Image6@2x

Valg udskrevet: Tre vigtige initiativer om velfærdsteknologi og ældreområdet risikerer at gå i stå

Med folketingsvalget udskrevet er der en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og velfærdsteknologiområdet bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont. For Danish.Care og vores medlemmer handler det ikke om proces for processens skyld – men om at få løsninger i drift og i skala, så medarbejdere får mere tid til omsorg, og borgere får bedre hverdagsliv. Her er tre ting, der lige nu hænger i luften – og som er afgørende for at få mere velfærdsteknologi implementeret i praksis.

Den nationale strategi for velfærdsteknologi lader vente på sig
Der har længe været en politisk forventning om en samlet national strategi, der skal styrke udbredelse, implementering og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen. I partnerskabet for øget implementering af velfærdsteknologi afleverede vi vores anbefalinger i september 2025 – og meldingen lød, at strategien ville komme inden jul 2025. Det skete ikke, og strategien er fortsat ikke præsenteret.

Danish.Care har allerede efterlyst en kort og klar pejling på, hvor strategien står nu, og hvornår den kommer. Du kan læse indlægget i Seniormonitor her: Åbent brev til den nye ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Strategien bør være den fælles ramme, der gør det lettere at gå fra pilotprojekter til drift, med klare ambitioner, krav til implementering, opfølgning – og et tydeligt ansvar for fremdrift. Derfor er det kritisk, at den nu er udsat på ubestemt tid.

Lovsporet om AI i ældreplejen er udskudt og flyttet på tværs af ministerier
Et andet centralt spor handler om juridisk hjemmel til at udvikle og anvende AI og lignende digitale løsninger i ældreplejen – bl.a. til at lette dokumentation og støtte tidlig opsporing og faglige beslutninger.

Danish.Care afgav høringssvar til udkastet i december 2025 og pegede bl.a. på behovet for klare og anvendelige rammer, der understøtter, at løsninger rent faktisk kan tages i brug i praksis.

Det er for nylig blevet meldt ud, at lovforslaget om AI i ældreplejen udskydes, fordi regeringen i stedet vil arbejde hen imod ét samlet regelsæt for AI i den offentlige forvaltning, som ligger hos Digitaliseringsministeriet, og med et valg oveni er det derfor noget uvist, hvad rammerne bliver for loven.

Læs mere om Danish.Cares høringssvar på lovforslaget her: Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen

Visionen om et aldersvenligt Danmark - rådets arbejde kan miste politisk afsæt
Regeringen nedsatte i 2025 Rådet for et aldersvenligt Danmark, hvorfra vi i Danish.Care, sammen med en længere række organisationer skal levere en samlet vision for et mere aldersvenligt samfund.

Når der udskrives valg, opstår der ofte usikkerhed om, hvordan og hvor meget igangværende råd og visionsspor bliver brugt af en ny regering, også selvom selve arbejdet fortsætter. Vi kommunikerer mere ud fra Danish.Cares side, når vi kender til fremtiden for rådet.

Hvad betyder et folketingsvalg for tempoet i politik?
Når et valg udskrives, falder ikke-vedtagne lovforslag ved valgets afholdelse og skal i givet fald fremsættes igen i en ny folketingssamling. Det kan også påvirke fremdriften i politiske spor, der er under udvikling, men ikke endeligt besluttet.

Det betyder ikke, at alt starter forfra, men det betyder, at prioriteringer, tidshorisonter og ejerskab kan ændre sig markant. Men uanset valg og regeringsgrundlag er behovet det samme: Vi mangler sundheds- og omsorgsprofessionelle og vi har brug for at få flere løsninger ud over pilotstadiet og ind i daglig drift.

Derfor opfordrer vi fra Danish.Care til, at der hurtigt, når der igen er et arbejdsdygtigt folketing, leverer på de ovennævnte områder, og vi følger processerne tæt imens vi fortsat taler branchens sager overfor Danmarks politikere.

Christiansborg.png
VT ny 2019_600x320.jpg (1)

Offentliggørelsen af program for Velfærdsteknologi anno 2019

Fagligt stærkt program danner rammerne for en spændende, udbytterig konference om velfærdsteknologi

Læs mere
Udstillinger-foto-2_600x320.jpg

Nyt overblik over nationale konferencer og udstillinger

Nu kan du her på Danish.Cares hjemmeside se en samlet oversigt over de kommende konferencer og...

Læs mere
SKI-nyhed-teoretiske_skrivebordsøvelser_21.05.19_600x320.jpg (2)

Danish.Care i Magasinet Pleje om SKI

Læs artiklen i Magasinet Pleje hvor Danish.Care direktør Morten Rasmussen udtaler sig om SKI.

Læs mere
Nyhed_robot_operation-20.05_600x320.jpg

Få funding og viden fra Europas førende eksperter inden for sundhedsrobotter

Deltag i Teknologisk Instituts informationsdag den 20. juni og bliv introduceret til DIH-HERO...

Læs mere
RehaCare_Medica2019_600x320.jpg

Eksportfremstød på RehaCare og Medica - deltag på fællesstande

RehaCare i Düsseldorf 18. - 21. september
Medica/Compamed i Düsseldorf 18. – 21....

Læs mere
Annonce-SKI-nyhed_stat_og_kommune_indkøb_600x320.jpg

Danish.Care om SKI - artikel i Stat & Kommune Indkøb

"Hjælpemidler kan også indkøbes bedre". Danish.Care om SKI i Stat & Kommune Indkøb.

Læs mere
Annonce_robothånd_hjerte_600x320.jpg

Danish.Care annonce i Altinget Magasin

Læs Danish.Cares annonce i Altinget Magasin. Velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund.

Læs mere
Bestyrelsesvalg_GF2019_600x320.jpg

Ny bestyrelse i Danish.Care

På generalforsamlingen i Danish.Care d. 10. april 2019 var der nyvalg til...

Læs mere
Brancheanalyse2019_front_web_600x320.jpg

Brancheanalyse 2019

Hjælpemiddelbranchen i Danmark omsætter for knap 5,1 mia. kr. Eksporterer for 1,3 mia. kr. og...

Læs mere
Medica_TC_web_600x320.jpg

Udstil med Danish.Care på Medica / Compamed 2019 i Düsseldorf 18.- 21. november

Eksportfremstød til Medica / Compamed 2019 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Læs mere
CareNet temadag 24.04.19.jpg

Vær med når Danish.Care og CareNet invitere til temadag om digital læring

Danish.Care og CareNet invitere til temadag om digital læring, markedsføring og salg af...

Læs mere

Bliv sponsor / udstiller velfærdsteknologi anno 2019

Bliv sponsor / udstiller på årets store velfærdsteknologiske konference, hvor der bliver stillet...

Læs mere