Image6@2x

CareNet og Aarhus Kommune indgår nyt partnerskab

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Aarhus Kommune træder ind som ny partner i CareNet.

Efter Danish.Cares overtagelse af CareNet – dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi omkring årsskiftet er der blevet arbejdet hårdt for at sætte en ny retning for netværket.

Startskuddet til dette lød, da der i januar måned blev indgået et partnerskab med Københavns Kommune, og nu – fire måneder efter – kan CareNet annoncere, at også Aarhus Kommune træder ind som partner i netværket.

Partnerskabskonstruktionen er ny for CareNet, der som netværk altid har været medlemsbaseret, og det ændrer de nye partnerskaber ikke på. Partnerskaberne er til for at sætte en mere tydelig faglig retning for netværket i samspil med en række ambitiøse nationale aktører på velfærdsteknologiområdet. Målet er, at vi alle på den måde får et endnu skarpere og værdiskabende netværk i fremtiden.

"Jeg er på CareNets vegne rigtig glad for det nye partnerskab med Aarhus Kommune. Vi har i forvejen arbejdet tæt sammen med Aarhus Kommune i rigtig mange år, hvor vi blandt andet har haft tradition for at lave konferencer og temadage sammen – og så er Aarhus Kommune også blandt de stiftende parter af CareNet i sin tid. Jeg ser det som et helt naturligt skridt, at Aarhus Kommune nu også er blevet CareNet-partner," fortæller netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz, som har store forhåbninger til, hvad partnerskabet bringer med sig:

"Dét, at vi nu har Aarhus Kommune med ombord som partner, giver en ny dynamik i netværket. Både Aarhus- og Københavns Kommuner er blandt de ambitiøse af slagsen, når det kommer til sundheds- og velfærdsteknologi, og jeg glæder mig til, at vi sammen kan være med til at sætte en tydelig retning for netværket, til inspiration for kommuner og aktører på tværs af landet."

Flere nye tiltag på vej
Det nye partnerskab mellem CareNet og Aarhus Kommune bringer igen nye perspektiver med sig – ligesom det gjorde, da Københavns Kommune trådte ind som partner.

CareNets hovedformål, som er at skabe samspil og synergi mellem aftagere og aktører på sundheds- og velfærdsteknologiområdet, vil forblive det samme. Men med to nye partnere med ombord vil der samtidig blive sat en ny retning, og her vil partnerne være med omkring bordet.

"Vi vil naturligvis sikre, at CareNet forbliver et relevant netværk og følger med udviklingen. Det skal vores nye partnere hjælpe til med. Et partnerskab og et medlemskab hos CareNet er langt henad vejen det samme, men den nye ’partnerkonstruktion’ giver i dette tilfælde Aarhus- og Københavns Kommuner mulighed for at bidrage til den faglige retning i netværket," lyder det fra Danish.Cares direktør Morten Rasmussen, inden han fortsætter:

"Nu sættes arbejdet for alvor ind. Det gælder blandt andet i forhold til at få etableret en form for styregruppe – en faglig gruppe af aktører, som forholder sig til, hvad der rører sig på det velfærdsteknologiske område, så vi sikrer, at vi får bredden med og forholder os til de aktuelle behov, der findes i kommunerne. Tanken er, at vi mødes et par gange om året, deler viden og erfaringer og den vej igennem drøfter en relevant og værdiskabende retning for CareNet og netværkets mange årlige aktiviteter. Det handler i bund og grund om, at vi rykker tættere på hinanden, indgår i konstruktive dialoger, kommer med faglige indspark fra praksis – og derved sker det altså også under hensyntagen til den større nationale dagsorden om velfærdsteknologi," siger Morten Rasmussen. 

Inspiration på tværs – til gavn for alle
I Aarhus Kommune ser man frem til et tættere samarbejde på tværs med CareNet og håber på, at partnerskabet kan komme alle parter til gode.

"Vi har længe haft et stort fokus på velfærdsteknologi i Aarhus Kommune og var i sin tid også med til at stifte CareNet i 2008 med formålet om en styrket velfærdsteknologisk indsats. Nu træder vi til som partner i CareNet, og det skyldes ikke mindst en tydelig overlappende interessesfære. Begge parter kan utvivlsomt have gavn af at supplere hinandens opgaveporteføljer og aktiviteter," lyder det fra Ivan Kjær Lauridsen, som er velfærdsteknologichef for Velfærdsteknologi & Hjælpemidler i Aarhus Kommune.

Netværk og input har ifølge Ivan Kjær Lauridsen en stor betydning for, at vi i fremtiden kan få endnu mere velfærdsteknologi til at gøre en forskel for den enkelte borger og for medarbejderne, der arbejder tæt på borgerne.

"Det er ingen hemmelighed, at der er mangel på arbejdskraft på sundhedsområdet, og det er vigtigt, at vi fortsat styrker fokus på brugen af teknologi i plejen, så fremtidens velfærdssamfund kan fungere. Det gælder både for Aarhus Kommune og for alle andre kommuner landet over. I Aarhus Kommune kan vi meget på egen hånd, men det er vigtigt med et stærkt netværk og gode input fra andre parter. Det skaber værdi for alle. Et godt eksempel på dette er vores CareWare-præsentationsdage, hvor vi oplever stor interesse fra kommuner i hele landet samt fra Sverige og Norge," fortæller Ivan Kjær Lauridsen og fortsætter:

"Vi vil gerne inspirere andre, ligesom vi gerne vil lade os inspirere af andre. Når det kommer til sundheds- og omsorgsområdet, så har vi et klart mål om, at vi både nu og i fremtiden skal have mere velfærdsteknologi til at fungere i praksis tæt på borgerne. Forhåbentligt kan det nye partnerskab være med til at bidrage til det," siger Ivan Kjær Lauridsen.

Flere partnere kan være på vej

Med to partnere ombord i CareNet, står netværket nu et rigtigt godt sted, men det betyder ikke, at partnerkredsen ikke kan blive udvidet i fremtiden – både på kortere og længere sigt.

"Vi er rigtig glade for Aarhus- og Københavns Kommuners partnerskaber i CareNet, og vi glæder os til at tage arbejdshandskerne på og drive det til noget reel værdi for hele netværket. Sideløbende vil vi naturligvis afsøge yderligere muligheder og indgå i konstruktive dialoger med andre potentielle partnere af netværket," lyder det fra Anders Lyck Fogh-Schultz.

Det er desuden også planen, at partnerne i netværket skal være værter for et årligt arrangement i CareNet-regi. Mere om dette vil blive meldt ud løbende i CareNets kalender, hvor du allerede nu kan finde en række arrangementer i den nærmeste fremtid.

Læs meget mere om CareNet på netværkets hjemmeside her

Aarhus_Kommune_ny_partner_CareNet.png
CareNet_okt2018_payoff.jpg

Rabat på medlemsskab af CareNet

Som Danish.Care medlem for du 50% rabat på medlemsskab af CareNet.
Danish.Care driver CareNet...

Læs mere
VT ny 2019_600x320.jpg (1)

Få ny inspiration og viden om velfærdsteknologi

Der er rift om pladserne til årets konference om velfærdsteknologi den 3. september med 20...

Læs mere
CareNet faldforebyggelse.jpg (1)

CareNet temadag: Elektriske vendesystemer

Deltag i CareNets temadag om elektriske vendesystemer. Danish.Care medlemmer får rabat på...

Læs mere
Demens_CareNet_2019_2_600x320.jpg

CareNet Temadag i samarbejde med Danish.Care: Demens: Next-Practice

CareNet afholder temadag i samarbejde med Danish.Care og Demensliv. Emnet Demens: Next-Practice...

Læs mere
logo_folkemoedet_webnyhed_600x320.jpg (1)

Folkemødet på Bornholm - Danish.Care er med

Danish.Care er med på årets Folkemøde på Bornholm 13. - 15. juni hvor Morten deltager i...

Læs mere
VT ny 2019_600x320.jpg (1)

Offentliggørelsen af program for Velfærdsteknologi anno 2019

Fagligt stærkt program danner rammerne for en spændende, udbytterig konference om velfærdsteknologi

Læs mere
Udstillinger-foto-2_600x320.jpg

Nyt overblik over nationale konferencer og udstillinger

Nu kan du her på Danish.Cares hjemmeside se en samlet oversigt over de kommende konferencer og...

Læs mere
SKI-nyhed-teoretiske_skrivebordsøvelser_21.05.19_600x320.jpg (2)

Danish.Care i Magasinet Pleje om SKI

Læs artiklen i Magasinet Pleje hvor Danish.Care direktør Morten Rasmussen udtaler sig om SKI.

Læs mere
Nyhed_robot_operation-20.05_600x320.jpg

Få funding og viden fra Europas førende eksperter inden for sundhedsrobotter

Deltag i Teknologisk Instituts informationsdag den 20. juni og bliv introduceret til DIH-HERO...

Læs mere
RehaCare_Medica2019_600x320.jpg

Eksportfremstød på RehaCare og Medica - deltag på fællesstande

RehaCare i Düsseldorf 18. - 21. september
Medica/Compamed i Düsseldorf 18. – 21....

Læs mere
Annonce-SKI-nyhed_stat_og_kommune_indkøb_600x320.jpg

Danish.Care om SKI - artikel i Stat & Kommune Indkøb

"Hjælpemidler kan også indkøbes bedre". Danish.Care om SKI i Stat & Kommune Indkøb.

Læs mere
Annonce_robothånd_hjerte_600x320.jpg

Danish.Care annonce i Altinget Magasin

Læs Danish.Cares annonce i Altinget Magasin. Velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig