Image6@2x

Skru ned for juridisk bøvl: Regeringen vil bane vej for brug af AI i ældreplejen

Regeringen ønsker at skabe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen.

Af Malthe Bendix Søgaard

I forbindelse med Folketingets åbning den 07. oktober præsenterede regeringen sit nye lovprogram for folketingsåret 2025-2026.

Og for dem, der døjer med juridiske udfordringer, når det kommer til implementering af velfærdsteknologi i praksis, er der umiddelbart gode nyheder fra førstedagen i Folketinget.

I regeringens lovprogram indgår nemlig et lovforslag, som skal skabe lovhjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i ældreplejen. Det gælder eksempelvis i forhold til beslutningsstøtte, der kan bruges til tidlig opsporing. På samme måde skal det reducere og forenkle dokumentationsopgaven for medarbejdere ved hjælp af for eksempel "tale til tekst".

Dermed er der nu forhåbninger om, at de juridiske udfordringer, som mange i dag oplever ved indførelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi, snart kan blive fortid. Samlet set er det forhåbningen, at lovforslaget i sidste ende skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i ældreplejen.

Partnerskaber har banet vejen

Kommunerne har længe efterlyst klare regler for brug af velfærdsteknologi, og regeringens lovforslag skal imødekomme den store efterspørgsel efter at kunne benytte kunstig intelligens i ældreplejen.

I den forbindelse nedsatte Ældreministeriet i 2024 en række partnerskaber, herunder Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og Partnerskab for bedre og mindre dokumentation i ældreplejen. Begge partnerskaber har anbefalet regeringen, at der etableres tydelig lovgivning, når det kommer til brugen af kunstig intelligens i ældreplejen. Og det handles der nu på.

"Regeringen og jeg er stærkt optaget af, at vi får skabt betingelserne for en hurtig udrulning af de mange teknologiske løsninger, som giver vores ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt og værdigt liv. Og som giver medarbejderne mere tid til det, der virkelig betyder noget, nemlig omsorg og nærvær," fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mange borgere og medarbejdere står klar til at tage ny teknologi i brug. Derfor har jeg også set rigtig meget frem til at kunne løfte sløret for netop dette lovforslag, som skal bane vej for at udbrede kunstig intelligens i ældreplejen."

Et nødvendigt skridt

Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe klar og entydig lovhjemmel i national ret på området.

Dermed vil kommunerne, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, lovligt kunne udvikle og anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger som led i udøvelsen af kommunernes borgerrettede opgaver inden for ældreplejen.

Og netop et sådant lovforslag har der været brug for, påpeger netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

"Det glæder mig, at regeringen nu kommer med et lovforslag på området. Det er et særdeles nødvendigt lovforslag, som blandt andet bygger på det arbejde, som Danish.Care og CareNet har taget del i ifm. partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Det er kærkomment, og det er noget, som kan være med til at skabe ensartethed på tværs af landet. På den måde kan vi få skabt en fremtidig standard for, hvordan alle kommuner skal arbejde med kunstig intelligens, så vi undgår lokale forskelle i tolkning af GDPR-regler og data compliance," lyder det.

Danish.Care og CareNet følger løbende den politiske udvikling på velfærdsteknologiområdet og bidrager gerne med både formidling, sparring og opgaver i den forbindelse.

Mød ældreministeren på Velfærdsteknologi anno 2025

Er du interesseret i at høre mere om, hvad der netop nu foregår rent politisk på velfærdsteknologiområdet?

Ældreminister Mette Kierkgaard lægger vejen forbi Odense Congress Center den 13. november 2025, når CareNet – i samarbejde med Danish.Care – afholder den årligt tilbagevendende konference, Velfærdsteknologi anno 2025.

Her vil Mette Kierkgaard være vært for den første af to keynote speaks på dagen, ligesom ældreministeren også vil tage del i formiddagen paneldebat. Læs mere om Mette Kierkgaards deltagelse på Velfærdsteknologi anno 2025 og book din billet til dagen her

Bæredygtig_ældrepleje2025.png
VT ny 2019_hånddevice_600x320.jpg

Der er åbent for tilmelding til Velfærdsteknologi anno 2019

Den 3. september i Odense Congress Center afholdes årets store velfærdsteknologiske konference, hvor...

Læs mere
CareNet Nyhedsbrev_snabela.jpg

Tilmeld dig CareNets nye nyhedsbrev

CareNets nyhedsbrev udkommer i et nyt, moderniseret og skarpere layout som et resultat af det nye...

Læs mere
Rehab2_600x320.jpg

Udstil på REHAB Karlsruhe – nu med støtte fra Trade Council

Udstil på REHAB Karslruhe d. 16. – 18. maj 2019 på fællesstand med eksportstøtte.
Danish.Care...

Læs mere
Eksport - tak_møde_præsentation_deltagere_600x320 .jpg

Tak for et godt eksportmøde

I Danish.Care siger vi tak til alle deltagerne på eksportmødet d. 27. februar 2019.

Læs mere
GF_600x320.jpg (1)

Generalforsamling 2019 og medlemsmøde i Danish.Care

Invitation til Generalforsamling 2019 og medlemsmøde i Danish.Care
Onsdag den 10. april 2019,...

Læs mere
Care-Tech Startups_164x107.jpg

Tre ny netværksgrupper: Startups, Hospitaler og Parasport. Vil du være med?

Netværksgrupperne i Danish.Care er en af foreningens medlemstilbud som både støtter op om...

Læs mere
Eksportmøde_SE_GB_600x320.jpg

Danish.Care eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Danish.Care inviterer i samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet til eksportmøde...

Læs mere
Sundhedsreform_statsminister_600x320.jpg

Sundhedsreformen er uklar omkring hjælpemidler

I Danish.Care ser vi både opløftet og bekymret på regeringens forslag til en ny...

Læs mere
Eksport nyhed_pavillon_of_Denmark_600x320.jpg

Har du planer om at deltage i eksportfremstød i efteråret 2019?

I Danish.Care er vi i gang med planlægningen af mulige fælles eksportfremstød i efteråret...

Læs mere
lægemiddelstyrelsen_600x320.jpg

Forhøjelse af gebyrer til Lægemiddelstyrelsen pr. 1. januar. Læs branchens høringssvar

1. januar er to nye bekendtgørelser for medicinsk udstyr trådt i kraft med en kraftig stigning i de...

Læs mere
hcd2_600x320.jpg

Danish.Care nu medlem af Healthcare DENMARK

For at styrke branchens internationale synlighed har Danish.Care meldt sig ind i og indgår nu i et...

Læs mere
gå_hjem_møde_medicinadministration_2018-11-30 09_57_06-Window_599x320.png

CareNet Gå-hjem-møde om evaluering af teknologi til medicinadministration

I november udkom en dugfrisk evaluering af teknologier til medicinadministration fra Teknologisk...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig