Image6@2x

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi efter gensidig aftale.

Efter gensidig aftale med Danish.Cares formandskab fratræder Morten Rasmussen stillingen som direktør i brancheforeningen, Danish.Care, pr. 30. juni 2025.

Morten Rasmussen tiltrådte som direktør tilbage i november 2016 i det daværende Dansk Rehab Gruppe, som sidenhen blev til Danish.Care i april 2018. I sine over 8,5 år i spidsen for Danish.Care har brancheforeningen været i flot og kontinuerlig udvikling, hvor både medlemsgrundlaget, medlemstilbuddene, den politiske indflydelse og synlighed i branchen er vokset markant.

"Med sit stærke engagement, strategiske blik og politiske tæft har Morten været med til at skabe stor værdi for foreningen og vores medlemmer. En stor del af æren for den positive udvikling i brancheforeningen tilfalder Morten, som har spillet en afgørende rolle i at positionere Danish.Care som en relevant og tydelig stemme på den ældre-, social- og sundhedspolitiske scene," lyder det fra formandskabet i Danish.Care.

En ny fase
Beslutningen om, at Morten Rasmussen og Danish.Care nu går hver til sit, sker efter gensidig aftale parterne i mellem.

Brancheforeningen er vokset de seneste år – både internt i sekretariatet, men også på medlems- og indflydelsesfronten. Derfor går Danish.Care nu ind i en ny fase, hvor der er behov for at styrke den daglige ledelse af sekretariatet og opbygge nye interne rammer.

"Aftalen mellem Morten og formandskabet i Danish.Care er sket efter god og åben dialog, og Morten har udvist stor konstruktivitet og loyalitet i processen. De seneste år er Danish.Care-sekretariatet vokset, og fokus vil derfor i den kommende tid være på at understøtte og skabe optimale rammer for vores medarbejdere i overgangen til en ny ledelse – og til det nuværende og fremtidige arbejde med brancheforeningens mange medlemstilbud og andre opgaver," lyder det fra bestyrelsesformand i Danish.Care, Christian Gammelgaard, som fortsætter:

"Morten har altid haft et stort hjerte for den politiske interessevaretagelse, som er et område, hvor han utvivlsomt har været med til at løfte Danish.Care. Til trods for at vores veje nu skilles, så vil det selvfølgelig stadig være en vigtig del af arbejdet i Danish.Care. Vi vil gerne takke Morten for hans mangeårige og store indsats for brancheforeningen. Vi ønsker Morten alt det bedste i fremtiden, og vi vil naturligvis understøtte, at han kommer godt videre efter sin store og betydningsfulde indsats for Danish.Care."

Morten Rasmussen udtaler:

"Det har været et privilegie og en meget stor fornøjelse at have været en del af Danish.Cares store udvikling over de sidste knap 9 år – både i forhold til de nationale aktiviteter og på eksportmarkederne. Branchen udgøres af fantastiske virksomheder, der er helt centrale samarbejdspartnere og leverandører til både ældre-, social- og sundhedssektoren, og jeg ønsker alle medlemsvirksomheder, sekretariatet og bestyrelsen god vind og al held og lykke fremover på den videre rejse."

Fremtiden for Danish.Care
Frem mod den 30. juni 2025 vil Morten Rasmussen bidrage aktivt til en god og tryg overgang – både for sekretariatet og samarbejdspartnere.

Da der endnu ikke er en ny direktør på plads i Danish.Care, har formandskabet i brancheforeningen indgået en aftale med Per Buus, direktør i VELA – Vermund Larsen A/S, der pr. 01. juli 2025 vil indgå som vejledende part for sekretariatet i en overgangsperiode.

Per Buus har et indgående kendskab til Danish.Cares arbejde qua sit mangeårige bestyrelsesarbejde i brancheforeningen, hvor han i en periode på små 9 år – fra 2009 til 2018 – både har bestredet hvervet som bestyrelsesformand og -næstformand.

Formandskabet i Danish.Care vil på baggrund af dagens udmelding igangsætte rekrutteringsprocessen efter en ny administrerende direktør i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Har du spørgsmål?
Kontakt bestyrelsesformand i Danish.Care og direktør i Wolturnus, Christian Gammelgaard på mobil 3073 5685 eller mail cgo@wolturnus.dk

Eller kommunikationskonsulent Ditte Rønne Thygesen på mobil 6168 0487 eller mail drt@danish.care

DC_nyhedsbrev (1).jpg
eksport2025.png

Danish.Cares Branchedag om eksport 2025 gav indblik i eksportmuligheder og markedsforståelse

Torsdag den 23. januar dannede Eigtveds Pakhus rammen, da Danish.Care i samarbejde med...

Læs mere
CareNet_DC_nyhed2024.png

Danish.Care overtager velfærdsteknologi-netværket CareNet

Danish.Care overtager fuldt ud driften af netværket, mens Teknologisk Institut træder ud af...

Læs mere
nye medlemmer december 2024.png

Danish.Care byder velkommen til seks nye medlemmer

Danish.Care har over de seneste måneder budt velkommen til seks nye medlemmer. Bliv klogere på dem...

Læs mere
Velfærdsteknologidage.jpg

Fremtidens sundhedshelte mødte de nyeste teknologier på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Fremtidens SOSU-medarbejdere og fremtidens velfærdsteknologi blev bragt sammen til hos SOSU Esbjerg...

Læs mere
Forebyggelsesalliancen.png

Danish.Care er med i Forebyggelsesalliancen, som lancerer historisk plan for bedre forebyggelse

26 organisationer har lanceret 78 forslag til politikerne for mere og bedre forebyggelse

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om...

Læs mere
Kopi af Indkøberseminar_2024_1.png

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi

Seminar om udbud og indkøb af hjælpemidler og velfærdsteknologi - OBS: SEMINARET ER AFHOLDT

Læs mere
VT24-survey.jpg

Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Landets kommuner står over for en betydelig udfordring med mangel på plejepersonale. En ny...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig