Image6@2x

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de rette hjælpemidler? Den 2. november inviterer Danish.Care og DI Life Science til et medlemsarrangement, hvor du kan møde centrale aktører og sætte dit aftryk på branchens politiske arbejde. 

Som virksomhed i hjælpemiddelbranchen kender I mulighederne. Men I kender også de barrierer, der kan stå i vejen for, at de rette løsninger når frem til borgerne. 

Netop den viden er vigtig, når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes. 

Regeringen har lagt op til en reform med enklere og mere tillidsbaseret visitation samt mindre bureaukrati. Men hvor er behovet for forandring størst? Og hvordan sikrer vi, at ambitionerne bliver til forbedringer i praksis? 

Det sætter Danish.Care og DI Life Science til debat, når vi samler virksomhedsledere i Industriens Hus den 2. november. Her får du indblik i de aktuelle politiske drøftelser og mulighed for at bidrage til, hvad vi som branche skal arbejde for. 

- Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der optager centrale aktører på hjælpemiddelområdet, og sætte det i forhold til din egen hverdag og forretning. Samtidig kan du få dine erfaringer og forslag på bordet og være med til at pege på, hvilke forandringer vi skal prioritere politisk, siger Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs i Danish.Care. 

Mød centrale stemmer på hjælpemiddelområdet 

DI’s vicedirektør Henriette Søltoft byder velkommen, og i løbet af dagen kan du blandt andre møde og høre oplæg fra: 

  • Anne Sina, politisk chef i Danske Handicaporganisationer. 
  • Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. 
  • Sofia Vork Stokholm og Line Bak Laursen, udbudskonsulenter i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 

Hvad bør en reform ændre for jer? 

Dagens gruppedrøftelser sætter leverandørernes perspektiver på en kommende reform i centrum. 

Her kan du bringe konkrete erfaringer, udfordringer og forslag ind i det videre politiske arbejde i Danish.Care og DI Life Science. 

Hvilke barrierer møder din virksomhed? Hvad ville gøre den største forskel for jeres mulighed for at hjælpe borgerne? Tag spørgsmålene og dine bud på løsninger med. 

- Vores politiske arbejde står stærkere, når vi kan vise konkret, hvor virksomhederne møder barrierer, og hvilke konsekvenser det har for borgernes adgang til de rette hjælpemidler. Derfor har vi brug for medlemmernes erfaringer. De hjælper os med at stille skarpe forslag og dokumentere over for beslutningstagerne, hvor der er behov for at sætte ind – ikke bare for den enkelte virksomhed, men for branchen som helhed, siger Charlotte Enevoldsen. 

Der bliver også tid til at møde branchekolleger og udveksle erfaringer over kaffe og frokost. 

Tilmeld dig – og vær med til at sætte retningen 

Arrangementet er gratis og henvender sig til virksomhedsledere blandt medlemmerne af DI, DI Life Science og Danish.Care. 

Tid: Mandag den 2. november 2026 kl. 09.30–14.00. 
Sted: Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V. 

Der er et begrænset antal pladser. Se programmet, og tilmeld dig her. 

banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png
Altenpflege 2023_2.png

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Altenpflege 2023

Altenpflege 2023 messen afholdes i Nürnberg i Sydtyskland, og når dørene slår op til foråret, vil...

Læs mere
Care for inno samarbejde web.png

Danish.Care indgår samarbejde med den tyske cluster-organisation Care for Innovation 

Danish.Care har indgået et samarbejde med Care for Innovation, en tysk cluster-organisation for...

Læs mere
Branchedag om eksport 2023 collage.jpg

Årets eksportdag gav kulturindsigter og udsyn omkring eksportmuligheder i både nabolande og fjernere egne

I samarbejde med The Trade Council afholdt vi d. 31 januar Branchedag om eksport. En dag som både...

Læs mere
SDG Webinar 9. februar.png

Udenrigsministeret inviterer til webinar: Inspirationssession om bæredygtighed i eksport

Skal I arbejde mere med bæredygtighed i forbindelse med eksport? Deltag i dette gratis webinar den...

Læs mere
Velkommen til nye medlemmer.png

Danish.Care har vokseværk

Danish.Care byder velkommen til 13 nye medlemmer

Læs mere
Branchedag om eksport se program web.png

Branchedag om eksport af hjælpemidler og velfærdsteknologi: Få indsigt i dagens program

Dagens fokus er på eksport til Norge, Sverige og Holland + Japan, Sydkorea og Storbritannien. Læs...

Læs mere
Regeringsgrundlag.png (1)

6 grunde til, at Danish.Care hilser det nye regeringsgrundlag velkommen

14. december præsenterede den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag. Et regeringsgrundlag, som...

Læs mere
katalaoget, illustration1web.png

Danish.Care lancerer løsningskatalog med arbejdskraftbesparende velfærdsteknologier

Danish.Care udkommer i dag, den 12. december, med et løsningskatalog, som præsenterer...

Læs mere
2022 web2.png

Tak for året 2022

Med årets afslutning er det tid til at gøre status på det forgange år og til at kikke frem mod det...

Læs mere