Image6@2x

Kalender

DC Online Medmlemsmoder_SDG__600x400.jpg

20 01 2021

Online Medlemsmøde: Styrk jeres konkurrenceevne med Verdensmålene (SDGs)

Danish.Care inviterer alle medlemmer til Online Medlemsmøde d. 20 januar kl. 13:00- 14:30.

Mødet afholdes i samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden - Copenhagen Business Hub.

Emnet for mødet er: Styrk jeres konkurrenceevne og virksomhedens grundfortælling med Verdensmålene

Udenrigsministeriet anslår, at Verdensmålene frem mod 2030 kan skabe forretningsmuligheder på op til 400 milliarder kroner for danske virksomheder, der har de bæredygtige løsninger, der skal til. Verdensmålene er derfor en unik vækst- og eksportmulighed.

Tilmeld dig her

Log på dette Online Medlemsmøde med Danish.Care og Erhvervshus Hovedstaden og vær med i dialogen om, hvordan Verdensmålene og bæredygtig forretningsudvikling kan være en stærk vækst-driver for netop din virksomhed.

På mødet introducerer vi dig for Verdensmålene, så du og din virksomhed på sigt kan:

  • Skabe bedre bundlinie gennem bæredygtig forretningsudvikling
  • Komme i gang med FNs Verdensmål i din virksomhed
  • Gøre bæredygtighed til en del af jeres brand og virksomheds- og grundfortælling
  • Tiltrække de rigtige medarbejdere, gennem en mere bæredygtig profil
  • Udvikle nye forretningsmodeller og styrke jeres værdikæde

Oplægsholdere fra Erhvervshus Hovedstaden er projektleder Toke Hjælmsø Weppler og senior forretningsudvikler Henriette Kahré Freris.

Foreløbigt program:

  • Sådan er FN's 17 Verdensmål relevant for din virksomhed (20 min)
  • Øvelse – Verdensmålene spejlet i din virksomhed (15-20 min)
  • Vækst med Verdensmålene? Erfaringer og cases fra SDG Business Booster (20 min)
  • Øvelse – Dit værditilbud og Verdensmålene (15-20 min)
  • Spørgsmål og afrunding (10-15 min)

Danish.Care ser frem til en god fælles diskussion på medlemsmødet med afsæt i jeres nuværende viden/erfaringer med SDG’erne.

Praktisk:

Tilmeld dig her

Online mødet vil foregå via Zoom.

Du vil i forbindelse med tilmelding modtage en mail med mødedetaljer.


Danish.Care afholder Online Medlemsmøde cirka en gang om måneden, og emnet vil skifte fra møde til møde.

Vi har allieret os med oplægsholdere fra netværket af samarbejdspartnere, og formen vil være relativ ensartet fra møde til møde:

En times oplæg og en halv times efterfølgende dialog.

Forslag til emner for kommende Online Medlemsmøder kan sendes til chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz:
alfs@danish.care tlf. 2299 3244

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig