Image6@2x

Styrk jeres eksport: Kom med i Danish.Cares Eksportnetværk

Danish.Care genstarter Eksportnetværket og inviterer medlemsvirksomheder til at dele erfaringer, få ny inspiration og sparre om internationale muligheder og udfordringer. Første møde finder sted den 11. november hos VELA i Aalborg – og I kan stadig nå at komme med. 

Hvilke markeder skal I satse på? Hvordan finder I de rette lokale samarbejdspartnere? Og hvad kan I lære af andre virksomheder, der har stået med de samme eksportudfordringer? 

Det er nogle af de spørgsmål, Danish.Cares Eksportnetværk skal give medlemmerne mulighed for at arbejde med. Efter stor interesse på det seneste medlemsmøde i Odense genstarter vi nu netværket med fokus på konkret sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling mellem virksomheder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. 

Jeres eksportbehov sætter retningen 

Netværket skal tage udgangspunkt i virksomhedernes internationale arbejde og de spørgsmål, der fylder i hverdagen. Det kan være adgang til nye markeder, udvikling på eksisterende markeder, eksportstrategi, lovgivning eller samarbejde med lokale partnere. 

Derfor inviterer vi allerede nu interesserede medlemmer til at fortælle, hvilke markeder de arbejder på, hvor de gerne vil ind, og hvilke temaer de ønsker at tage op. Målet er at skabe et netværk, hvor medlemmerne kan bruge hinandens erfaringer til at komme videre med konkrete eksportopgaver. 

Netværket vil desuden kunne trække på relevante eksperter fra DI, Udenrigsministeriet/The Trade Council og andre oplægsholdere. Det giver mulighed for temamøder om eksempelvis et bestemt land, en region eller en aktuel eksportudfordring. 

Første møde hos VELA – vær med fra start 

Vi tager hul på netværket onsdag den 11. november 2026 kl. 11.00-15.30 hos VELA A/S, Skelagervej 11, 9000 Aalborg. Her samler vi medlemsvirksomheder til en dag med eksport, erfaringsudveksling og fælles inspiration på dagsordenen. 

Planen er fremover at mødes tre-fire gange om året, gerne hos forskellige medlemsvirksomheder, så deltagerne både får faglig sparring og lærer hinandens virksomheder bedre at kende. Nogle møder kan også foregå online. 

Klaus Eikhof fra VELA – Vermund Larsen er bestyrelsens repræsentant i netværket, mens Helle Pedersen fra Danish.Care er tovholder fra sekretariatet. 

Vil I være med? Tilmeld jer Eksportnetværket via formularen her. Så modtager I den videre information om mødet den 11. november. 

Vi glæder os til at samle branchen om at styrke eksporten af dansk velfærdsteknologi og hjælpemidler. 

OBS. I Danish.Care har vi i øvrigt en række andre netværksgrupper, som vores medlemmer frit kan deltage i.

Læs mere om de forskellige grupper her

eksport-globus-600x320.jpg
Startup økosystem web.jpg

Danish.Care og Caretech CHALLENGE er en del af det danske startup økosystem

Det danske startup økosystem er omfangsrigt og i konstant forandring. Heyfunding har skabt et godt...

Læs mere
Branchedag om eksport 2023.png

TILMELDINGEN ER ÅBEN: Branchedag om eksport

Deltag når Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi og The Trade Council...

Læs mere
Medica med virksomheder2.jpg

Er du en af de 46.000 besøgende på Medica? Bliv klogere på virksomhederne på Pavilion of Denmark

I næste uge - den 14. - 17. november står vi klar på MEDICA - Leading International Trade Fair i...

Læs mere
reklameH&R2blåmørk_nyhedsbrev.jpg

Ses vi til Skandinaviens største fagmesse for social- og sundhedssektoren?

Planlægningen af næste års Health & Rehab er i fuld gang, og om godt 6 måneder er vi igen klar med...

Læs mere
Kategorier dynamisk logo web.png

Tillykke til alle nyvalgte folketingsmedlemmer! Uanset udfaldet af regeringsdannelsen står opgaverne på social,- sundheds- og ældreområdet i kø

I branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi er vi klar til at bidrage med løsningsforslag og...

Læs mere
Dansk handicapforbund.jpg

Fremvis velfærdsteknologier og hjælpemidler til arbejdspladser på Dansk Handicap Forbunds erfaringsudvekslingsdag

Danish.Care videreformidler Dansk Handicap Forbunds invitation til erfaringsudvekslingsdag, hvor...

Læs mere
DigiRehab web.jpg

Danish.Care og Ergoterapeutforeningen anbefaler en ambitiøs plan for brug af velfærdsteknologi

Et nyt folketing bør samles om en ambitiøs plan for at styrke brugen af velfærdsteknologi i hele...

Læs mere
VT2022_web.jpg

Velfærdsteknologi anno 2022: I en historisk brydningstid for velfærdsteknologien

Tirsdag den 11. oktober 2022 åbnede dørene til årets konference om velfærdsteknologi. Flere end...

Læs mere
Velfærdsvalg 2022_2 web.png

9 konkrete råd til styrket brug af velfærdsteknologi

Velfærdsvalget og valgkampen er skudt i gang.

Vi har 9 konkrete råd til styrket brug...

Læs mere