Image6@2x

Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler

Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give danske virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår.

Det har medlemmerne af Danish.Care besluttet på generalforsamlingen tirsdag den 28. april.

Det betyder, at Danish.Care fra 1. juli 2026 bliver en medlemsforening i DI.

- Vores branche står midt i store forandringer, og behovet for investeringer i teknologi og hjælpemidler har aldrig været større. Derfor er det afgørende at styrke og fremtidssikre Danish.Care som forening og interesseorganisation. Det gør vi gennem et samarbejde med DI, siger Christian Gammelgaard, der er afgående bestyrelsesleder for Danish.Care.

Samarbejdet betyder, at Danish.Care fortsætter som selvstændig forening med egen bestyrelse, vedtægter og identitet – men nu forankret i DI, som kan bidrage med professionel foreningsdrift og styrket politisk interessevaretagelse.

- Det har været alfa og omega for os, at medlemmerne fortsat oplever Danish.Care som deres forening med en selvstændig stemme. Samtidig får vi nu flere muskler til at opnå politisk indflydelse og sikre de bedste rammevilkår, siger Christian Gammelgaard.

Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, glæder sig til samarbejdet.

- I DI ser vi dette samarbejde som et helt oplagt og meget værdifuldt match. Vi har gennem en årrække peget på velfærdsteknologi og hjælpemidler som et afgørende svar på de massive udfordringer, vi står med i velfærdssamfundet. Vi er enormt stolte af, at vi nu kan løfte den dagsorden i samarbejde med branchens suverænt vigtigste talerør og samlingspunkt i form af Danish.Care, siger han og fortsætter:

- Vi går ydmygt til samarbejdet og ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte Danish.Care som forening, så branchen får større gennemslagskraft og øget politisk indflydelse.

Beslutningen om samarbejdet er truffet på baggrund af flere måneders grundigt analysearbejde og en enstemmig indstilling fra bestyrelsen.

På generalforsamlingen er der valgt en ny bestyrelse. På et konstituerende møde vælger bestyrelsen den næste bestyrelsesleder for Danish.Care.

 

Opfølgende henvendelser kan rettes til:
- Christian Gammelgaard, afgående formand for Danish.Care og direktør i Wolturnus
Tlf. +45 30 73 56 85, cgo@wolturnus.dk
- Jakob Scharff, branchedirektør i DI. Tlf. +45 21 12 94 23, jasc@di.dk

Design uden navn (41).jpg
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere