Image6@2x

Danish.Care styrker branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi gennem samarbejde med Dansk Industri

Fra den 1. juli 2026 bliver Danish.Care medlemsforening i Dansk Industri (DI) – et samarbejde som skal styrke branchens politiske gennemslagskraft og skabe bedre vilkår for virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler samt give medlemmerne adgang til en række nye individuelle medlemsservices leveret af DI. 

Efter mere end 45 år som selvstændig brancheforening tager Danish.Care nu et vigtigt skridt i foreningens udvikling.  

Den 1. juli 2026 bliver Danish.Care således officielt medlemsforening i DI, hvilket giver brancheforeningens medlemmer adgang til en stærkere politisk platform, et større faglige netværk samt helt nye muligheder for samarbejde på tværs af erhvervslivet og sundhedssektoren. 

Beslutningen blev vedtaget af medlemmerne på Danish.Cares generalforsamling den 28. april 2026. 

- Vores branche står midt i store forandringer, og behovet for investeringer i velfærdsteknologi og hjælpemidler har aldrig været større. Derfor er det afgørende, at vi styrker og fremtidssikrer Danish.Care som forening og interesseorganisation. Det gør vi gennem samarbejdet med DI, siger Claus Ipsen, bestyrelsesleder for Danish.Care. 

Samarbejdet betyder, at Danish.Care fortsætter som en selvstændig medlemsforening med egen bestyrelse, egne vedtægter og en tydelig stemme for virksomheder inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi.  

- Det har været afgørende for os, at medlemmerne fortsat oplever Danish.Care som deres egen forening. Samtidig får vi nu flere muskler til at sikre politisk indflydelse og de bedst mulige rammevilkår for branchen, siger Claus Ipsen. 

Stærkere platform for fremtidens velfærd 

Danmark står over for betydelige demografiske udfordringer med flere ældre og færre medarbejdere i velfærdssektoren. Her spiller velfærdsteknologi og hjælpemidler en afgørende rolle. 

- Velfærdsteknologi og hjælpemidler er en vigtig del af løsningen på de udfordringer, vores velfærdssamfund står overfor. Derfor er vi meget glade for at kunne byde Danish.Care velkommen i DI. Sammen kan vi styrke branchens stemme og skabe endnu bedre betingelser for innovation, vækst og eksport, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI. 

Med samarbejdet får Danish.Care en stærkere platform til at arbejde for branchens interesser inden for blandt andet innovation, offentlig-private samarbejder, udbudsvilkår, eksport og udviklingen af fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger. 

- Danske virksomheder udvikler løsninger, der både styrker livskvaliteten for borgerne og arbejdsmiljøet for medarbejderne samt bidrager til et mere bæredygtigt velfærdssamfund. Med DI i ryggen står vi endnu stærkere i arbejdet for at sikre gode rammevilkår og større udbredelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler, siger Claus Ipsen. 

Danish.Care fortsætter som selvstændig forening med egne aktiviteter, netværk og arrangementer, herunder messen Health & Rehab. Målet er fortsat at samle branchen og arbejde for de bedst mulige vilkår for virksomhederne og deres kunder i kommuner, regioner og sundhedssektoren. 

Fakta 

  • Danish.Care bliver medlemsforening i Dansk Industri pr. 1. juli 2026. 
  • Alle Danish.Cares medlemsvirksomheder bliver samtidig medlemmer af DI og får adgang til DIs individuelle medlemsservices og rådgivning. 
  • Danish.Care fortsætter som selvstændig forening med egen bestyrelse, vedtægter og identitet. 
  • Beslutningen blev vedtaget af medlemmerne på generalforsamlingen 28. april 2026 
  • Samarbejdet skal styrke branchens politiske gennemslagskraft og skabe bedre vækstvilkår for virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler. 

Kontakt 

Claus Ipsen 
Bestyrelsesleder, Danish.Care 
+45 5350 4351 
cip@wearandcare.com 

Henriette Søltoft 
Vicedirektør, DI 
+45 3377 3654 
hes@di.dk 

Lisbeth Heyde 
Underdirektør 
+45 2949 4620 
lin@di.dk 

DI_DC.jpg (1)
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere