Regeringens finanslovforslag 2026: Velfærdsteknologi som 1 af 3 prioriteter på ældreområdet
Velfærdsteknologi er blandt de tre nye prioriteter på ældreområdet i regeringens finanslovforslag for 2026, som blandt andet sætter fokus på rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft i ældreplejen.
Af Malthe Bendix Søgaard
Fredag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) – sammen med økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) – præsentere regeringens forslag til en ny finanslov for 2026.
Finanslovforslaget spænder bredt, og målet for regeringen er at give velfærden et løft, gøre det billigere og tryggere at være dansker og fortsætte den ambitiøse grønne omstilling. Desuden indeholder forslaget også tre prioriteter på ældreområdet, hvor velfærdsteknologi spiller en central rolle.
Velfærdsteknologi og et yderligere skridt mod en god ældrepleje
Ældrereformen, som trådte i kraft den 01. juli 2025, har etableret nye lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje.
Regeringens ønske er, at vi i fremtiden skal have en ældrepleje med mere selvbestemmelse, tillid og faglighed. I alt er der, frem mod 2027, afsat 1 milliard kroner til et kvalitetsløft af ældreplejen, mens et løft af kommunernes rammer i økonomiaftalen for 2026 skal dække den demografiske udvikling i samfundet.
Alligevel skal finanslovforslaget for 2026, med regeringens egne ord, være med til at sikre, at man tager ’yderligere skridt for at sikre en god ældrepleje’. Helt konkret er der tale om tre prioriteter på ældreområdet i det nye finanslovforslag, hvoraf to af prioriteterne skal være med til at løse manglen på arbejdskraft på området:
- Prioritet 1: Udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen
- Prioritet 2: Nedsat egenbetaling for madservice
- Prioritet 3: Partnerskaber med Indien og Filippinerne
Udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen
En mulig løsning på rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft på ældreområdet er udbredelse og brug af velfærdsteknologi i ældreplejen.
I det nye finanslovforslag for 2026 har dette en særlig prioritet for regeringen, hvor man årligt fra 2026-2029 vil afsætte yderligere 20 millioner kroner til den nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.
Formålet er ifølge regeringen, at ’understøtte udbredelsen af ny teknologi i ældreplejen, som kan medvirke til at frigøre tid hos pleje- og omsorgsmedarbejderne til den borgernære velfærd’.
Midlerne, som regeringen nu vil afsætte til den nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, tilføjes til de i alt 39 millioner kroner, som i forvejen var afsat til strategien fra 2024 til 2027. Og det glæder Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent i Danish.Care.
"Jeg var godt tilfreds og så mange positive perspektiver, da regeringen præsenterede den nye ældreaftale tilbage i 2024, hvor det fremgik, at Danmark ville få en national strategi for velfærdsteknologi. Derfor er jeg også godt tilfreds, nu hvor jeg kan se, at regeringen ønsker at tilføje yderligere midler til strategiarbejdet," fortæller han og fortsætter:
"Velfærdsteknologi bliver afgørende for, at vi kan sikre fremtidens ældrepleje, og det gælder både i forhold til kvaliteten af selve plejen og den nære omsorg, men også når det kommer til arbejdsmiljøet for vores sundhedspersonale."
Danish.Care og en række af branchens virksomheder har i 2025 været med i et partnerskab bestående af relevante aktører på området, nedsat af Ældreministeriet. Her har vi arbejdet på en række konkrete anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi kan udbredes og skaleres i ældreplejen – og altså anbefalinger til, hvordan den fremtidige strategi kan se ud, som bliver offentliggjort den 12. september.
"Anbefalingerne fra rådet kan blive det reelle startskud til den så bydende nødvendige skalering og udbredelse af velfærdteknologi, der er behov for - ikke bare på ældreområdet, men på sundheds- og omsorgsområdet i sin helhed. Som brancheforening står vi altid klar til at samarbejde med relevante aktører," fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz.
Det seneste estimat fra FOA viser:
- At vi på landsplan vil mangle cirka 13.500 fuldtidspersoner i SOSU-fagene.
- At vi på landsplan vil mangle næsten 25.000 fuldtidspersoner på SOSU-områder i både kommuner og regioner i 2034. CareNets undersøgelse af brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner i 2024 viser:
- At samtlige danske kommuner, der besvarede undersøgelsen (80 kommuner) gør sig overvejelser omkring, at de kommer til at mangle personale i fremtiden.
- At 96,2 procent af de danske kommuner ser teknologi som en del af løsningen på manglende arbejdskraft på sundheds- og omsorgsområdet.
- At 97,6 procent af de danske kommuner mener, at succesfuld anvendelse af velfærdsteknologi er vigtig for at opretholde det kommunale velfærdsniveau.
To yderligere prioriteter
En anden mulig løsning på rekrutterings- og arbejdskraftudfordringerne er partnerskaber med Indien og Filippinerne, som skal sikre rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale fra udlandet.
På dette område vil regeringen ’øge ambitionerne’. Der var allerede afsat midler på området ved finansloven i 2025, men en konstruktiv og fremskreden dialog landene imellem betyder, at man i det
nye finanslovforslag vil afsætte en reserve på 43,8 millioner kroner i 2026, 71 millioner kroner i 2027, 79,5 millioner kroner i 2028 og 88,3 millioner kroner i 2029 og frem.
Desuden vil regeringen som tredje prioritet nedsætte egenbetalingen for madservice. Her afsættes 200 millioner kroner årligt i 2026 og frem, så egenbetalingen for kommunal madservice falder fra maksimalt 63 kroner per hovedmåltid til 50 kroner.
