Image6@2x

Skru ned for juridisk bøvl: Regeringen vil bane vej for brug af AI i ældreplejen

Regeringen ønsker at skabe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.

Af Malthe Bendix Søgaard

I forbindelse med Folketingets åbning den 07. oktober præsenterede regeringen sit nye lovprogram for folketingsåret 2025-2026.

Og for dem, der døjer med juridiske udfordringer, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi i praksis, er der umiddelbart gode nyheder fra førstedagen i Folketinget.

I regeringens lovprogram indgår nemlig et lovforslag, som skal skabe lovhjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen. Det gælder eksempelvis i forhold til beslutningsstøtte, der kan bruges til tidlig opsporing. På samme måde skal det reducere og forenkle dokumentationsopgaven for medarbejdere ved hjælp af for eksempel "tale til tekst".

Dermed er der nu forhåbninger om, at de juridiske udfordringer, som mange i dag oplever ved indførelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi, snart kan blive fortid. Samlet set er det forhåbningen, at lovforslaget i sidste ende skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i ældreplejen.

Partnerskaber har banet vejen

Kommunerne har længe efterlyst klare regler for brug af velfærdsteknologi, og regeringens lovforslag skal imødekomme den store efterspørgsel efter at kunne benytte kunstig intelligens i ældreplejen.

I den forbindelse nedsatte Ældreministeriet i 2024 en række partnerskaber, herunder Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen. Begge partnerskaber har anbefalet regeringen, at der etableres tydelig lovgivning, når det kommer til brugen af kunstig intelligens i ældreplejen. Og det handles der nu på.

"Regeringen og jeg er stærkt optaget af, at vi får skabt betingelserne for en hurtig udrulning af de mange teknologiske løsninger, som giver vores ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt og værdigt liv. Og som giver medarbejderne mere tid til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og nærvær," fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mange borgere og medarbejdere står klar til at tage ny teknologi i brug. Derfor har jeg også set rigtig meget frem til at kunne løfte sløret for netop dette lovforslag, som skal bane vej for at udbrede kunstig intelligens i ældreplejen."

Et nødvendigt skridt

Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe klar og entydig lovhjemmel i national ret på området.

Dermed vil kommunerne, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, lovligt kunne udvikle og anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger som led i udøvelsen af kommunernes borgerrettede opgaver inden for ældreplejen.

Og netop et sådant lovforslag har der været brug for, påpeger netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

"Det glæder mig, at regeringen nu kommer med et lovforslag på området. Det er et særdeles nødvendigt lovforslag, som blandt andet bygger på det arbejde, som Danish.Care og CareNet har taget del i ifm. partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Det er kærkomment, og det er noget, som kan være med til at skabe ensartethed på tværs af landet. På den måde kan vi få skabt en fremtidig standard for, hvordan alle kommuner skal arbejde med kunstig intelligens, så vi undgår lokale forskelle i tolkning af GDPR-regler og data compliance," lyder det.

Danish.Care og CareNet følger løbende den politiske udvikling på velfærdsteknologiområdet og bidrager gerne med både formidling, sparring og opgaver i den forbindelse.

Mød ældreministeren på Velfærdsteknologi anno 2025

Er du interesseret i at høre mere om, hvad der netop nu foregår rent politisk på velfærdsteknologiområdet?

Ældreminister Mette Kierkgaard lægger vejen forbi Odense Congress Center den 13. november 2025, når CareNet – i samarbejde med Danish.Care – afholder den årligt tilbagevendende konference, Velfærdsteknologi anno 2025.

Her vil Mette Kierkgaard være vært for den første af to keynote speaks på dagen, ligesom ældreministeren også vil tage del i formiddagen paneldebat. Læs mere om Mette Kierkgaards deltagelse på Velfærdsteknologi anno 2025 og book din billet til dagen her

Bæredygtig_ældrepleje2025.png
VT22-grafik til Danish.Care (600x320).jpg

Sidste nyt om Velfærdsteknologi anno 2022: Keynotespeakers, moderator og program offentliggøres

Keynote speakers, moderator og program for efterårets store velfærdsteknologikonference,...

Læs mere
annoncebillede_Fremtidens Sundhedsvæsen.png

Danish.Care inviterer til fælles indsats for kvalitet i fremtidens social- og sundhedsvæsen

Danish.Care inviterer til fælles indsats for kvalitet i fremtidens social- og sundhedsvæsen, i en...

Læs mere
God sommer fra Danish.Care.png

Danish.Care ønsker god sommer

Danish.Care ønsker rigtig god sommer og giver status på første halvdel af 2022.

Læs mere
Videnbro.jpg

Søg midler til et videnbroprojekt

Ansøg om midler til et videnbroprojekt, hvor videninstitutioner og virksomheder arbejder sammen om...

Læs mere
Health-rehab_nyhed2023_dato1 (1).jpg

Genbestilling af stand til Health & Rehab 2023

Det er med stor fornøjelse, at vi igen kan præsentere Skandinaviens førende fagmesse inden for...

Læs mere
AccessabilitiesExpo2022danish.care.jpg

Tag med på AccessAbilities Expo i Dubai

AccessAbilities Expo er det største event i Mellemøsten, Afrika og Sydasien dediceret til folk med...

Læs mere
Health-rehab2023_DK_dato.jpg

Nedtællingen er begyndt: Vi ses om 12 måneder til årets, nationale begivenhed i branchen!

Om præcis 1 år er vi atter samlet på Health & Rehab til tre inspirationsrige dage med fokus på...

Læs mere
VT22-grafik til Danish.Care (600x400).jpg

Konference: Velfærdsteknologi anno 2022 - Bliv udstiller!

Danish.Care sætter igen i år velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere
Specialeplan til nyhedsbrev.png

Politik: Ny specialeplan skal øge kvaliteten på handicapområdet

Torsdag den 19. marts præsenterede regeringen sin nye specialeplan, som skal sikre borgere med...

Læs mere
Digitaliseringsstrategi til nyhedsbrev stort.png

Politik: Ny digitaliseringsstrategi - regeringen satser på velfærdsteknologi for at sikre fremtidens velfærd

Den 5. maj lancerede regeringen en ny digitaliseringsstrategi, der skal være retningsgivende for...

Læs mere
Altenpflege 2022.jpg

Denmark back in Germany!

I dagene 26.-28. april stod Danish.Care i spidsen, for det første store eksportfremstød til...

Læs mere
Rehacare-nyhed.jpg

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?

Så kan du være med, når Danish.Care arrangerer en dansk fællesstand på RehaCare i Düsseldorf den...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig