Image6@2x

Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler

Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give danske virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår.

Det har medlemmerne af Danish.Care besluttet på generalforsamlingen tirsdag den 28. april.

Det betyder, at Danish.Care fra 1. juli 2026 bliver en medlemsforening i DI.

- Vores branche står midt i store forandringer, og behovet for investeringer i teknologi og hjælpemidler har aldrig været større. Derfor er det afgørende at styrke og fremtidssikre Danish.Care som forening og interesseorganisation. Det gør vi gennem et samarbejde med DI, siger Christian Gammelgaard, der er afgående bestyrelsesleder for Danish.Care.

Samarbejdet betyder, at Danish.Care fortsætter som selvstændig forening med egen bestyrelse, vedtægter og identitet – men nu forankret i DI, som kan bidrage med professionel foreningsdrift og styrket politisk interessevaretagelse.

- Det har været alfa og omega for os, at medlemmerne fortsat oplever Danish.Care som deres forening med en selvstændig stemme. Samtidig får vi nu flere muskler til at opnå politisk indflydelse og sikre de bedste rammevilkår, siger Christian Gammelgaard.

Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, glæder sig til samarbejdet.

- I DI ser vi dette samarbejde som et helt oplagt og meget værdifuldt match. Vi har gennem en årrække peget på velfærdsteknologi og hjælpemidler som et afgørende svar på de massive udfordringer, vi står med i velfærdssamfundet. Vi er enormt stolte af, at vi nu kan løfte den dagsorden i samarbejde med branchens suverænt vigtigste talerør og samlingspunkt i form af Danish.Care, siger han og fortsætter:

- Vi går ydmygt til samarbejdet og ser det som vores fornemmeste opgave at understøtte Danish.Care som forening, så branchen får større gennemslagskraft og øget politisk indflydelse.

Beslutningen om samarbejdet er truffet på baggrund af flere måneders grundigt analysearbejde og en enstemmig indstilling fra bestyrelsen.

På generalforsamlingen er der valgt en ny bestyrelse. På et konstituerende møde vælger bestyrelsen den næste bestyrelsesleder for Danish.Care.

 

Opfølgende henvendelser kan rettes til:
- Christian Gammelgaard, afgående formand for Danish.Care og direktør i Wolturnus
Tlf. +45 30 73 56 85, cgo@wolturnus.dk
- Jakob Scharff, branchedirektør i DI. Tlf. +45 21 12 94 23, jasc@di.dk

Design uden navn (41).jpg
Medwatch_forside_280618_600x320.jpg

MEDWATCH Life science-industrien i hårdt angreb på SKI: Hører ikke hjemme her

Artikel i MedWatch: Life science-industrien i hårdt angreb på SKI: Hører ikke hjemme her

Læs mere
besoeg.jpg

Post Show Report 2018

I Danish.Care er vi meget tilfredse med årets Health & Rehab Scandinavia 2018, og vi kan nu...

Læs mere
PBja_tidlig_udgave_790x516.jpg

Profilbrochure for Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Du finder information omkring vores indsatsområder, værdier, mærkesager, netværksgrupper...

Læs mere
med1.png

Medica 2018 i Düsseldorf

Har du interesse i salg af hjælpemidler og sundhedsteknologi på det globale marked med udgangspunkt...

Læs mere
play1.jpg

YouTube film fra Health & Rehab Scandinavia

Du behøver ikke vente helt til 2020 for at få lidt Health & Rehab Scandinavia under huden. Se 6 nye...

Læs mere
takforHRS_seks_billeder_600x320.png.

Tak for tre fantastiske dage!

Health & Rehab Scandinavia er slut for denne gang. Vi har nydt at vise jer alt det bedste og nyeste...

Læs mere
politiskaabning_scene_600x320.png

Politisk åbning af Health & Rehab Scandinavia 2018.

Mai Mercado, Jette Skive, Susanne Olsen, Tina Nør Langager og Annett Axelsen Toft-Olsen åbnede...

Læs mere
messeguide1.jpg

Health & Rehab Scandinavia Messeguide

Så er årets messeguide ude! I den finder du program for åbningsdagen, Udstillerliste, Haloversigt og...

Læs mere
rehacarefor.jpg

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland?

Så kan du være med, når brancheforeningen Danish.Care i samarbejde med Generalkonsulatet i München...

Læs mere
jetteskive.jpg

Jette Skive er med til at åbne Health & Rehab Scandinavia 2018

Kom og hør Jette Skive, der er nyvalgt formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, når hun sammen med...

Læs mere