Image6@2x

KL’s Teknologiradar 2025: Få overblikket over teknologilandskabet i de danske kommuner

Billede: Kommunernes Landsforening

Kommunernes Landsforening har endnu en gang undersøgt brugen af teknologi på tværs af landets kommuner, og på sundheds-, ældre og socialområdet er det særligt videoløsninger, der vurderes at gøre en forskel i dag, mens en række andre teknologier viser lovende potentiale.

Af Malthe Bendix Søgaard

KL’s årlige undersøgelse af teknologilandskabet i de danske kommuner, Kommunernes Teknologiradar 2025, er landet.

Teknologiradaren, som er et digitalt værktøj, der viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne, indeholder i år hele 11 AI-teknologier, mens der er fundet plads til 13 øvrige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT.

Radaren er derfor med til at skabe overblik over de teknologier, som allerede er godt i drift i de danske kommuner i dag, men også de teknologier, som er på vej frem, og dem der er begyndt at lure ude i horisonten, og som kan gøre en forskel en gang ude i fremtiden. På den måde kan teknologiradaren bruges som værktøj i de danske kommuner til at udvælge og prioritere (nye) teknologier eller starte dialog om at bruge teknologier i praksis.

De overordnede linjer – særligt fokus på AI

Den årlige teknologiradar rummer syv underliggende fagradarer for specifikke fagområder. På det overordnede plan er der i år et stort fokus på AI-teknologier "og det er der en særlig grund til," lyder det fra lektor ved DTU, Lars Sommer, som blandt andet har været med til at vurdere teknologiernes placering i radaren yd fra løsningernes tekniske modenhed.

"Særligt inden for AI ser vi en markant modning og skalering, hvor løsninger som chatbots, fagsystemer med indbygget kunstig intelligens og AI-taleteknologi i flere tilfælde er gået fra pilot til drift. Allerede i dag kan kommunerne hente konkret værdi – fx i borgerservice, sagsbehandling og planlægning. Men vi ser også konturerne af næste bølge, særligt i form af AI-agenter, der vil ændre, hvordan vi planlægger, prioriterer og samarbejder. Kommunerne har et gyldent øjeblik netop nu – til både at skalere det kendte og tage stilling til det næste."

I den overordnede teknologiradar anno 2025 er seks teknologier i KLAR-kategorien, tolv i AFPRØV-kategorien, fire i HOLD ØJE-kategorien og kun én enkelt i AFVENT-kategorien. Dyk ned i de 24 overordnede teknologier, og hvor de fordeler sig i Teknologiradaren 2025 her

Teknologier på sundheds- og ældreområdet

På sundheds- og ældreområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter det borgernære omsorgsarbejde. Der er mange kommuner, som bruger digital træning og skærmbesøg, ligesom der også er god erfaring med anvendelse af intelligent sensorteknologi og telemedicin.

Særligt videoløsninger som digital træning, skærmbesøg og telemedicin er højdespringerne i forhold til værdiskabelse på sundheds- og ældreområdet. Sammenlagt har 45 procent af respondenterne svaret, at det er inden for det område, der opleves størst værdi af teknologi. Med fremtidsbrillerne på er der høje forventninger til intelligent sensorteknologi, som 19 procent af respondenterne forventer vil blive den mest værdiskabende teknologi – blandt andet i forhold til at registrere bevægelse, søvnmønstre, aktivitet og fald i hjemmet på distancen i fremtiden, fortæller Lasse Jacobsen, konsulent ved KL.

"Fremadrettet rummer teknologien et stort potentiale. Den kan give medarbejdere mere præcise data om borgernes tilstand, så man kan sætte ind tidligt, før problemer udvikler sig. Det kan både øge borgernes tryghed, reducere indlæggelser og frigøre tid hos plejepersonalet til de opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse. På sigt kan intelligent sensorteknologi også kobles med kunstig intelligens, så systemerne ikke kun registrerer, men også vurderer og forudsiger behov for støtte eller behandling," fortæller Lasse Jacobsen.

I Teknologiradar 2025 på sundheds- og ældreområdet er otte teknologier i KLAR-kategorien, tretten i AFPRØV-kategorien, fem i HOLD ØJE-kategorien og ingen i AFVENT-kategorien.

- KLAR: Telemedicin, Digital træning, Skærmbesøg, Sanserobotter, Cloud, RPA (Robotic Process Automation), Hygiejnerobotter og Intelligent sensorteknologi.

- AFPRØV: Wearables, Spiserobotter, Virtual Reality, Medicinrobotter, Mobilitetsrobotter, Transportrobotter, Generelle AI chatbots, AI tale-til-tekst og tekst-til-tale, Machine Learning, AI til tolkebistand, Specialiserede AI chatbots, AI-assisterede fagsystemer og Computer Vision.

- HOLD ØJE: Augmented Reality, AI voicebots, AI-agenter, AI til visualiseringer og AI-avatars.

- AFVENT: Ingen

Se Teknologiradar 2025 på sundheds- og ældreområdet her

Teknologier på socialområdet

På socialområdet bliver der ligeledes primært brugt teknologi, som understøtter det borgernære omsorgsarbejde. Der er mange kommuner, som bruger videoløsninger og cloud, ligesom der også er god erfaring med anvendelse af VR-briller, hygiejnerobotter og sanserobotter.

Også her er det videoløsningerne, der indtager førstepladsen, hvor sammenlagt 25 procent af respondenterne svarer, at disse teknologier – digital træning, skærmbesøg og telemedicin – har skabt størst værdi. Samtidig udpeger hele 22 procent af respondenterne AI-assisterede fagsystemer som den mest værdifulde teknologi på området i fremtiden. Der er potentiale for, at fagsystemer med indbygget AI kan arbejde bag kulissen og hjælper medarbejdere med at træffe beslutninger, skrive notater eller foreslå relevante oplysninger. Mange kommuner forholder sig dog afventende, da der ikke er løsninger i fuld drift på socialområdet endnu.

I Teknologiradar 2025 på socialområdet er syv teknologier i KLAR-kategorien, elleve i AFPRØV-kategorien, otte i HOLD ØJE-kategorien og ingen i AFVENT-kategorien.

- KLAR: Skærmbesøg, Cloud, RPA (Robotic Process Automation), Telemedicin, Digital træning, Sanserobotter, Hygiejnerobotter.

- AFPRØV: Virtual Reality, Intelligent sensorteknologi, Wearables, Spiserobotter, Medicinrobotter, Mobilitetsrobotter, Generelle AI chatbots, AI tale-til-tekst og tekst-til-tale, Machine Learning, AI til tolkebistand, Specialiserede AI chatbots.

- HOLD ØJE: Augmented Reality, Transportrobotter, AI voicebots, AI-assisterede fagsystemer, Computer Vision, AI-agenter, AI til visualiseringer og AI-avatars.

- AFVENT: Ingen

Dyk ned i Teknologiradar 2025 på socialområdet her

FAKTA: Sådan laves Teknologiradaren

Placeringen af teknologier i de fire modenhedsstadier (KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT) er baseret på henholdsvis en vurdering af DTU og kommunernes vurdering af teknologiens udbredelse.

DTU’s Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik har vurderet teknologiernes modenhed ud fra den anerkendte TRL-skala, Technology Readiness Level. Kommunerne har desuden svaret på udbredelsen af teknologi i en spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden d. 13. juni til d. 1. juli 2025.

656 kommunale ledere og nøglemedarbejdere fra alle 98 kommuner har svaret og vurderet udbredelsen af hver teknologi på deres fagområde ud fra skalaen:

1. Vi har ikke overvejet at anvende teknologien

2. Vi har overvejet at anvende teknologien

3. Vi har afprøvet teknologien

4. Vi har teknologien i drift

Teknologiradar.png
Eksport i Tyskland_DC og TC.jpg (1)

Eksportmøde: Er I godt i gang på det tyske marked - eller klar på at starte eksporten til Tyskland?

Deltag den 13. januar 2022, når Danish.Care og The Trade Council Germany fortæller om initiativerne,...

Læs mere
julehilsen2021_650px.jpg

Tak for i år - og på stærkt gensyn i 2022!

Danish.Care ønsker glædelig jul og et rigtigt godt og trygt nytår til alle medlemmer og...

Læs mere
CTC_Meet_2021.jpg

Mød deltagerne fra CareTech CHALLENGE 2021

Bliv klogere på startup-virksomhederne i dette års CareTech CHALLENGE-forløb i programmets...

Læs mere
Morten-Rasmussen_DanishCare.jpg

Borgerne taber, når kommuner bevilger hjælpemidler uden CE-mærkning

CE-mærket på medicinsk udstyr er garanti for produktets sikkerhed og kvalitet. Desværre er det langt...

Læs mere
Pressemeddelelse_DC.jpg

Pressemeddelelse: Plejesektoren mangler arbejdskraft men forsømmer velfærdsteknologien

Mandag den 8. november inviterede statsminister Mette Frederiksen og social- og ældreminister Astrid...

Læs mere
Tjekkiet_HealthRehab_DC.jpg (1)

Dansk-tjekkisk sparring på Health & Rehab Scandinavia

Hvordan kan vi støtte hinanden i at skabe en bedre og stærke ældresektor i Europa? Fra d. 15 til 17....

Læs mere
Eksport_tyskland_DC.jpg

THEMA DEUTSCHLAND: Medlemsmøde om eksport med fokus på Tyskland

Deltag når Danish.Care’s netværksgruppe for eksport sammen med VELA er vært ved et fælles...

Læs mere
DC_CTC_nyhed_ny.jpg

Kun tre pladser tilbage i CareTech CHALLENGE

Tech startup-virksomheder i sundheds- og plejedomænet skal være hurtige, hvis de ønsker en plads i...

Læs mere
Tjekkiet_HealthRehab_DC.jpg

Få besøg af tjekkisk delegation på Health & Rehab Scandinavia 2021

Vis dine produkter frem, og gå i direkte dialog med centrale aktører fra ældreplejesektoren i...

Læs mere
DC_CTC_nyhed_ny.jpg

VOKSEVÆRK: Ny partnerkreds styrker kræfterne bag iværksætter- og innovationsforløbet ”CareTech CHALLENGE”

CareTech CHALLENGE styrkes af fem nye partnerorganisationer: Dansk Handicap Forbund, DTU Skylab, The...

Læs mere
Netværksgruppe_Danish.Care.jpg

Ny netværksgruppe i Danish.Care for brugerinvolvering og innovation

Medlemmer af Danish.Care har nu mulighed for at tilmelde sig en ny netværksgruppe med fokus på...

Læs mere
Velfærdsteknologi-anno-2021.jpg

Rekorddeltagelse og livlig debat på Velfærdsteknologi anno 2021

Færre pilotprojekter og mere implementering. Det var blandt andet én af konklusionerne til årets...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig