Image6@2x

Tusindvis samles om velfærdsteknologien: Skal være med til at sikre fremtidens velfærdsniveau

Fra den 4. til 6. marts samles flere tusinde om sundheds- og velfærdsteknologien samt hjælpemidler i København med målet om at sikre det danske sundheds- og velfærdssamfund mod fremtidens mangel på arbejdskraft og det gode liv for alle borgere -uanset funktionsniveau.

Flere tusinde mennesker samles snart i messehallerne i Bella Center Copenhagen.
Anledningen er den tilbagevendende Health & Rehab-messe, som er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, digitale løsninger, sundheds- og velfærdsteknologi samt pleje- og hospitalsudstyr.

Men det er ikke blot interessen for teknologi og de nyeste hjælpemidler, der trækker de mange messegæster ind i hallerne – tværtimod. Det handler i høj grad også om, hvordan fremtidens danske velfærdssamfund skal indrettes.

Rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft
Danmark står nemlig midt i en demografisk krise.
Antallet af ældre borgere stiger, og samtidig mangler der sundhedspersonale til at løfte plejeopgaven, hvilket på længere sigt kan udfordre det danske velfærdssamfund – og det gælder både i ældre- og socialsektoren.
Derudover har der i flere år været udfordringer med at tiltrække nye social- og sundhedselever på SOSU-uddannelserne. Der bliver med andre ord færre medarbejdere til at tage hånd om samfundets ældre borgere.

Sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler kan i den forbindelse spille en vigtig rolle i at bevare velfærdsniveauet, lyder det fra Morten Rasmussen, som er direktør i brancheorganisationen for hjælpemidler og velfærdsteknologi – Danish.Care:

”Som samfund står vi med en reel udfordring på sundheds- og velfærdsområdet. Vi bliver flere og flere ældre borgere med plejebehov, hvilket betyder at vi i fremtiden har brug for mere arbejdskraft på sundheds- og plejeområdet. Mange kommuner oplever dog i dag udfordringer med at rekruttere nye sundhedsmedarbejdere,” fortæller han med henvisning til en undersøgelse fra 2024 udformet af CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care, som viser, at samtlige danske kommuner, der deltog i undersøgelsen (80 kommuner), gør sig overvejelser om, at de kommer til at mangle sundhedspersonale i fremtiden.

Teknologi er en del af løsningen
I selvsamme undersøgelse fremgår det, at 96 procent af de danske kommuner ser teknologi som en del af løsningen på rekrutterings- og arbejdskraftudfordringerne, mens 97 procent mener, at succesfuld anvendelse af velfærdsteknologi er vigtig for at opretholde det kommunale velfærdsniveau.

Og det er netop derfor, at så mange mennesker vælger at dukke op på Health & Rehab-messen, lyder det fra Morten Rasmussen.

”Dét, at vi kan samle så mange mennesker fra sektoren under samme tag, viser, at samfundet i sin helhed tager rekrutteringsudfordringerne og manglen på arbejdskraft alvorligt. Der er behov for at gøre tingene anderledes i fremtiden, hvis vi skal bevare velfærdsniveauet i Danmark, og her er det teknologiske potentiale uden tvivl stort på sundheds- og velfærdsområdet,” fortæller han og fortsætter:

”Det handler ikke om, at teknologierne skal overtage den nære, menneskelige pleje og omsorg. Det handler om, at teknologierne skal fungere som supplement i plejearbejdet og flytte de menneskelige ressourcer derhen, hvor de skaber størst mulig værdi – og det er netop i den nære pleje og omsorg. Det er derfor, vi alle sammen er her.”

Stor interesse fra ind- og udland
Mere end 7.500 gæster besøgte Health & Rehab, da messen senest løb af stablen i 2023. Forventningen er, at endnu flere vil lægge vejen forbi i 2025.
De besøgende er både fagmedarbejdere og ledere fra kommuner og regioner som ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, velfærdsteknologikonsulenter. Desuden deltager en række private borgere, og der er også gæster fra over 20 andre lande, fleste fra Sverige, Norge og Tyskland.

”Der er rigtig mange gode grunde til at besøge Health & Rehab 2025. Det handler om alt fra rekrutteringsudfordringer og arbejdskraftmangel, til overblikket de nyeste løsninger til mennesker med handicap, til uddannelse og politisk debat om hjælpemiddelområde. Og så er det bare superinteressant i sig selv at se på de mange fede løsninger, der findes herude. Så jeg vil da opfordre alle til at kigge forbi – der er noget for enhver og der er gratis adgang,” slutter Morten Rasmussen.


Health & Rehab afholdes fra den 04. til 06. marts 2025 i Bella Center Copenhagen.

Det er gratis at deltage og adgangsbilletten kan hentes via www.health-rehab.com, hvor det fulde program med oversigt over alle aktiviteter også kan ses.


Fakta om Health & Rehab

  • Health & Rehab-messen er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr. Messen er samlingspunktet for leverandører, fagfolk, beslutningstagere og brugere inden for social-, sundheds- og ældresektoren. Det er gratis at besøge messen.
    Læs det fulde program og book billet her.

     
  • Oplev News-Zonen for årets allernyeste produkter og konkurrencen om Årets Nyhed
  • Opleve Startup & Scaleup-Zonen for branchen unge iværksættere
  • Oplev Aktivitets-Zonen for udeliv, sport, bevægelse og aktiviteter for alle
     
  • Messeåbningen med Christian Degn tirsdag 4/3 kl. 11 sætter fokus på fællesskaber
  • Politisk debat med tre ordfører fra Folketinget og organisationer onsdag 5/3 kl.  11.30
  • Brobygning og samskabelseskonference for elever og studerende sætter fokus på sektorens muligheder for børn og unge.
Generelle fakta
  • Sundheds- og velfærdsteknologi samt hjælpemidler har fået en central plads i regeringens sundhedsreform fra 2024: Her fremgår det, at der ”nationalt skal skubbes på innovation og implementering af digitale løsninger gennem et bedre og mere systematisk samarbejde om brugen af ny teknologi. Den digitale del af sundhedsvæsenet skal hænge bedre sammen, og digitale løsninger og velfærdsteknologi skal fremover udvikles og udbredes meget mere ensartet i hele landet.” (Læs sundhedsreformen her)
     
  • Der er behov for at tilføre omkring 25.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2034, hvis standarden per borger skal være uændret på ældre- og sundhedsområdet. (Det viser nye beregninger fra FOA)

Åbning.png
sofie_løhde_600x320.jpg

Fem spørgsmål til ministeren om SKI og genbrugshjælpemidler

Innovationsminister Sophie Løhde, der også er minister med ansvar for indkøb og SKI, er blevet...

Læs mere
mai_mercado_600x320_tilhj.jpg

Mai Mercado åbner Health & Rehab Scandinavia 2018

Det bliver børne- og socialministeren, der slår døren op for messen tirsdag den 15. maj. Dette...

Læs mere
madrid.jpg

Invitation til en række eksportfremmende arrangementer i Spanien

Boost og facilitering af eksport inden for hjælpemiddel og rehabområdet til Spanien, tilbydes i...

Læs mere
tophjemme_medlemsmøde_21.03_600x320.jpg

DRG afholder ordinær generalforsamling og medlemsmøde

Vi glæder os til den 21. marts kl. 10-16, hvor fokus bliver fremtidens DRG, brancheindsigt og...

Læs mere
magasinetplejeDRGhj.jpg

Hjælpemidler og design – foren jer!

Morten Rasmussen har skrevet et debatindlæg i Magasinet Pleje om, at behovet for designede...

Læs mere
demensDRGtilhj.jpg

DRG med til lanceringen af Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark

DRG var med da Ældresagen 7. februar inviterede en række udvalgte organisationer og virksomheder med...

Læs mere
delgation.jpg

Invitation til delegationstur til Saudi Arabien og UAE den 22.-26. april med UM

Udenrigsministeriet i Saudi Arabien og UAE inviterer danske virksomheder på hjælpemiddel- og...

Læs mere
connieogman.jpg

Tillykke med Kulturministerens Parasportspris

Connie Hansen og Mansoor Siddiqi, der sammen har opfundet, organiseret og udbredt RaceRunning, har...

Læs mere
domhj.jpg

Dom i sag vedr. tilbudsindhentning frem for udbud af hjælpemidler

Der er faldet dom i sagen om kommuners undladelse af at udbyde kontrakter om levering af...

Læs mere
iotnythj.jpg

Åben workshop om intelligente hjælpemidler

Deltag i et åbent co-creation-forløb, hvor virksomheder og kommuner er med til at skabe et...

Læs mere
3messer600.jpg

8/11/2017 Vil I med på Altenpflege, Naidex og ParisHealthcareWeek i 2018!

I første halvdel af 2018 tilbyder DRG deltagelse på fællesstande på 3 store europæiske messer

Læs mere
seeyou600.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab Scandinavia 2018?

Vil du sikre dig en god standplads, så er det NU, du skal kontakte os. I skrivende stund har over...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig