Image6@2x

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de rette hjælpemidler? Den 2. november inviterer Danish.Care og DI Life Science til et medlemsarrangement, hvor du kan møde centrale aktører og sætte dit aftryk på branchens politiske arbejde. 

Som virksomhed i hjælpemiddelbranchen kender I mulighederne. Men I kender også de barrierer, der kan stå i vejen for, at de rette løsninger når frem til borgerne. 

Netop den viden er vigtig, når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes. 

Regeringen har lagt op til en reform med enklere og mere tillidsbaseret visitation samt mindre bureaukrati. Men hvor er behovet for forandring størst? Og hvordan sikrer vi, at ambitionerne bliver til forbedringer i praksis? 

Det sætter Danish.Care og DI Life Science til debat, når vi samler virksomhedsledere i Industriens Hus den 2. november. Her får du indblik i de aktuelle politiske drøftelser og mulighed for at bidrage til, hvad vi som branche skal arbejde for. 

- Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der optager centrale aktører på hjælpemiddelområdet, og sætte det i forhold til din egen hverdag og forretning. Samtidig kan du få dine erfaringer og forslag på bordet og være med til at pege på, hvilke forandringer vi skal prioritere politisk, siger Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs i Danish.Care. 

Mød centrale stemmer på hjælpemiddelområdet 

DI’s vicedirektør Henriette Søltoft byder velkommen, og i løbet af dagen kan du blandt andre møde og høre oplæg fra: 

  • Anne Sina, politisk chef i Danske Handicaporganisationer. 
  • Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. 
  • Sofia Vork Stokholm og Line Bak Laursen, udbudskonsulenter i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 

Hvad bør en reform ændre for jer? 

Dagens gruppedrøftelser sætter leverandørernes perspektiver på en kommende reform i centrum. 

Her kan du bringe konkrete erfaringer, udfordringer og forslag ind i det videre politiske arbejde i Danish.Care og DI Life Science. 

Hvilke barrierer møder din virksomhed? Hvad ville gøre den største forskel for jeres mulighed for at hjælpe borgerne? Tag spørgsmålene og dine bud på løsninger med. 

- Vores politiske arbejde står stærkere, når vi kan vise konkret, hvor virksomhederne møder barrierer, og hvilke konsekvenser det har for borgernes adgang til de rette hjælpemidler. Derfor har vi brug for medlemmernes erfaringer. De hjælper os med at stille skarpe forslag og dokumentere over for beslutningstagerne, hvor der er behov for at sætte ind – ikke bare for den enkelte virksomhed, men for branchen som helhed, siger Charlotte Enevoldsen. 

Der bliver også tid til at møde branchekolleger og udveksle erfaringer over kaffe og frokost. 

Tilmeld dig – og vær med til at sætte retningen 

Arrangementet er gratis og henvender sig til virksomhedsledere blandt medlemmerne af DI, DI Life Science og Danish.Care. 

Tid: Mandag den 2. november 2026 kl. 09.30–14.00. 
Sted: Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V. 

Der er et begrænset antal pladser. Se programmet, og tilmeld dig her. 

banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png
Åbning.png

Tusindvis samles om velfærdsteknologien: Skal være med til at sikre fremtidens velfærdsniveau

Fra den 4. til 6. marts samles flere tusinde om sundheds- og velfærdsteknologien samt hjælpemidler i...

Læs mere
Messebillede.png

Social-, sundheds- og ældreområdet kalder på handling – nu kan du opleve de løsninger, som kan gøre forskellen

Fremtidens social-, sundheds- og ældreområde kalder på handling. Antallet af ældre stiger, antallet...

Læs mere
Bæredygtig_ældrepleje2025.png

Debat: Bæredygtig ældrepleje kræver nytænkning og investeringer

Hvordan skaber vi en ældrepleje, der både sikrer livskvalitet for borgerne og et sundt arbejdsmiljø...

Læs mere
messe_DC.png

Velfærdsteknologi får historisk stor opmærksomhed - men der mangler viden

På Health & Rehab messen kan man komme helt tæt på de velfærdsteknologier og digitale løsninger, som...

Læs mere
MDR.png

Fortsatte drøftelser mellem kommuner og branchen om MDR

Landets fire største kommuner inviterede Danish.Care til endnu et møde i kommunernes netværk om MDR,...

Læs mere
ældrepartner.png

Partnerskab for strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen

Danish.Care er deltager i Ældreministeriets Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i...

Læs mere
Hr_nyhed_dato3.png

Health & Rehab er tilbage allerede i marts - spred ordet og reservér datoerne

Health & Rehab løber af stablen den 4. - 6. marts 2025 – bemærk, at det er tidligere end sidst.

Læs mere
eksport2025.png

Danish.Cares Branchedag om eksport 2025 gav indblik i eksportmuligheder og markedsforståelse

Torsdag den 23. januar dannede Eigtveds Pakhus rammen, da Danish.Care i samarbejde med...

Læs mere
CareNet_DC_nyhed2024.png

Danish.Care overtager velfærdsteknologi-netværket CareNet

Danish.Care overtager fuldt ud driften af netværket, mens Teknologisk Institut træder ud af...

Læs mere