Image6@2x

Decon mobility vandt prisen for Årets Nyhed på Health & Rehab

Prisen for 'Årets Nyhed' er blevet uddelt på Health & Rehab-messen 2025, hvor en uvildig dommerkomité har kåret årets mest innovative produkt blandt 21 stærke kandidater. Vinderproduktet blev udvalgt på baggrund af dets nyhedsværdi, nytteværdi, særlige egenskaber samt evnen til at forbedre livskvaliteten for brugeren og arbejdsforholdene for fagpersonale.

Vinder af Årets Nyhed 2025
Vinderen af 'Årets Nyhed' var Decon mobilitys Eppur Dreeft, som er et kørestolshjul med indbygget bremsefunktion. En bremsefunktion, som virker glidende, ikke giver brændmærker på hænderne og kræver op til 80% mindre kraft.

Produktet har imponeret dommerkomitéen med sin enestående kombination af funktionalitet, design og innovation. Produktet, som er udviklet med fokus på brugervenlighed og intuitiv betjening, kan skabe en markant forbedring for brugeren. Martin Fog Thomsen, direktør i Decon mobility tog imod prisen.


Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune og medlem af dommerkomitéen, udtaler:
”I 2025 ser vi et felt af særdeles spændende produkter, som hver især afspejler grundig research og udvikling. Funktionalitet, elegance og design går op i en højere enhed i årets vinderprodukt, og det er tydeligt, at forarbejdet har været ekstremt grundigt og brugerbaseret. Selv hjulets spin er smukt.”

Danish.Cares direktør, Morten Rasmussen, fremhæver betydningen af prisen og innovationskraften i branchen:
”Innovation spiller en nøglerolle i udviklingen af vores sundheds- og velfærdssektor. Med prisen for 'Årets Nyhed' ønsker vi at fremhæve løsninger, der ikke blot er nyskabende, men som også gør en konkret forskel for borgernes livskvalitet.”

Anden- og tredjepladsen hædres
Andenpladsen går til Scewo Bano, en trappe-elkørestol, der ifølge dommerkomitéen uden tvivl vil komme på mange ønskelister. Produktet kombinerer mobilitet med innovative løsninger, som kan gøre en stor forskel for brugere med særlige behov.


Tredjepladsen tildeles Axitare medicinrobotten, hvis nyhedsværdi ligger i dens evne til at håndtere dosispakker, dispensere pulver, væsker og enkeltpiller. Desuden kan den fjerndosere og suppleres med skærmbesøg. Axitares medicinrobot anvendes allerede i Finland hos over 3.000 borgere og demonstrerer et stort potentiale for fremtidig udbredelse.

News-Zonen og kåringen
News-Zonen er et velbesøgt område på Health & Rehab, hvor de nyeste produkter og løsninger inden for hjælpemidler, velfærdsteknologi samt pleje- og hospitalsudstyr præsenteres. Zonen giver besøgende et unikt overblik over branchens innovationer og udvikling.


Kåringen af 'Årets Nyhed' arrangeres af Danish.Care i samarbejde med DokkX Aarhus og Social- og Boligstyrelsen. Alle udstillere på messen har mulighed for at deltage, og prisen er en anerkendelse af det store arbejde, der ligger i at udvikle løsninger, som skaber reel værdi for social-, sundheds- og plejesektoren.

Læs mere om de 21 nominerede produkter i News-kataloget her

ÅretsNyhed.png
ældrepartner.png

Partnerskab for strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen

Danish.Care er deltager i Ældreministeriets Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i...

Læs mere
Hr_nyhed_dato3.png

Health & Rehab er tilbage allerede i marts - spred ordet og reservér datoerne

Health & Rehab løber af stablen den 4. - 6. marts 2025 – bemærk, at det er tidligere end sidst.

Læs mere
eksport2025.png

Danish.Cares Branchedag om eksport 2025 gav indblik i eksportmuligheder og markedsforståelse

Torsdag den 23. januar dannede Eigtveds Pakhus rammen, da Danish.Care i samarbejde med...

Læs mere
CareNet_DC_nyhed2024.png

Danish.Care overtager velfærdsteknologi-netværket CareNet

Danish.Care overtager fuldt ud driften af netværket, mens Teknologisk Institut træder ud af...

Læs mere
nye medlemmer december 2024.png

Danish.Care byder velkommen til seks nye medlemmer

Danish.Care har over de seneste måneder budt velkommen til seks nye medlemmer. Bliv klogere på dem...

Læs mere
Velfærdsteknologidage.jpg

Fremtidens sundhedshelte mødte de nyeste teknologier på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Fremtidens SOSU-medarbejdere og fremtidens velfærdsteknologi blev bragt sammen til hos SOSU Esbjerg...

Læs mere
partnerskab.jpg

Danish.Care taler for branchens virksomheder i Ældreministers partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi

Et vigtigt skridt mod udbredelsen af velfærdsteknologi i ældreplejen er taget.

Læs mere
Branchedag_om_eksport_2025_600x338.png

Invitation: Branchedag om eksport 2025

I samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet inviterer Danish.Care til Branchedag om...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig