Image6@2x

Styrk jeres eksport: Kom med i Danish.Cares Eksportnetværk

Danish.Care genstarter Eksportnetværket og inviterer medlemsvirksomheder til at dele erfaringer, få ny inspiration og sparre om internationale muligheder og udfordringer. Første møde finder sted den 11. november hos VELA i Aalborg – og I kan stadig nå at komme med. 

Hvilke markeder skal I satse på? Hvordan finder I de rette lokale samarbejdspartnere? Og hvad kan I lære af andre virksomheder, der har stået med de samme eksportudfordringer? 

Det er nogle af de spørgsmål, Danish.Cares Eksportnetværk skal give medlemmerne mulighed for at arbejde med. Efter stor interesse på det seneste medlemsmøde i Odense genstarter vi nu netværket med fokus på konkret sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling mellem virksomheder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. 

Jeres eksportbehov sætter retningen 

Netværket skal tage udgangspunkt i virksomhedernes internationale arbejde og de spørgsmål, der fylder i hverdagen. Det kan være adgang til nye markeder, udvikling på eksisterende markeder, eksportstrategi, lovgivning eller samarbejde med lokale partnere. 

Derfor inviterer vi allerede nu interesserede medlemmer til at fortælle, hvilke markeder de arbejder på, hvor de gerne vil ind, og hvilke temaer de ønsker at tage op. Målet er at skabe et netværk, hvor medlemmerne kan bruge hinandens erfaringer til at komme videre med konkrete eksportopgaver. 

Netværket vil desuden kunne trække på relevante eksperter fra DI, Udenrigsministeriet/The Trade Council og andre oplægsholdere. Det giver mulighed for temamøder om eksempelvis et bestemt land, en region eller en aktuel eksportudfordring. 

Første møde hos VELA – vær med fra start 

Vi tager hul på netværket onsdag den 11. november 2026 kl. 11.00-15.30 hos VELA A/S, Skelagervej 11, 9000 Aalborg. Her samler vi medlemsvirksomheder til en dag med eksport, erfaringsudveksling og fælles inspiration på dagsordenen. 

Planen er fremover at mødes tre-fire gange om året, gerne hos forskellige medlemsvirksomheder, så deltagerne både får faglig sparring og lærer hinandens virksomheder bedre at kende. Nogle møder kan også foregå online. 

Klaus Eikhof fra VELA – Vermund Larsen er bestyrelsens repræsentant i netværket, mens Helle Pedersen fra Danish.Care er tovholder fra sekretariatet. 

Vil I være med? Tilmeld jer Eksportnetværket via formularen her. Så modtager I den videre information om mødet den 11. november. 

Vi glæder os til at samle branchen om at styrke eksporten af dansk velfærdsteknologi og hjælpemidler. 

OBS. I Danish.Care har vi i øvrigt en række andre netværksgrupper, som vores medlemmer frit kan deltage i.

Læs mere om de forskellige grupper her

eksport-globus-600x320.jpg
3messer600.jpg

8/11/2017 Vil I med på Altenpflege, Naidex og ParisHealthcareWeek i 2018!

I første halvdel af 2018 tilbyder DRG deltagelse på fællesstande på 3 store europæiske messer

Læs mere
seeyou600.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab Scandinavia 2018?

Vil du sikre dig en god standplads, så er det NU, du skal kontakte os. I skrivende stund har over...

Læs mere
KLhjem.jpg

1/12/2017 DRG med i KLs samarbejdsforum for innovation i indkøb

Dansk Rehab Gruppe deltager i KLs nyetablerede samarbejdsforum for innovation og udvikling i...

Læs mere
state_storindkøb_skaber_bekymring_600x320.jpg

30/11/2017 Stat & Kommune Indkøb "Nye storindkøb af genbrugshjælpemidler"

30/11/2017 DRG udtrykker bekymring omkring genbrugshjælpemidler i Magasinet Stat & Kommune Indkøb

Læs mere