Image6@2x

Nyt og opdateret: Erfaringer fra praksis giver nyt liv til Danish.Cares løsningskatalog

Danish.Care samler nu branchens løsninger på en ny side og videreudvikler det velkendte løsningskatalog med stemmer fra praksis. Se og læs mere om det nye katalog her. 

Hvad betyder det for borgeren at kunne tage sin medicin uden at vente på hjemmeplejen? Og hvordan oplever medarbejderne, at et hjælpemiddel frigør tid eller letter en fysisk krævende opgave? 

Det er den slags erfaringer, der nu får mere plads i Danish.Cares velkendte løsningskatalog. Kataloget er et kendt tilbud, men med den nye side på Danish.Care kaldet ’Branchens løsninger’ vil vi nu både øge fokus på de enkelte teknologier og hjælpemidler, samtidig med at vi dykker ned i brugernes oplevelser. På den måde styrker vi indblikket i, hvordan branchens løsninger gør en forskel i praksis. 

Dem der bruger løsningerne får ordet 

Fremover skal virksomheder, der ønsker at få en løsning med i kataloget, også levere citater fra praksis. Beskrivelsen af produktet og dets anvendelse skal dermed suppleres med konkrete erfaringer fra de mennesker, der har løsningen tæt inde på livet. 

Det kan eksempelvis være en medarbejder, der oplever færre tunge løft, eller en leder, der fortæller om nye muligheder for at bruge personalets tid. Citaterne skal gøre det tydeligere, hvordan løsningerne indgår i hverdagen, og hvilken værdi de opleves at skabe. 

For kommuner og regioner, der overvejer at tage en teknologi i brug, kan erfaringer fra andre være et værdifuldt supplement til produktbeskrivelsen. De giver et indblik i anvendelsen og et afsæt for at vurdere, om løsningen kan være relevant i egen organisation. 

En hverdag med større selvstændighed 

Et eksempel findes allerede på side 19 i løsningskataloget. Her fortæller Morten Højholt, leder af E-teamet i Hjørring, om erfaringerne med medicinrobotten Smila fra Specific Care. 

Han beskriver blandt andet, hvordan borgere oplever større frihed og selvstændighed, når de får støtte til at tage deres medicin uden at være afhængige af fysiske besøg. Samtidig bliver borgerne mere aktive i deres egen medicinhåndtering. 

Det giver et konkret indblik i, hvad teknologien kan betyde for den enkelte – og en smagsprøve på de erfaringer, vi ønsker at samle flere af i kataloget. 

Er jeres løsning allerede med – eller skal den være det? 

Fremover skal virksomheder, der vil være en del af Danish.Cares løsningskatalog, bidrage med citater fra dem, der bruger løsningerne i hverdagen.  

Samtidig opfordrer vi virksomheder, der allerede er med i kataloget, til at indsende deres kunders erfaringer. Vi hører meget gerne fra jer, så vi i fællesskab kan få det hele på plads. 

Tag gerne fat i en kunde eller samarbejdspartner, der kan sætte ord på erfaringerne med jeres løsning. Hvad har den ændret i hverdagen? Hvilken forskel oplever medarbejderne eller borgerne? Konkrete eksempler kan gøre jeres bidrag mere relevant for andre, der står med lignende behov. 

For mere information kontakt Anders Lyck Fogh-Schultz, Chefkonsulent | Netværksleder i CareNet, på alfs@di.dk eller telefon 2299 3244. 

Besøg den nye side på Danish.Care og gå på opdagelse i løsningskataloget her

lk.png
messeguide1.jpg

Health & Rehab Scandinavia Messeguide

Så er årets messeguide ude! I den finder du program for åbningsdagen, Udstillerliste, Haloversigt og...

Læs mere
danishforside.jpg

Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi tager over hvor DRG slipper

Dansk Rehab Gruppe, DRG, skifter navn til Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og...

Læs mere
rehacarefor.jpg

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland?

Så kan du være med, når brancheforeningen Danish.Care i samarbejde med Generalkonsulatet i München...

Læs mere
jetteskive.jpg

Jette Skive er med til at åbne Health & Rehab Scandinavia 2018

Kom og hør Jette Skive, der er nyvalgt formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, når hun sammen med...

Læs mere
topbanski.jpg

Åbent brev til SKI om genbrugshjælpemidler

DRG har sammen med Danske Handicap Organisationer, Dansk Handicapforbund og Ergoterapeutforeningen...

Læs mere
annett.jpg

Ny formand

Annett Axelsen Toft-Olsen er ny formand

Læs mere
madsdrg.jpg

"Mads Steffensen & Panelet" på Health & Rehab Scandinavia 2018

Har du et dilemma vedrørende handicap, ældre, hjælpemidler, velfærdsteknologi el. lign – og vil du...

Læs mere
sofie_løhde_600x320.jpg

Fem spørgsmål til ministeren om SKI og genbrugshjælpemidler

Innovationsminister Sophie Løhde, der også er minister med ansvar for indkøb og SKI, er blevet...

Læs mere
mai_mercado_600x320_tilhj.jpg

Mai Mercado åbner Health & Rehab Scandinavia 2018

Det bliver børne- og socialministeren, der slår døren op for messen tirsdag den 15. maj. Dette...

Læs mere
madrid.jpg

Invitation til en række eksportfremmende arrangementer i Spanien

Boost og facilitering af eksport inden for hjælpemiddel og rehabområdet til Spanien, tilbydes i...

Læs mere