Image6@2x

Ny retning for Danish.Care

Danish.Cares direktør, Naomi Pagh, har opsagt sin stilling. Naomi tiltræder nyt job – dette i en fremtrædende rolle i en international koncern. Helle Pedersen er udpeget som ny sekretariatsleder og overtager ledelsen af den daglige drift af brancheforeningen, som fortsætter med uændret fokus på at skabe værdi for medlemmerne og danskere med behov velfærdsteknologi og hjælpemidler.

Naomi Pagh tiltrådte stillingen som direktør i Danish.Care i december og fratræder pr. dags dato, da hun har valgt at takke ja til et andet job.

Formanden Christian Gammelgaard Olesen udtaler: ”Jeg er naturligvis ærgerlig over, at Naomi forlader os. Men jeg har også forståelse for, at man nogle gange får et tilbud man ikke kan sige nej til,” udtaler Christian.

Han fortsætter: ”Dette ændrer intet på Danish.Cares strategi eller opgave. Vi skal fortsat sikre, at vores medlemmer har de bedste betingelser for at bidrage med velfærdsteknologi og hjælpemidler til gavn for danskerne.”

Naomi Pagh tilføjer: ”Selvom min tid i Danish.Care blev kort, er jeg imponeret over den særlige ånd i foreningen, i sekretariatet og hos bestyrelsen, hvor man mærke en vilje og åbenhed til at udvikle Danish.Care til en forening, der er en del af løsningen på nogle af de udfordringer, vi står overfor både på social- og sundhedsområdet. Den udvikling glæder jeg mig til at følge fra sidelinjen” udtaler Naomi Pagh.

Ny sekretariatsleder
Helle Pedersen er udnævnt til ny sekretariatsleder. Sekretariatet fortsætter arbejdet med klare ansvarsområder, tæt medlemsdialog og fremdrift på centrale aktiviteter.

“Vi har et stærkt sekretariat og et solidt samarbejde med medlemmer, kommuner, regioner og øvrige aktører. Med den nye rollefordeling sikrer vi stabil drift og en tydelig retning i hverdagen,” siger Christian Gammelgaard Olesen.

Helle Pedersen har mange års erfaring med drift i brancheforeningen, medlemspleje og -rekruttering og har derudover ansvar for Health & Rehab, som afvikles af brancheforeningen hvert andet år og er Nordeuropas største messe for hjælpemidler samt sundheds- og velfærdsteknologi.

For yderligere information
Christian Gammelgaard Olesen, formand i Danish.Care og direktør i Wolturnus
Mail: cgo@wolturnus.dk
Telefon: 3073 5685

Helle Pedersen, sekretariatsleder i Danish.Care
Mail: hp@danish.care
Telefon: 6122 5756

Mød Danish.Care’s sekretariat her:
https://www.danish.care/om-danishcare/sekretariat/

 

 

DC_nyhed_web.png
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere
Er du vores nye kollega (1).png

Projektmedarbejder søges til messen Health & Rehab (deltidsstilling)

Vi søger en ny kollega som kan hjælpe os i sekretariatet i Danish.Care med at planlægge og...

Læs mere

Danish.Care

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig