Image6@2x

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi for, at danskerne får et længere og bedre liv?

Danmark har en folkesundhedsudfordring, som ikke kan løses med enkeltstående kampagner eller midlertidige puljer. Alt for mange lever i årevis med kronisk sygdom, smerter eller psykisk mistrivsel. Faktisk har vi i gennemsnit 10 år med dårligt helbred, og vi sakker bagud på raske leveår sammenlignet med Norge og Sverige.

Det koster livskvalitet for den enkelte, og det betyder flere indlæggelser, flere behandlingsforløb og et voksende pres på kommuner, regioner og arbejdsmarked.

Netop nu har vi brug for en samlet, forpligtende og langsigtet indsats. Derfor bør regeringen, uanset hvilken vi får, forpligte sig på en folkesundhedslov, skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget.

En folkesundhedslov skal være mere ambitiøs end blot KRAM-faktorerne. Kost, rygning, alkohol og motion kan og skal også reguleres gennem rammer og vilkår.

Men folkesundhed formes af mere end KRAM, bl.a. mental trivsel, sociale relationer og arbejdsmiljø.

Folkesundhed skabes i hverdagen, i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i vores byrum. Det kræver tidlig indsats og et system, der belønner forebyggelse frem for først at betale, når skaden er sket. Derfor skal loven sætte en bredere retning og forpligte alle relevante politikområder til at trække i samme retning.

En folkesundhedslov skal derfor gøre tre ting helt konkret: 1) forpligte regeringen til langsigtede nationale mål for forebyggelsesindsatsen på tværs af både fysiske og psykiske sygdomme, 2) indføre en ForebyggelsesREFORM-model, der opdaterer ministeriernes regnemodeller som i dag ikke i tilstrækkelig grad viser gevinsterne af forebyggelse, og 3) sikre et markant, langvarigt løft af investeringerne i forebyggelse.

Regeringsforhandlingerne er et sjældent vindue til at sætte retning for de næste år. Hvis folkesundhed ikke prioriteres nu, bliver det igen et bilag til sidst, og regningen ender hos de mest sårbare og hos velfærden.

Derfor bakker vi i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed op om et tydeligt kursskifte: Skriv folkesundhedsloven ind i regeringsgrundlaget, og bind den op på konkrete, politiske forpligtelser, der gør forebyggelse til fundamentet for fremtidens velfærd.

Indlægget er skrevet af: Mikkel Lykke Larsen, skadedirektør, Danica. Thomas Sejersen, pressechef, Lidl Danmark. Kasper Munk Rasmussen, branchechef, SMVdanmark. Mads Koch Hansen, adm. direktør, Medicoindustrien. Jeppe Beck Olesen, Health Partner manager, Capio Privathospital. Mark Abildhauge, fysioterapeut og partner, FysioDanmark. Mark Bjerre Ebbesen, formand, Danske Praktiserende Fysioterapeuter. Ann Leistiko, direktør, Lungeforeningen. Christina Lehtinen, formand, Dansk Psykoterapeutforening. Christian Ditlev Lund, kommunikationschef, Kosmetik- og hygiejnebranchen. Michael Christensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening. Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark. Anders Nedergaard, formand, PTdanmark. Nanna Kornerup Nielsen, forperson, Børns Værd. Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen. Camilla Frydenberg, ejer, Company Health. Anna Ekwall, General Manager, Fresenius Kabi. Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere. Helle Pedersen, direktør, Danish Care. Victoria Gunmalm, næstforperson, Dansk Selskab for Geriatri. Søren Granhøj Pedersen, Managing Director MSD Danmark. Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening. Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør, Aleris.

heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg
heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi...

Læs mere
bestyrelse-hjemmeside.jpg

Danish.Care-bestyrelsen konstituerer sig: Byd velkommen til vores nye bestyrelses- og vicebestyrelsesleder

Claus Ipsen fra Wear&Care Technologies og Maj-Britt Hega fra Axitare Denmark er valgt som...

Læs mere
vt26.jpg

Skal du udstille på Velfærdsteknologi anno 2026?

Den 01. december 2026 inviterer Danish.Care og CareNet til den årligt tilbagevendende konference,...

Læs mere
Design uden navn (41).jpg

Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler

Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give danske...

Læs mere
A4_DC_aarsdag-2026_SoMe_illu.jpg

Generalforsamlingen er kun for medlemmer, men årsdagen er åben for alle. Tilmeldingen er åben.

Læs mere
Eksportfremstød 2026.png

Eksportfremstød: Tag med på REHACARE eller MEDICA & COMPAMED

Danish.Care faciliterer fællesstande på to af Europas store messer for hjælpemidler, sundheds- og...

Læs mere
DigiRehab_x_Danish.Care_nyhed.jpg

#VIERDANISHCARE: Derfor er DigiRehab medlem af brancheforeningen

DigiRehab er medlem af Danish.Care for at være med til at styrke rammerne for velfærdsteknologi, der...

Læs mere
Foto Teton.png

Dansk Industri og Danish.Care: Velfærdsteknologi skal forhindre kollaps i ældreplejen

Hvordan undgår vi, at manglen på medarbejdere i ældreplejen udvikler sig til en reel velfærdskrise?...

Læs mere
Handigood_x_Danish.Care_nyhed.png

#VIERDANISHCARE: Derfor er Handigood medlem af Danish.Care

Handigood er medlem af Danish.Care for at styrke rammerne for dansk velfærdsteknologi, og for at...

Læs mere