Image6@2x

Centrale initiativer på ældreområdet lader fortsat vente på sig

Strategien for udbredelse af velfærdsteknologi lader fortsat vente på sig, og arbejdet i Rådet for et aldersvenligt Danmark ventes først afsluttet i 2027. Danish.Care efterlyser en tydelig tidsplan og handling på de anbefalinger, branchen allerede har bidraget til. 

Ældreområdet står med udfordringer, som kræver politisk prioritering. Men flere af de initiativer, der skal bidrage til løsningerne, har fortsat lange eller uklare tidshorisonter. 

I et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev forklarer børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF), at han vil koncentrere indsatsen om færre, større tiltag. Demens og rekruttering står først, mens forebyggelsespakken ”Flere gode år” og arbejdet for et aldersvenligt Danmark får en længere tidshorisont. 

For Danish.Care er det afgørende, at denne prioritering ikke betyder, at allerede forberedte initiativer mister yderligere fremdrift. 

Velfærdsteknologi kræver mere end nye anbefalinger 

I interviewet fremhæver ministeren velfærdsteknologi som et supplement, der skal give ældre mere tid med medarbejdere, de kender.  

Men, som Danish.Care også påpegede ved valgudskrivelsen i marts, så repræsenterer et folketingsvalg en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og velfærdsteknologiområdet bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont.  

I september 2025 kom Partnerskabet for udbredelse og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen, som Danish.Care tog aktiv del i, med syv konkrete anbefalinger til den daværende ældreminister, Mette Kierkgaard. Den nationale strategi for velfærdsteknologi, som partnerskabets anbefalinger skulle danne grundlag for, skulle ifølge ældreministeren offentliggøres inden jul 2025.  

Men her – over et år efter anbefalingerne blev sendt ind til Christiansborg – mangler der dog stadig en endelig lanceringsdato.  

- Der er behov for klarhed over, hvordan det videre arbejde bygger på de eksisterende anbefalinger, og hvornår det bliver omsat til konkrete beslutninger, der kan gøre en forskel i praksis. Virksomhederne står klar med de gode løsninger, så det handler bare om at komme i gang, siger Charlotte Enevoldsen, head of public affairs i Danish.Care, og fortsætter: 

- For Danish.Care og vores medlemmer hænger velfærdsteknologi tæt sammen med ministerens ambition om at sikre medarbejderne mere tid. Derfor bør udbredelsen af disse løsninger være en integreret del af indsatsen mod personalemangel. Kommuner og virksomheder har brug for en fælles retning, der understøtter investering, implementering og anvendelse i den daglige pleje. 

Rådets arbejde skal følges af politisk handling 

Også arbejdet i Rådet for et aldersvenligt Danmark, hvor Danish.Care deltager, er forsinket. Rådets vision skulle oprindeligt have været klar i foråret 2026. 

Jacob Mark oplyser nu til Faglige Seniorers nyhedsbrev, at arbejdet skal i gang igen og efter planen afsluttes næste år. Derefter skal anbefalingerne danne grundlag for en 2040-strategi. En mere præcis tidsplan følger efter dialog med rådet. 

Det betyder, at der fortsat er usikkerhed om, hvornår rådets bidrag kan føre til konkrete politiske initiativer. 

Danish.Care bidrager med branchens perspektiver på, hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi kan understøtte et selvstændigt og aktivt ældreliv. Det er væsentligt, at denne viden får gennemslag i de kommende beslutninger. 

Tydelige milepæle er nødvendige 

Grundigt politisk arbejde og ordentlig implementering tager tid. Men gentagne forsinkelser gør det vanskeligere at fastholde retning og momentum på et område, hvor behovet for løsninger allerede er stort. Derfor kommer Charlotte Enevoldsen med en opfordring til regeringen:  

- Vi opfordrer til tydelige milepæle for både strategien for velfærdsteknologi og opfølgningen på rådets arbejde. Ambitionerne skal omsættes til rammer, som gør det lettere at få løsningerne ud til borgere og medarbejdere. Det arbejde bør have høj prioritet nu. 

jacob_mark_dc.jpg (1)
globe_eksport.jpg

Gratis onlinemøde om eksport til Frankrig – Do’s and dont’s, sådan lykkes vi

Danish.Care inviterer til onlinemøde tirsdag d. 28. april klokken 14.00 – 15.30.

Læs mere
Online-GF-nyhed_morten_600x320.jpg

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes online.

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes...

Læs mere
Health-rehab2020_ny_dato-(2)_600x320.jpg (1)

Health & Rehab Scandinavia 2020 flyttes fra maj til september

I lyset af den fortsatte udbredelse af coronavirus i Danmark og den nationale indsats for at...

Læs mere
CareNet_banner.jpg

CareNet flytter de kommende temadage

Efter statsministerens anbefaling om foranstaltninger for at forsinke smittespredningen af...

Læs mere
naidex-logo_600x320.jpg

Danish.Care arrangerer fællesstand på Naidex i Birmingham i november måned

Danish.Care arrangerer igen i 2020 en dansk fællesstand på Naidex 2020 i Birmingham, England 9.-10....

Læs mere
Health-rehab2020_5142_kø_ved_registrering_med_infoskærm_600x320.jpg

Registrering som besøgende til Health & Rehab Scandinavia 2020 er nu åben

Det er nu muligt at registrere sig som besøgende til Health & Rehab Scandinavia 2020. Registeringen...

Læs mere
MDR_tidslinje_600x320.jpg

MDR - ny lovgivning for medicinsk udstyr. Workshops for Danish.Care medlemmer

I Danish.Care tilbyder vi vores medlemmer at deltage i 5 workshops vedr. MDR - ny lovgivning for...

Læs mere
Generalforsamling_collage-(1)-(1)_600x320.jpg

Invitation til Branchedag 2020 i Danish.Care den 2. april

Den 2. april byder Danish.Care velkommen til Branchedag 2020 med Generalforsamling 2020 og...

Læs mere
paralympiske_Tokyo600x320.jpg

Vær med når verdens opmærksomhed rettes mod Paralympics i Tokyo

I samarbejde med Dansk Industri, Healthcare Denmark, Visit Denmark, ambassaden i Tokyo og Trade...

Læs mere
CareTech-Ch_600x319.jpg

CareTech CHALLENGE - Zone of Innovation @ Health+Rehab 2020

Når vi slår dørene op til maj næste år, byder vi på et nyt tiltag – CareTech CHALLENGE Zone of...

Læs mere
Nyhed-astrid_kragh_thomas_adelskov.jpg

Socialminister Astrid Krag og formand for KLs socialudvalg Thomas Adelskov åbner Health & Rehab Scandinavia 2020

Vi ser frem til at kunne byde velkommen til åbningen af Health & Rehab Scandinavia 12. maj 2020...

Læs mere
Foto-nyhed_kgl_dansk_generalkonsulat.jpg

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - åben for tilmelding

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - fokus på Findland og Norge samt...

Læs mere