælpemiddel eller behandlingsredskab bør være enkel, retfærdig og uden...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig