Image6@2x

Ny undersøgelse: Udbredelse og brug af velfærdsteknologi er vigtigt i de danske kommuner – men vi har ikke tid

I en ny undersøgelse peger store dele af det kommunale landskab på, at udbredelse og brug af velfærdsteknologi i praksis er vigtigt, hvis vi skal fastholde velfærdsniveauet i fremtiden – én af udfordringerne er dog, at der ikke er tid til at bringe teknologierne i spil i den travle hverdag.

Af: Malthe Bendix Søgaard

Det er i høj grad vigtigt at opnå succes med velfærdsteknologi, hvis vi skal fastholde det kommunale velfærdsniveau i fremtiden.  

Sådan lyder det stort set enstemmigt fra de danske kommuner i en ny undersøgelse fra CareNet og Danish.Care. Faktisk svarer hele 97,6 procent af kommunerne, at man i høj eller i nogen grad har brug for velfærdsteknologiske løsninger i drift, hvis det nuværende velfærdsniveau skal opretholdes.  

Læs hele surveyen her

Det skyldes ikke mindst, at størstedelen af kommunerne oplever udfordringer i rekrutteringen af nye medarbejdere og dermed kæmper med manglende arbejdskraft. Det gælder, selvom 90 procent af kommunerne allerede er lykkes med at frigøre arbejdskraft gennem brug af velfærdsteknologi.  

"Det er bredt kendt, at vi i stigende grad mangler omsorgs- og plejepersonale i de danske kommuner. Vores seneste undersøgelse viser med al tydelighed, at der er et stort behov for velfærdsteknologi i praksis – og det samme har været tilfældet i de seneste mange års undersøgelser. Tiden er altså inde til, at vi som samfund, nu, for alvor tager skeen i den anden hånd og får skabt rammerne for, at bedre implementering og ibrugtagning kan lade sig gøre, hvilket vi samstemmende hører fra både regeringen og det samlede økosystem for velfærdsinnovation," lyder det fra Anders Lyck Fogh-Schultz, som er netværksleder i CareNet og chefkonsulent i Danish.Care.

Særligt implementeringsindsatsen er en udfordring

Mange kommuner beskæftiger sig i dag med velfærdsteknologi i større eller mindre grad. Men selvom det lyder som om, at man bare skal kaste sig ud i det, så er det sværere end som så.  

Over halvdelen af de danske kommuner (50,1 procent) mener således, at selve implementeringen i praksis er den største barriere for udbredelsen og brugen af velfærdsteknologi. Denne går også igen år efter år, og det er der god grund til, påpeger afdelingsleder for Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune, Monica Andersen. Implementering af velfærdsteknologi kræver nemlig tid.

"I København har vi arbejdet med velfærdsteknologi i mange år, og teknologi er en naturlig del af hverdagen. Men det kræver meget af frontpersonalet at tage ny teknologi i brug. Arbejdsgange skal omlægges, kompetenceudvikling skal prioriteres og borgere samt evt. pårørende skal vejledes i teknologierne. På samme tid skal man også sikre, at kerneopgaven løses. Der er ofte en lang tidsmæssig investeringsfase, før teknologien begynder at aflaste, og det betyder noget for, hvor mange teknologier der kan implementeres på én gang," fortæller Monica Andersen.

Undersøgelsen viser, at hele 98,7 procent af de danske kommuner oplever, at tiden som ressource repræsenterer en barriere for implementering og ibrugtagning af velfærdsteknologi, og det er i virkeligheden et paradoks, mener Anders Lyck Fogh-Schultz.

"Tiden er uden tvivl en væsentlig faktor for, at man ikke tager velfærdsteknologi i brug i praksis. Der skal være tid til at implementere velfærdsteknologi grundigt – er der ikke det, så lykkes det sjældent. Og det er i sandheden et paradoks, da velfærdsteknologien blandt andet er skabt med formålet om at skabe mere tid til den menneskelige, nære pleje og omsorg," slutter han.

Kommunernes fem gode råd til at lykkes med implementering af velfærdsteknologi

Ledelsesfokus og organisering
Implementeringen skal forankres i ledelsen, og det organisatoriske setup skal understøtte implementeringen i hele kæden - fra ledere, frontmedarbejder, administration, IT, og helt ned på borgerniveau. Det kræver et vedvarende fokus fra top til bund og større fokus på overgangen - f.eks. ved den norske helhedsmodel.

Borger- og medarbejderinddragelse
Skubber teknologierne til oplevelsen af omsorg og nærvær for borger og plejepersonale? En ”Borger og medarbejder first”-tilgang sikrer ejerskab, engagement, værdifuld feedback og en behovsdrevet tilgang. Fokus skal være på 80/20-fordelingen i implementeringen (80% på alt det rundt om og 20% på selve teknologien).

Tid og ressourcer
Det skal være en grundlæggende forståelse af, at implementeringsprocesser både kræver tid og ressourcer. Behovet for implementeringskræfter skal anerkendes – både på et tids- og økonomisk plan, men også på kompetenceniveau, hvor opkvalificering af medarbejdere skal prioriteres.

Videndeling og gennemafprøvede teknologier
Videndeling om de gode eksempler og historier er centralt. Tag referencer hos kommuner, der allerede har implementeret teknologien, start småt og skalér løbende. Som ny på området kan man med fordel vælge modne teknologier, som kan integreres i organisationens øvrige teknologiske og systemmæssige setup.

Grundig og fokuseret indsats
Implementering af velfærdsteknologi kræver mod, vedholdenhed og en realistisk tilgang. Samtidig kræver det en fokuseret og prioriteret indsats – fra start til slut. Hav en klar køreplan fra idé til velfærdsteknologi i drift.

Læs hele surveyen her

Kredit_Teton.png
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig