Image6@2x

Skru ned for juridisk bøvl: Regeringen vil bane vej for brug af AI i ældreplejen

Regeringen ønsker at skabe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.

Af Malthe Bendix Søgaard

I forbindelse med Folketingets åbning den 07. oktober præsenterede regeringen sit nye lovprogram for folketingsåret 2025-2026.

Og for dem, der døjer med juridiske udfordringer, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi i praksis, er der umiddelbart gode nyheder fra førstedagen i Folketinget.

I regeringens lovprogram indgår nemlig et lovforslag, som skal skabe lovhjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen. Det gælder eksempelvis i forhold til beslutningsstøtte, der kan bruges til tidlig opsporing. På samme måde skal det reducere og forenkle dokumentationsopgaven for medarbejdere ved hjælp af for eksempel "tale til tekst".

Dermed er der nu forhåbninger om, at de juridiske udfordringer, som mange i dag oplever ved indførelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi, snart kan blive fortid. Samlet set er det forhåbningen, at lovforslaget i sidste ende skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i ældreplejen.

Partnerskaber har banet vejen

Kommunerne har længe efterlyst klare regler for brug af velfærdsteknologi, og regeringens lovforslag skal imødekomme den store efterspørgsel efter at kunne benytte kunstig intelligens i ældreplejen.

I den forbindelse nedsatte Ældreministeriet i 2024 en række partnerskaber, herunder Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen. Begge partnerskaber har anbefalet regeringen, at der etableres tydelig lovgivning, når det kommer til brugen af kunstig intelligens i ældreplejen. Og det handles der nu på.

"Regeringen og jeg er stærkt optaget af, at vi får skabt betingelserne for en hurtig udrulning af de mange teknologiske løsninger, som giver vores ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt og værdigt liv. Og som giver medarbejderne mere tid til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og nærvær," fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mange borgere og medarbejdere står klar til at tage ny teknologi i brug. Derfor har jeg også set rigtig meget frem til at kunne løfte sløret for netop dette lovforslag, som skal bane vej for at udbrede kunstig intelligens i ældreplejen."

Et nødvendigt skridt

Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe klar og entydig lovhjemmel i national ret på området.

Dermed vil kommunerne, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, lovligt kunne udvikle og anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger som led i udøvelsen af kommunernes borgerrettede opgaver inden for ældreplejen.

Og netop et sådant lovforslag har der været brug for, påpeger netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

"Det glæder mig, at regeringen nu kommer med et lovforslag på området. Det er et særdeles nødvendigt lovforslag, som blandt andet bygger på det arbejde, som Danish.Care og CareNet har taget del i ifm. partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Det er kærkomment, og det er noget, som kan være med til at skabe ensartethed på tværs af landet. På den måde kan vi få skabt en fremtidig standard for, hvordan alle kommuner skal arbejde med kunstig intelligens, så vi undgår lokale forskelle i tolkning af GDPR-regler og data compliance," lyder det.

Danish.Care og CareNet følger løbende den politiske udvikling på velfærdsteknologiområdet og bidrager gerne med både formidling, sparring og opgaver i den forbindelse.

Mød ældreministeren på Velfærdsteknologi anno 2025

Er du interesseret i at høre mere om, hvad der netop nu foregår rent politisk på velfærdsteknologiområdet?

Ældreminister Mette Kierkgaard lægger vejen forbi Odense Congress Center den 13. november 2025, når CareNet – i samarbejde med Danish.Care – afholder den årligt tilbagevendende konference, Velfærdsteknologi anno 2025.

Her vil Mette Kierkgaard være vært for den første af to keynote speaks på dagen, ligesom ældreministeren også vil tage del i formiddagen paneldebat. Læs mere om Mette Kierkgaards deltagelse på Velfærdsteknologi anno 2025 og book din billet til dagen her

Bæredygtig_ældrepleje2025.png
NHL_NyPBP_CareTechCHALLENGE2025_web.png

Ny powered by-partner i CareTech CHALLENGE: Velkommen til Nordic Health Lab

Nordic Health Lab er ny powered by partner på CareTech CHALLENGE, Danish.Cares forløb for startups...

Læs mere
SafeCall_trygsovn.jpg

Stop med at opfinde den dybe tallerken i ældreplejen

"Vi har haft så rigeligt med pilotprojekter, så der er klarhed over, hvilke teknologier, der er...

Læs mere
VT25_ny_Nyheder_DC_savethedate.png

Sæt kryds i kalenderen: Velfærdsteknologi anno 2025

Den 13. november 2025 åbner CareNet og Danish.Care dørene til årets store konference om sundheds- og...

Læs mere
Robotstøvsugeren_er_ikke_velfærdsteknologi.png

Robotstøvsugere forstyrrer debatten om velfærdsteknologi

Selvom robotstøvsugere kan være en hjælp i hverdagen, så er de langt fra den teknologi, der kan gøre...

Læs mere
DisabilityTech_Innovationstopmøde2025.png

Disability Tech: Innnovationstopmøde 2025

Danish.Care er partner på Disability Tech Denmarks Innovationstopmøde.

Læs mere
NIL2025.png

Mød Danish.Care til 'Når innovation lykkes - på tværs 2025'

Hvordan lykkes vi med implementering i et sammenhængende sundhedsvæsen?

Læs mere
Tak_for_i_år.png

Health & Rehab 2025 er slut: Tre dage med innovation, debat og fællesskab

Dørene til messen er lukket for denne gang, efter tre dage med masser af liv, faglighed og netværk i...

Læs mere
ÅretsNyhed.png

Decon mobility vandt prisen for Årets Nyhed på Health & Rehab

Vinderproduktet blev udvalgt på baggrund af dets nyhedsværdi, nytteværdi, særlige egenskaber samt...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig