Image6@2x

Tjekkiet investerer i fremtidens ældrepleje – nu åbner eksportmulighederne for danske virksomheder

En lang række Danish.Care-medlemmer beskæftiger sig med eksport, som også er blandt de værditilbud, du finder i vores brancheforening. Her får du en kort introduktion til det tjekkiske marked - et marked der i stigende grad investerer i fremtidens ældrepleje - samt en mulighed for at deltage i The Trade Councils eksportprogram, der giver direkte adgang til centrale beslutningstagere, private operatører, investorer og potentielle samarbejdspartnere i den tjekkiske ældreplejesektor med markedsbesøg fra den 29. september til den 1. oktober i Tjekkiet.

Tjekkiet er et marked med knap 11 millioner indbyggere og et voksende behov for moderne ældrepleje. I de kommende år investerer både offentlige myndigheder og private operatører massivt i nye plejefaciliteter, velfærdsteknologi og løsninger, der kan afhjælpe manglen på plejepersonale. Det skaber attraktive eksportmuligheder for danske virksomheder med løsninger til fremtidens ældrepleje. 

Mere end hver femte tjekke er i dag over 65 år, og den demografiske udvikling lægger et stigende pres på landets ældreplejesektor. Samtidig forventes behovet for specialiseret pleje, herunder demenspleje, at vokse markant i de kommende årtier. Allerede i dag vurderes der at være behov for tusindvis af ekstra plejeboliger, og efterspørgslen vil kun stige. 

Udfordringen forstærkes af mangel på arbejdskraft. Sektoren mangler allerede flere tusinde medarbejdere, mens en stor del af den nuværende arbejdsstyrke nærmer sig pensionsalderen. Derfor er interessen for løsninger, der kan understøtte medarbejderne, øge produktiviteten og styrke kvaliteten i plejen, større end nogensinde før. 

Som svar på udfordringerne investerer både private og offentlige aktører i udbygning og modernisering af sektoren. De største private operatører planlægger en betydelig udvidelse af deres faciliteter frem mod 2030, mens den tjekkiske regering investerer i nye plejecentre og har etableret støtteordninger, der skal accelerere implementeringen af velfærdsteknologi og digitale løsninger. 

For danske virksomheder er timingen derfor særdeles interessant. Danmark er internationalt anerkendt for innovative løsninger, der kombinerer høj livskvalitet for borgerne med effektiv ressourceanvendelse. Netop disse erfaringer og kompetencer efterspørges i stigende grad af tjekkiske kommuner, private operatører og investorer. 

Der er særligt gode muligheder inden for: 

  • Velfærdsteknologi og digitale plejeløsninger 
  • Demensvenlige teknologier og hjælpemidler 
  • Rehabiliterings- og mobilitetsløsninger 
  • Arbejdskraftbesparende teknologier 
  • Hjælpemidler til forflytning og patienthåndtering 
  • Indretning og koncepter til moderne plejefaciliteter 
  • Personcentrerede plejemodeller og kompetenceudvikling 

Tjekkiet er ikke blot et marked med langsigtet potentiale – det er et marked med konkrete investeringsplaner, voksende efterspørgsel og et stigende behov for de løsninger, som danske virksomheder allerede er blandt verdens førende til at levere. 

Deltag i The Trade Councils eksportprogram og få direkte adgang til centrale beslutningstagere, private operatører, investorer og potentielle samarbejdspartnere i den tjekkiske ældreplejesektor med markedsbesøg fra den 29. september til den 1. oktober i Tjekkiet. Prisen er 9.225 kr. med tilskud som en del af eksportprogrammet ”Scope your business”, eksklusiv rejse- og hoteludgifter. 

Hvis du vil vide mere om dine muligheder, så kontakt eksportrådgiver hos The Trade Council, Klaus Hell, som koordinerer eksportinitiativet sammen med handelskontoret på den danske ambassade i Prag, på klahel@um.dk, eller chefkonsulent for velfærdsteknologi og tovholder for Danish.Care's netværksgruppe for eksport, Anders Lyck Fogh-Schultz, på alfs@Danish.care.

Læs mere om The Trade Councils eksportprogram målrettet Tjekkiet her

Vil du vide mere og blive klogere på eksportindsatser?

I Danish.Care har vi en lang række netværksgrupper med forskelligartede fokuspunkter, der alle har relevans for virksomheder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Én af dem af vores netværksgruppe for eksport. Gruppen faciliterer vidensdeling og ny viden om forskellige eksportmarkeder. Det kan være om konkrete eksportaktiviteter eller erfaringsudveksling om markeder, partnere, tilgange med videre. Netværksgruppen kan blandt andet trække på eksperter fra både DI og UM, hvilket giver os adgang til dygtige oplægsholdere med mere - fx til bestemte temamøder med fokus på et enkelt land eller en region.

Ønsker du at vide mere om Danish.Care's netværksgruppe om eksport, så kontakt:

- Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent for velfærdsteknologi og tovholder for Danish.Care's netværksgruppe for eksport, på alfs@Danish.care.
- Klaus Eikhof, bestyrelsesmedlem, Danish.Care, eksportchef, VELA A/S, på 
ke@vela.dk

Du kan også læse mere og tilmelde dig alle de forskellige netværksgrupper i Danish.Care her

Skærmbillede 2026-06-26 144107.jpg
Årsdag 2023.png

Årsdag bød på både konkrete rundbordssamtaler og etiske overvejelser

Den 13. april holdt Danish.Care Årsdag med generalforsamling ved DokkX i Aarhus. Programmet...

Læs mere
DanishCare 130423_nyvalgte til bestyrelsen_Dorthe Annett Pia web.jpg

Tre nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

Danish.Care fik ved generalforsamling den 13. april tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere
Rehacare 2023 (1).jpg

Deltag på RehaCare 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?
Så kan du...

Læs mere
Medica 2023.png

Deltag på MEDICA 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Leverer du teknologi eller produkter til sundheds-, hjælpemiddel- eller velfærdsindustrien, eller er...

Læs mere
CTC2.jpg

CareTech CHALLENGE har vokseværk - igen

Mød det stærke hold af Powered by partners i CareTech CHALLENGE – nu med Udenrigsministeriet/The...

Læs mere
Danish Solutions.jpg

Synliggør din virksomhed internationalt på Healthcare DENMARK's Danish Solutions

Healthcare DENMARK er på vej med en ny underhjemmeside, Danish Solutions, som skal promovere dansk...

Læs mere
Nyhed 2023 (1).png

Årets Health & Rehab nærmer sig

Om under 2 måneder, den 23. maj, åbner dørene igen til Health & Rehab i Bella Center Copenhagen. Det...

Læs mere
CTC og Heyfunding web.jpg

CareTech CHALLENGE i nyt overblik over økosystemet for startups

Heyfunding og Techsavvy har netop udgivet et overblik over økosystemet for startups, som skal gøre...

Læs mere
25. - 26. oktober 2023.jpg

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus Hjälpmedel i Stockholm

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus...

Læs mere