Robotstøvsugere forstyrrer debatten om velfærdsteknologi
Når vi taler om velfærdsteknologi, er det ofte robotstøvsugere, der bliver nævnt først. Men det er et problem. For selvom robotstøvsugere kan være en hjælp i hverdagen, så er de langt fra den teknologi, der kan gøre den største forskel i ældreplejen.
Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, mener, at robotstøvsugere fylder alt for meget i debatten om velfærdsteknologi – og det går ud over en vigtig diskussion om teknologi, der virkelig kan skabe bedre livskvalitet for ældre.
"Jeg omtaler aldrig robotstøvsugere som velfærdsteknologi. Det er et hverdagsprodukt på linje med en kaffemaskine," siger han til Seniormonitor.
Alligevel er robotstøvsugere nævnt i Ældreloven, og mange kommuner bruger dem som deres primære teknologiske greb. Det er problematisk, fordi det flytter fokus væk fra de teknologiske løsninger, der faktisk kan give ældre mere selvstændighed og livskvalitet.
Velfærdsteknologi skal give selvstændighed og tryghed
Velfærdsteknologi handler i bund og grund om at hjælpe mennesker med at klare sig selv så længe som muligt. Det kan være teknologi, der gør det nemmere at komme ud af sengen, gå på toilettet eller lave mad uden hjælp. Det kan også være overvågningsteknologi, der forebygger fald eller registrerer helbredsmæssige forandringer, som for eksempel tegn på urinvejsinfektioner.
Samtidig findes der teknologi, der styrker kontakten mellem ældre, sundhedspersonale og pårørende. Skærmteknologi kan gøre det nemmere for ældre at kommunikere med deres familie eller få hjælp fra sundhedspersonale – og det kan skabe en tryghed, som en robotstøvsuger aldrig kan give.
Vi skal have en reel debat om velfærdsteknologi
Robotstøvsugere kan ikke stå i centrum af debatten om velfærdsteknologi. De kan ikke erstatte en rengøringshjælp eller sikre, at ældre får den nødvendige omsorg. Derfor må vi ændre fokus og sikre, at teknologi bruges, hvor den gør en reel forskel. Vi skal væk fra at tale om husholdningsapparater og i stedet sikre, at velfærdsteknologi bliver en naturlig del af plejen – og ikke som en spareøvelse, men som en reel mulighed for at skabe bedre livskvalitet og større selvstændighed for ældre.
