Image6@2x

Valg udskrevet: Tre vigtige initiativer om velfærdsteknologi og ældreområdet risikerer at gå i stå

Med folketingsvalget udskrevet er der en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og velfærdsteknologiområdet bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont. For Danish.Care og vores medlemmer handler det ikke om proces for processens skyld – men om at få løsninger i drift og i skala, så medarbejdere får mere tid til omsorg, og borgere får bedre hverdagsliv. Her er tre ting, der lige nu hænger i luften – og som er afgørende for at få mere velfærdsteknologi implementeret i praksis.

Den nationale strategi for velfærdsteknologi lader vente på sig
Der har længe været en politisk forventning om en samlet national strategi, der skal styrke udbredelse, implementering og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen. I partnerskabet for øget implementering af velfærdsteknologi afleverede vi vores anbefalinger i september 2025 – og meldingen lød, at strategien ville komme inden jul 2025. Det skete ikke, og strategien er fortsat ikke præsenteret.

Danish.Care har allerede efterlyst en kort og klar pejling på, hvor strategien står nu, og hvornår den kommer. Du kan læse indlægget i Seniormonitor her: Åbent brev til den nye ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Strategien bør være den fælles ramme, der gør det lettere at gå fra pilotprojekter til drift, med klare ambitioner, krav til implementering, opfølgning – og et tydeligt ansvar for fremdrift. Derfor er det kritisk, at den nu er udsat på ubestemt tid.

Lovsporet om AI i ældreplejen er udskudt og flyttet på tværs af ministerier
Et andet centralt spor handler om juridisk hjemmel til at udvikle og anvende AI og lignende digitale løsninger i ældreplejen – bl.a. til at lette dokumentation og støtte tidlig opsporing og faglige beslutninger.

Danish.Care afgav høringssvar til udkastet i december 2025 og pegede bl.a. på behovet for klare og anvendelige rammer, der understøtter, at løsninger rent faktisk kan tages i brug i praksis.

Det er for nylig blevet meldt ud, at lovforslaget om AI i ældreplejen udskydes, fordi regeringen i stedet vil arbejde hen imod ét samlet regelsæt for AI i den offentlige forvaltning, som ligger hos Digitaliseringsministeriet, og med et valg oveni er det derfor noget uvist, hvad rammerne bliver for loven.

Læs mere om Danish.Cares høringssvar på lovforslaget her: Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen

Visionen om et aldersvenligt Danmark - rådets arbejde kan miste politisk afsæt
Regeringen nedsatte i 2025 Rådet for et aldersvenligt Danmark, hvorfra vi i Danish.Care, sammen med en længere række organisationer skal levere en samlet vision for et mere aldersvenligt samfund.

Når der udskrives valg, opstår der ofte usikkerhed om, hvordan og hvor meget igangværende råd og visionsspor bliver brugt af en ny regering, også selvom selve arbejdet fortsætter. Vi kommunikerer mere ud fra Danish.Cares side, når vi kender til fremtiden for rådet.

Hvad betyder et folketingsvalg for tempoet i politik?
Når et valg udskrives, falder ikke-vedtagne lovforslag ved valgets afholdelse og skal i givet fald fremsættes igen i en ny folketingssamling. Det kan også påvirke fremdriften i politiske spor, der er under udvikling, men ikke endeligt besluttet.

Det betyder ikke, at alt starter forfra, men det betyder, at prioriteringer, tidshorisonter og ejerskab kan ændre sig markant. Men uanset valg og regeringsgrundlag er behovet det samme: Vi mangler hænder, og vi har brug for at få flere løsninger ud over pilotstadiet og ind i daglig drift.

Derfor opfordrer vi fra Danish.Care til, at der hurtigt, når der igen er et arbejdsdygtigt folketing, leverer på de ovennævnte områder, og vi følger processerne tæt imens vi fortsat taler branchens sager overfor Danmarks politikere.

Christiansborg.png
Hånd på rollator.png

SKI - Genudbud af indkøbsaftale 50.98 om genbrugshjælpemidler

Informationsmøde den 30. november 2022 og etablering af leverandørfølgegruppe.

Læs mere
mortentilweb600.jpg

Danish.Care hilser regeringsudspil om velfærdsteknologi velkommen – men pengene skal følge med

Danish.Care er overvejende positiv over for regeringens ønske om at fremme velfærdsteknologi - men...

Læs mere
Simon Kollerup og Christian Olesen web.jpg

Erhvervsministeren og Danish.Cares bestyrelsesformand: Branchens vilkår skal forbedres

Danish.Cares bestyrelsesformand Christian Gammelgaard Olesen og erhvervsminister Simon Kollerup...

Læs mere
CTC2023 til web.png

Er du startup inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi? Så læs med her!

CareTech CHALLENGE er startup-programmet hos Danish.Care. Her har du som ung og nystartet virksomhed...

Læs mere
Design uden navn (1).png

Kommuner bremser brug af nye teknologier pga. GDPR og risici for dataoverførsler til tredjelande

Flere leverandører af cloudbaserede løsninger, hvor data gemmes i skyen, oplever at kommuner ikke...

Læs mere
Polen Danmark.png

Eksportfokus Polen: Sundhedssektor-workshops i Danmark og Polen i efteråret 2022

Den Kongelige Danske Ambassade i Warszawa planlægger i efteråret 2022 et projekt med det formål at...

Læs mere
Rehacare-nyhed.jpg

Eksportfremstød: RehaCare er endelig tilbage efter to års fravær

RehaCare 2022 er lige om hjørnet og Danish.Care fejrer 40 års jubilæum på messen. Vi byder velkommen...

Læs mere
Dansk handicapforbund.jpg

Dansk Handicap Forbund inviterer til konference om hjælpemidler på arbejdspladsen

Dansk Handicapforbund afholder formidlingskonference og søger virksomheder, der fremstiller...

Læs mere
H&R_nyhedsbrev.png

Ses vi til branchens største fagmesse Health & Rehab by Danish.Care?

Forberedelserne er i fuld gang til messen i foråret 2023, og har I ikke allerede booket stand, så er...

Læs mere
VT22-grafik til Danish.Care (600x320).jpg

Sidste nyt om Velfærdsteknologi anno 2022: Keynotespeakers, moderator og program offentliggøres

Keynote speakers, moderator og program for efterårets store velfærdsteknologikonference,...

Læs mere
annoncebillede_Fremtidens Sundhedsvæsen.png

Danish.Care inviterer til fælles indsats for kvalitet i fremtidens social- og sundhedsvæsen

Danish.Care inviterer til fælles indsats for kvalitet i fremtidens social- og sundhedsvæsen, i en...

Læs mere