Image6@2x

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi efter gensidig aftale.

Efter gensidig aftale med Danish.Cares formandskab fratræder Morten Rasmussen stillingen som direktør i brancheforeningen, Danish.Care, pr. 30. juni 2025.

Morten Rasmussen tiltrådte som direktør tilbage i november 2016 i det daværende Dansk Rehab Gruppe, som sidenhen blev til Danish.Care i april 2018. I sine over 8,5 år i spidsen for Danish.Care har brancheforeningen været i flot og kontinuerlig udvikling, hvor både medlemsgrundlaget, medlemstilbuddene, den politiske indflydelse og synlighed i branchen er vokset markant.

"Med sit stærke engagement, strategiske blik og politiske tæft har Morten været med til at skabe stor værdi for foreningen og vores medlemmer. En stor del af æren for den positive udvikling i brancheforeningen tilfalder Morten, som har spillet en afgørende rolle i at positionere Danish.Care som en relevant og tydelig stemme på den ældre-, social- og sundhedspolitiske scene," lyder det fra formandskabet i Danish.Care.

En ny fase
Beslutningen om, at Morten Rasmussen og Danish.Care nu går hver til sit, sker efter gensidig aftale parterne i mellem.

Brancheforeningen er vokset de seneste år – både internt i sekretariatet, men også på medlems- og indflydelsesfronten. Derfor går Danish.Care nu ind i en ny fase, hvor der er behov for at styrke den daglige ledelse af sekretariatet og opbygge nye interne rammer.

"Aftalen mellem Morten og formandskabet i Danish.Care er sket efter god og åben dialog, og Morten har udvist stor konstruktivitet og loyalitet i processen. De seneste år er Danish.Care-sekretariatet vokset, og fokus vil derfor i den kommende tid være på at understøtte og skabe optimale rammer for vores medarbejdere i overgangen til en ny ledelse – og til det nuværende og fremtidige arbejde med brancheforeningens mange medlemstilbud og andre opgaver," lyder det fra bestyrelsesformand i Danish.Care, Christian Gammelgaard, som fortsætter:

"Morten har altid haft et stort hjerte for den politiske interessevaretagelse, som er et område, hvor han utvivlsomt har været med til at løfte Danish.Care. Til trods for at vores veje nu skilles, så vil det selvfølgelig stadig være en vigtig del af arbejdet i Danish.Care. Vi vil gerne takke Morten for hans mangeårige og store indsats for brancheforeningen. Vi ønsker Morten alt det bedste i fremtiden, og vi vil naturligvis understøtte, at han kommer godt videre efter sin store og betydningsfulde indsats for Danish.Care."

Morten Rasmussen udtaler:

"Det har været et privilegie og en meget stor fornøjelse at have været en del af Danish.Cares store udvikling over de sidste knap 9 år – både i forhold til de nationale aktiviteter og på eksportmarkederne. Branchen udgøres af fantastiske virksomheder, der er helt centrale samarbejdspartnere og leverandører til både ældre-, social- og sundhedssektoren, og jeg ønsker alle medlemsvirksomheder, sekretariatet og bestyrelsen god vind og al held og lykke fremover på den videre rejse."

Fremtiden for Danish.Care
Frem mod den 30. juni 2025 vil Morten Rasmussen bidrage aktivt til en god og tryg overgang – både for sekretariatet og samarbejdspartnere.

Da der endnu ikke er en ny direktør på plads i Danish.Care, har formandskabet i brancheforeningen indgået en aftale med Per Buus, direktør i VELA – Vermund Larsen A/S, der pr. 01. juli 2025 vil indgå som vejledende part for sekretariatet i en overgangsperiode.

Per Buus har et indgående kendskab til Danish.Cares arbejde qua sit mangeårige bestyrelsesarbejde i brancheforeningen, hvor han i en periode på små 9 år – fra 2009 til 2018 – både har bestredet hvervet som bestyrelsesformand og -næstformand.

Formandskabet i Danish.Care vil på baggrund af dagens udmelding igangsætte rekrutteringsprocessen efter en ny administrerende direktør i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Har du spørgsmål?
Kontakt bestyrelsesformand i Danish.Care og direktør i Wolturnus, Christian Gammelgaard på mobil 3073 5685 eller mail cgo@wolturnus.dk

Eller kommunikationskonsulent Ditte Rønne Thygesen på mobil 6168 0487 eller mail drt@danish.care

Hent artiklen som pressemeddelelse her

DC_nyhedsbrev (1).jpg
HealthRehab_Adgangsbillet.jpg

Hent din gratis adgangsbillet til Health & Rehab Scandinavia her!

Det er gratis at besøge Health & Rehab Scandinavia! Hent din gratis adgangsbillet online her.

Læs mere
DHF_DC_logoer.jpg

Nyt samarbejde om produktudvikling og sparring mellem Dansk Handicap Forbund og Danish.Care

Dansk Handicap Forbund og Danish.Care indgår nu et struktureret samarbejde om sparring, verificering...

Læs mere
DC_CTC_nyhed_ny.jpg

Kickstart din startup-rejse med CareTech CHALLENGE

Løft din velfærdsteknologiske løsning ind i branchen med hjælp fra Danish.Care via CareTech...

Læs mere
RehaCare_DC_2022.png

RehaCare 2021 aflyst: RehaCare 2022 afholdes d. 14.-17. september 2022

RehaCare 2021 er aflyst. RehaCare 2022 afholdes den 14. - 17. september 2022.

Læs mere
DC_artikel_det-moderne-sundhedsvæsen_HRS.gif

Danish.Care i Det Moderne Sundhedsvæsen: Velfærdsteknologi er win win win

Velfærdsteknologi er ikke et fravalg af personale og personlige relationer. Derimod kan...

Læs mere
Sommerhilsen_DC.png

Sekretariatet ønsker god sommer

På den anden side af ferien ser vi frem til et efterår, hvor der for alvor vil være mulighed for...

Læs mere
Tilføj en underoverskrift.jpg

Webinar om ældrepleje i Korea: The Ageing Society: Healthy Ageing and Assisted Living

Webinaret vil give indblik i problemstillinger og perspektiver på aldring og velfærdsteknologi i...

Læs mere
DC_CEE_Roundtable.gif

Deltag i round table "Future of Eldercare in Denmark and CEE"

Den 14. juni afholder Danish.Care, Trade Council og Healthcare Denmark round table under...

Læs mere
VT21-grafik_Danish.Care.jpg

Deltager- og udstillertilmelding er åben til "Velfærdsteknologi anno 2021"

Den 14. september 2021 slår Danish.Care, Teknologisk Institut og CareNet dørene op til årets...

Læs mere
Danish-canadian-eldercare-platform.gif (1)

Ansøgningsfrist 4. juni: Bliv en del af Danmarks første samarbejde om ældrepleje i Canada

Danmarks første platform for ældrepleje i Canada har ansøgningsfrist den 4. juni 2021.

Læs mere
Paris_600x320.jpg

Udstil på SantExpo, Paris d. 8.-10. november 2021 med tilskud fra Trade Council

SantExpo er en af de største sundhedsmesser i Frankrig med mere end 30.000 besøgende (2019). Messen...

Læs mere
CEE_Danish.Care.gif

Invitation: Mød den danske branche til virtuelt eksportfremstød

Mød ledende, danske leverandører af velfærdsteknologi og hjælpemidler online.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig