Image6@2x

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi for, at danskerne får et længere og bedre liv?

Danmark har en folkesundhedsudfordring, som ikke kan løses med enkeltstående kampagner eller midlertidige puljer. Alt for mange lever i årevis med kronisk sygdom, smerter eller psykisk mistrivsel. Faktisk har vi i gennemsnit 10 år med dårligt helbred, og vi sakker bagud på raske leveår sammenlignet med Norge og Sverige.

Det koster livskvalitet for den enkelte, og det betyder flere indlæggelser, flere behandlingsforløb og et voksende pres på kommuner, regioner og arbejdsmarked.

Netop nu har vi brug for en samlet, forpligtende og langsigtet indsats. Derfor bør regeringen, uanset hvilken vi får, forpligte sig på en folkesundhedslov, skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget.

En folkesundhedslov skal være mere ambitiøs end blot KRAM-faktorerne. Kost, rygning, alkohol og motion kan og skal også reguleres gennem rammer og vilkår.

Men folkesundhed formes af mere end KRAM, bl.a. mental trivsel, sociale relationer og arbejdsmiljø.

Folkesundhed skabes i hverdagen, i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i vores byrum. Det kræver tidlig indsats og et system, der belønner forebyggelse frem for først at betale, når skaden er sket. Derfor skal loven sætte en bredere retning og forpligte alle relevante politikområder til at trække i samme retning.

En folkesundhedslov skal derfor gøre tre ting helt konkret: 1) forpligte regeringen til langsigtede nationale mål for forebyggelsesindsatsen på tværs af både fysiske og psykiske sygdomme, 2) indføre en ForebyggelsesREFORM-model, der opdaterer ministeriernes regnemodeller som i dag ikke i tilstrækkelig grad viser gevinsterne af forebyggelse, og 3) sikre et markant, langvarigt løft af investeringerne i forebyggelse.

Regeringsforhandlingerne er et sjældent vindue til at sætte retning for de næste år. Hvis folkesundhed ikke prioriteres nu, bliver det igen et bilag til sidst, og regningen ender hos de mest sårbare og hos velfærden.

Derfor bakker vi i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed op om et tydeligt kursskifte: Skriv folkesundhedsloven ind i regeringsgrundlaget, og bind den op på konkrete, politiske forpligtelser, der gør forebyggelse til fundamentet for fremtidens velfærd.

Indlægget er skrevet af: Mikkel Lykke Larsen, skadedirektør, Danica. Thomas Sejersen, pressechef, Lidl Danmark. Kasper Munk Rasmussen, branchechef, SMVdanmark. Mads Koch Hansen, adm. direktør, Medicoindustrien. Jeppe Beck Olesen, Health Partner manager, Capio Privathospital. Mark Abildhauge, fysioterapeut og partner, FysioDanmark. Mark Bjerre Ebbesen, formand, Danske Praktiserende Fysioterapeuter. Ann Leistiko, direktør, Lungeforeningen. Christina Lehtinen, formand, Dansk Psykoterapeutforening. Christian Ditlev Lund, kommunikationschef, Kosmetik- og hygiejnebranchen. Michael Christensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening. Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark. Anders Nedergaard, formand, PTdanmark. Nanna Kornerup Nielsen, forperson, Børns Værd. Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen. Camilla Frydenberg, ejer, Company Health. Anna Ekwall, General Manager, Fresenius Kabi. Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere. Helle Pedersen, direktør, Danish Care. Victoria Gunmalm, næstforperson, Dansk Selskab for Geriatri. Søren Granhøj Pedersen, Managing Director MSD Danmark. Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening. Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør, Aleris.

heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg
CareTech-Ch_600x319.jpg

CareTech CHALLENGE - Zone of Innovation @ Health+Rehab 2020

Når vi slår dørene op til maj næste år, byder vi på et nyt tiltag – CareTech CHALLENGE Zone of...

Læs mere
Nyhed-astrid_kragh_thomas_adelskov.jpg

Socialminister Astrid Krag og formand for KLs socialudvalg Thomas Adelskov åbner Health & Rehab Scandinavia 2020

Vi ser frem til at kunne byde velkommen til åbningen af Health & Rehab Scandinavia 12. maj 2020...

Læs mere
Foto-nyhed_kgl_dansk_generalkonsulat.jpg

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - åben for tilmelding

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - fokus på Findland og Norge samt...

Læs mere
hjælpemidler_og_velfærdsteknologi_2019-11-14-08_46_11-Window.jpg

Læs den nye udgave af Hjælpemidler & Velfærdsteknologi

I magasinet sætter Danish.Care spot på regeringens indsats på socialområdet og også de problemer en...

Læs mere
HCD_konferencebord_møde.jpg

Nyt whitepaper om hjælpemidler fra HealthcareDENMARK

Danish.Care har været en del af styregruppen bag det nye whitepaper om hjælpemidler fra...

Læs mere
crop710_carenet.jpg

CareNet runder 100 medlemmer

CareNet har fået vokseværk og fortsætter kursen mod viden- og erfaringsdeling. Målet er fortsat at...

Læs mere
OL-nyhed_save_the_date_2020_600x320.jpg

Para-OL og OL i Tokyo 2020 - vær del af den danske pavillon

Vær en del af den DANSKE PAVILON I HIBIYA PARK under de olympiske og paralympiske lege i Tokyo...

Læs mere
SKI.jpg

SKI-udbud: Udsat, annulleret, justeret og genudbudt

SKI valgte 22. oktober at annullere, justere og genudbyde udbudsmaterialet på genbrugshjælpemidler...

Læs mere
fremtidens_velfærd_2019-10-15-11_13_03-Window.jpg

Danish.Care i Fremtidens Velfærd

Velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund - potentialet indfries i samspil mellem...

Læs mere
SKI.jpg

SKI udskyder udbud

SKI har 10. oktober valgt at udskyde tilbudsfristen på det igangværende udbud af...

Læs mere
Nyhed10102019_conferencecommunicator_600x320.jpg

Health & Rehab Scandinavia bliver digitaliseret

Health & Rehab Scandinavia bliver digitaliseret. Danish.Care som står bag messen har indgået...

Læs mere
MedWatch_91019_brancheforening_i_oprør_600x320.jpg

Danish.Care i dagens MedWatch om SKI

Direktør Morten Rasmussen udtaler sig til MedWatch om SKI og indkøb af genbrugshjælpemidler.

Læs mere