Image6@2x

Skru ned for juridisk bøvl: Regeringen vil bane vej for brug af AI i ældreplejen

Regeringen ønsker at skabe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.

Af Malthe Bendix Søgaard

I forbindelse med Folketingets åbning den 07. oktober præsenterede regeringen sit nye lovprogram for folketingsåret 2025-2026.

Og for dem, der døjer med juridiske udfordringer, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi i praksis, er der umiddelbart gode nyheder fra førstedagen i Folketinget.

I regeringens lovprogram indgår nemlig et lovforslag, som skal skabe lovhjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen. Det gælder eksempelvis i forhold til beslutningsstøtte, der kan bruges til tidlig opsporing. På samme måde skal det reducere og forenkle dokumentationsopgaven for medarbejdere ved hjælp af for eksempel "tale til tekst".

Dermed er der nu forhåbninger om, at de juridiske udfordringer, som mange i dag oplever ved indførelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi, snart kan blive fortid. Samlet set er det forhåbningen, at lovforslaget i sidste ende skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i ældreplejen.

Partnerskaber har banet vejen

Kommunerne har længe efterlyst klare regler for brug af velfærdsteknologi, og regeringens lovforslag skal imødekomme den store efterspørgsel efter at kunne benytte kunstig intelligens i ældreplejen.

I den forbindelse nedsatte Ældreministeriet i 2024 en række partnerskaber, herunder Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen. Begge partnerskaber har anbefalet regeringen, at der etableres tydelig lovgivning, når det kommer til brugen af kunstig intelligens i ældreplejen. Og det handles der nu på.

"Regeringen og jeg er stærkt optaget af, at vi får skabt betingelserne for en hurtig udrulning af de mange teknologiske løsninger, som giver vores ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt og værdigt liv. Og som giver medarbejderne mere tid til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og nærvær," fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mange borgere og medarbejdere står klar til at tage ny teknologi i brug. Derfor har jeg også set rigtig meget frem til at kunne løfte sløret for netop dette lovforslag, som skal bane vej for at udbrede kunstig intelligens i ældreplejen."

Et nødvendigt skridt

Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe klar og entydig lovhjemmel i national ret på området.

Dermed vil kommunerne, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, lovligt kunne udvikle og anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger som led i udøvelsen af kommunernes borgerrettede opgaver inden for ældreplejen.

Og netop et sådant lovforslag har der været brug for, påpeger netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

"Det glæder mig, at regeringen nu kommer med et lovforslag på området. Det er et særdeles nødvendigt lovforslag, som blandt andet bygger på det arbejde, som Danish.Care og CareNet har taget del i ifm. partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Det er kærkomment, og det er noget, som kan være med til at skabe ensartethed på tværs af landet. På den måde kan vi få skabt en fremtidig standard for, hvordan alle kommuner skal arbejde med kunstig intelligens, så vi undgår lokale forskelle i tolkning af GDPR-regler og data compliance," lyder det.

Danish.Care og CareNet følger løbende den politiske udvikling på velfærdsteknologiområdet og bidrager gerne med både formidling, sparring og opgaver i den forbindelse.

Mød ældreministeren på Velfærdsteknologi anno 2025

Er du interesseret i at høre mere om, hvad der netop nu foregår rent politisk på velfærdsteknologiområdet?

Ældreminister Mette Kierkgaard lægger vejen forbi Odense Congress Center den 13. november 2025, når CareNet – i samarbejde med Danish.Care – afholder den årligt tilbagevendende konference, Velfærdsteknologi anno 2025.

Her vil Mette Kierkgaard være vært for den første af to keynote speaks på dagen, ligesom ældreministeren også vil tage del i formiddagen paneldebat. Læs mere om Mette Kierkgaards deltagelse på Velfærdsteknologi anno 2025 og book din billet til dagen her

Bæredygtig_ældrepleje2025.png
TeaserCareTechInvestorDay2020.jpg

CareTech Investor Day

Torsdag den 18. juni 2020 kl. 13.30-17.00 i Handicaporganisationernes Hus,
hos Danish.Care,...

Læs mere
Sengelejekomplikationer_CareNet_2020.jpg

CareNet temadag: Sengeleje uden mén: Forebyggelse af sengelejekomplikationer ved brug af velfærdsteknologi

Vær med når CareNet afholder temadagen: Sengeleje uden mén: Forebyggelse af sengelejekomplikationer...

Læs mere
Health-rehab2021_ny_dato.jpg

Health & Rehab Scandinavia afholdes ikke i 2020

I lyset af det gældende forsamlingsforbud og den fortsatte usikkerhed om at mødes i større...

Læs mere
HRS_2020.jpg

Health & Rehab Scandinavia: Åbningen der må vente

Ja, corona-pandemien gør desværre, at det ikke er i dag den 12. maj, at vi som planlagt slår dørene...

Læs mere
Webinar-CareNet-600x320.jpg

CareNet webinar fagligt arrangement om VTV-modellen

CareNet afholder fagligt arrangement som webinar den 11. juni. På programmet er en introduktion til...

Læs mere
Lukkede-sider-nyhed-600x320.jpg

Lukkede medlemssider - find din medlemsinformation på www.danish.care

I Danish.Care lancerer vi nu en ny funktion på www.danish.Care i form af de lukkede medlemssider.

Læs mere
Eksport-nyhed-600x320.jpg

Online netværksmøde med fokus på Frankrig i Danish.Care’s eksportgruppe

Tirsdag d. 28. april havde vi præmiere på vores første online netværksgruppemøde i Danish.Care. Vi...

Læs mere
Corona-nyhed-600x320.jpg

Teknologioverblik: Løsninger til at aflaste virkningerne af covid-19

CareNet – Nationalt netværk for velfærdsteknologi har de seneste måneder udarbejdet og løbende...

Læs mere
Tine-og-Mogens_600x320.jpg

Mogens Rahbek og Tine Winther indgår i Danish.Cares bestyrelse

På Danish.Cares generalforsamling den 2. april blev Mogens Rahbek, Director of Sales & Marketing i...

Læs mere
globe_eksport.jpg

Gratis onlinemøde om eksport til Frankrig – Do’s and dont’s, sådan lykkes vi

Danish.Care inviterer til onlinemøde tirsdag d. 28. april klokken 14.00 – 15.30.

Læs mere
Online-GF-nyhed_morten_600x320.jpg

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes online.

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes...

Læs mere
Health-rehab2020_ny_dato-(2)_600x320.jpg (1)

Health & Rehab Scandinavia 2020 flyttes fra maj til september

I lyset af den fortsatte udbredelse af coronavirus i Danmark og den nationale indsats for at...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig