Image6@2x

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de rette hjælpemidler? Den 2. november inviterer Danish.Care og DI Life Science til et medlemsarrangement, hvor du kan møde centrale aktører og sætte dit aftryk på branchens politiske arbejde. 

Som virksomhed i hjælpemiddelbranchen kender I mulighederne. Men I kender også de barrierer, der kan stå i vejen for, at de rette løsninger når frem til borgerne. 

Netop den viden er vigtig, når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes. 

Regeringen har lagt op til en reform med enklere og mere tillidsbaseret visitation samt mindre bureaukrati. Men hvor er behovet for forandring størst? Og hvordan sikrer vi, at ambitionerne bliver til forbedringer i praksis? 

Det sætter Danish.Care og DI Life Science til debat, når vi samler virksomhedsledere i Industriens Hus den 2. november. Her får du indblik i de aktuelle politiske drøftelser og mulighed for at bidrage til, hvad vi som branche skal arbejde for. 

- Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der optager centrale aktører på hjælpemiddelområdet, og sætte det i forhold til din egen hverdag og forretning. Samtidig kan du få dine erfaringer og forslag på bordet og være med til at pege på, hvilke forandringer vi skal prioritere politisk, siger Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs i Danish.Care. 

Mød centrale stemmer på hjælpemiddelområdet 

DI’s vicedirektør Henriette Søltoft byder velkommen, og i løbet af dagen kan du blandt andre møde og høre oplæg fra: 

  • Anne Sina, politisk chef i Danske Handicaporganisationer. 
  • Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. 
  • Sofia Vork Stokholm og Line Bak Laursen, udbudskonsulenter i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 

Hvad bør en reform ændre for jer? 

Dagens gruppedrøftelser sætter leverandørernes perspektiver på en kommende reform i centrum. 

Her kan du bringe konkrete erfaringer, udfordringer og forslag ind i det videre politiske arbejde i Danish.Care og DI Life Science. 

Hvilke barrierer møder din virksomhed? Hvad ville gøre den største forskel for jeres mulighed for at hjælpe borgerne? Tag spørgsmålene og dine bud på løsninger med. 

- Vores politiske arbejde står stærkere, når vi kan vise konkret, hvor virksomhederne møder barrierer, og hvilke konsekvenser det har for borgernes adgang til de rette hjælpemidler. Derfor har vi brug for medlemmernes erfaringer. De hjælper os med at stille skarpe forslag og dokumentere over for beslutningstagerne, hvor der er behov for at sætte ind – ikke bare for den enkelte virksomhed, men for branchen som helhed, siger Charlotte Enevoldsen. 

Der bliver også tid til at møde branchekolleger og udveksle erfaringer over kaffe og frokost. 

Tilmeld dig – og vær med til at sætte retningen 

Arrangementet er gratis og henvender sig til virksomhedsledere blandt medlemmerne af DI, DI Life Science og Danish.Care. 

Tid: Mandag den 2. november 2026 kl. 09.30–14.00. 
Sted: Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V. 

Der er et begrænset antal pladser. Se programmet, og tilmeld dig her. 

banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png
Branchedag_om_eksport_2026_hjemmeside.png

Branchedag om eksport - dyk ned i programmet og tilmeld dig nu

Branchedag om eksport med fokus på Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge, Italien - og Kenya – den...

Læs mere
Naomi_Pagh_Danish.Care.png

Danish.Cares direktør: Fra pilot til drift – 2026 bliver implementeringens år for velfærdsteknologi

Naomi Pagh har store forventninger til det nye år, der står på skuldrene af benhårdt arbejde de...

Læs mere
Løsningskatalog_nyhed_600.png

Danish.Cares løsningskatalog samler 67 arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologier

Med Danish.Cares nye løsningskatalog for arbejdskraftfrigørende velfærdsteknologi samler vi 69...

Læs mere
Velkommen_Naomi.jpg

Naomi Pagh er vores nye direktør i Danish.Care

Danish.Care har ansat Naomi Pagh som ny direktør. Med ansættelsen får branchen en tydelig politisk...

Læs mere
Gammelgaard_Kierkgaard_HR2023_Ældreministeriet.jpg

Klar til at ’poppe’ velfærdsteknologiens potentiale: Den nationale strategi for velfærdsteknologi lander inden jul

Ældreminister Mette Kierkgaard kunne på Velfærdsteknologi anno 2025 afsløre, at strategien lander...

Læs mere
Medica.png

Branchesamarbejde om eksport: Når danske virksomheder rejser ud i verden, står de stærkere sammen

På MEDICA og COMPAMED i Düsseldorf går vi sammen om at styrke eksport og synlighed. I år er 28...

Læs mere
251113_velfaerdsteknologi_anno_2025_fotograf_rasmus_boldt_078_web.jpg

Velfærdsteknologi anno 2025: Tak for en forrygende dag

Den 13. november samlede vi mere end 350 deltagere og udstillere i Odense Congress Center til årets...

Læs mere
Kredit_Teton.png

Ny undersøgelse: Udbredelse og brug af velfærdsteknologi er vigtigt i de danske kommuner – men vi har ikke tid

I en ny undersøgelse peger store dele af det kommunale landskab på, at udbredelse og brug af...

Læs mere
Christian_Gammelgaard_600.png

Danish.Cares formand: Sundhedsrådene skal samle systemet - ikke skabe nye gråzoner

Adgangen til det rette hjælpemiddel eller behandlingsredskab bør være enkel, retfærdig og uden...

Læs mere