Image6@2x

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de rette hjælpemidler? Den 2. november inviterer Danish.Care og DI Life Science til et medlemsarrangement, hvor du kan møde centrale aktører og sætte dit aftryk på branchens politiske arbejde. 

Som virksomhed i hjælpemiddelbranchen kender I mulighederne. Men I kender også de barrierer, der kan stå i vejen for, at de rette løsninger når frem til borgerne. 

Netop den viden er vigtig, når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes. 

Regeringen har lagt op til en reform med enklere og mere tillidsbaseret visitation samt mindre bureaukrati. Men hvor er behovet for forandring størst? Og hvordan sikrer vi, at ambitionerne bliver til forbedringer i praksis? 

Det sætter Danish.Care og DI Life Science til debat, når vi samler virksomhedsledere i Industriens Hus den 2. november. Her får du indblik i de aktuelle politiske drøftelser og mulighed for at bidrage til, hvad vi som branche skal arbejde for. 

- Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der optager centrale aktører på hjælpemiddelområdet, og sætte det i forhold til din egen hverdag og forretning. Samtidig kan du få dine erfaringer og forslag på bordet og være med til at pege på, hvilke forandringer vi skal prioritere politisk, siger Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs i Danish.Care. 

Mød centrale stemmer på hjælpemiddelområdet 

DI’s vicedirektør Henriette Søltoft byder velkommen, og i løbet af dagen kan du blandt andre møde og høre oplæg fra: 

  • Anne Sina, politisk chef i Danske Handicaporganisationer. 
  • Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. 
  • Sofia Vork Stokholm og Line Bak Laursen, udbudskonsulenter i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 

Hvad bør en reform ændre for jer? 

Dagens gruppedrøftelser sætter leverandørernes perspektiver på en kommende reform i centrum. 

Her kan du bringe konkrete erfaringer, udfordringer og forslag ind i det videre politiske arbejde i Danish.Care og DI Life Science. 

Hvilke barrierer møder din virksomhed? Hvad ville gøre den største forskel for jeres mulighed for at hjælpe borgerne? Tag spørgsmålene og dine bud på løsninger med. 

- Vores politiske arbejde står stærkere, når vi kan vise konkret, hvor virksomhederne møder barrierer, og hvilke konsekvenser det har for borgernes adgang til de rette hjælpemidler. Derfor har vi brug for medlemmernes erfaringer. De hjælper os med at stille skarpe forslag og dokumentere over for beslutningstagerne, hvor der er behov for at sætte ind – ikke bare for den enkelte virksomhed, men for branchen som helhed, siger Charlotte Enevoldsen. 

Der bliver også tid til at møde branchekolleger og udveksle erfaringer over kaffe og frokost. 

Tilmeld dig – og vær med til at sætte retningen 

Arrangementet er gratis og henvender sig til virksomhedsledere blandt medlemmerne af DI, DI Life Science og Danish.Care. 

Tid: Mandag den 2. november 2026 kl. 09.30–14.00. 
Sted: Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V. 

Der er et begrænset antal pladser. Se programmet, og tilmeld dig her. 

banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png
DC_CTC_nyhed_ny.jpg

VOKSEVÆRK: Ny partnerkreds styrker kræfterne bag iværksætter- og innovationsforløbet ”CareTech CHALLENGE”

CareTech CHALLENGE styrkes af fem nye partnerorganisationer: Dansk Handicap Forbund, DTU Skylab, The...

Læs mere
Netværksgruppe_Danish.Care.jpg

Ny netværksgruppe i Danish.Care for brugerinvolvering og innovation

Medlemmer af Danish.Care har nu mulighed for at tilmelde sig en ny netværksgruppe med fokus på...

Læs mere
Velfærdsteknologi-anno-2021.jpg

Rekorddeltagelse og livlig debat på Velfærdsteknologi anno 2021

Færre pilotprojekter og mere implementering. Det var blandt andet én af konklusionerne til årets...

Læs mere
Velfærdsteknologianno2021.jpg

Pressemeddelelse: Kommuner ser velfærdsteknologi som løsningen på manglende varme hænder

Mangel på arbejdskraft i plejesektoren fylder stadigt mere i landets kommuner, og kommunerne ser...

Læs mere
VT21-grafik_Danish.Care.jpg

Se årets program for "Velfærdsteknologi anno 2021"

Forbered din konferencedeltagelse. Læs programmet og udstillerkataloget igennem allerede i dag.

Læs mere
HealthRehab_Adgangsbillet.jpg

Hent din gratis adgangsbillet til Health & Rehab Scandinavia her!

Det er gratis at besøge Health & Rehab Scandinavia! Hent din gratis adgangsbillet online her.

Læs mere
DHF_DC_logoer.jpg

Nyt samarbejde om produktudvikling og sparring mellem Dansk Handicap Forbund og Danish.Care

Dansk Handicap Forbund og Danish.Care indgår nu et struktureret samarbejde om sparring, verificering...

Læs mere
DC_CTC_nyhed_ny.jpg

Kickstart din startup-rejse med CareTech CHALLENGE

Løft din velfærdsteknologiske løsning ind i branchen med hjælp fra Danish.Care via CareTech...

Læs mere
RehaCare_DC_2022.png

RehaCare 2021 aflyst: RehaCare 2022 afholdes d. 14.-17. september 2022

RehaCare 2021 er aflyst. RehaCare 2022 afholdes den 14. - 17. september 2022.

Læs mere
DC_artikel_det-moderne-sundhedsvæsen_HRS.gif

Danish.Care i Det Moderne Sundhedsvæsen: Velfærdsteknologi er win win win

Velfærdsteknologi er ikke et fravalg af personale og personlige relationer. Derimod kan...

Læs mere
Sommerhilsen_DC.png

Sekretariatet ønsker god sommer

På den anden side af ferien ser vi frem til et efterår, hvor der for alvor vil være mulighed for...

Læs mere
Tilføj en underoverskrift.jpg

Webinar om ældrepleje i Korea: The Ageing Society: Healthy Ageing and Assisted Living

Webinaret vil give indblik i problemstillinger og perspektiver på aldring og velfærdsteknologi i...

Læs mere