Image6@2x

Danish.Care-bestyrelsen konstituerer sig: Byd velkommen til vores nye bestyrelses- og vicebestyrelsesleder

Claus Ipsen fra Wear&Care Technologies og Maj-Britt Hega fra Axitare Denmark er valgt som henholdsvis ny bestyrelsesleder og vicebestyrelsesleder for brancheforeningen Danish.Care.  

Claus Ipsen er uddannet Master of Science in Economics & Business Administration (cand.merc.) og har arbejdet med digital velfærdsteknologi siden 2009. Siden har han haft forskellige ledende roller hos blandt andre Teton og nu Wear&Care Technologies, hvor han siden start 2025 har været CEO.  

Claus brænder for at fjerne de barrierer, der desværre står i vejen for skalering og udbredelse af de gode velafprøvede digitale velfærdsteknologier – især i de danske kommuner. Ved valget til Danish.Cares bestyrelse den 28. april 2026 fremlagde Claus tre mærkesager for sit kandidatur. Han vil arbejde for at gøre velfærdsteknologi til en kommunal "skal"-opgave med dertilhørende øremærket finansiering, at rydde de juridiske og lovgivningsmæssige forhindringer af vejen, der i dag bremser teknologier, som allerede virker samt arbejde for at standardisere udbud og indkøbsprocesser, så hver kommune ikke skal finde på sin egen indkøbsmodel. 

”Jeg ser frem til at give mit bidrag til Danish.Care, som lige nu befinder sig i en rigtig spændende tid. Vores medlemmer valgte på Generalforsamlingen, at det rigtige for brancheforeningen er at indgå i et forpligtende samarbejde med Dansk Industri. Det giver nye perspektiver for det arbejde, vi udfører, øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår. Samtidig er det også en stor ændring for vores sekretariat, som jeg og bestyrelsen skal sørge for at støtte godt op om,” fortæller Claus Ipsen og fortsætter: 

”Derudover er branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi under stor udvikling. For hvert år, der går, bliver branchens innovative løsninger mere centrale og vigtige for, at vores sundhedsprofessionelle kan levere det høje velfærdsniveau, som vi bryster os af i Danmark – det samme gælder for så vidt internationalt. Derfor er det også vores fineste opgave at sikre, at branchens virksomheder får de bedst mulige rammevilkår, så alle de gode løsninger kan komme ud og gøre en forskel i praksis, et tættere og stærkere samarbejde mellem offentlige og private parter samt gode vilkår for innovative danske velfærdsteknologiske løsninger. Jeg glæder mig til for alvor at tage hul på arbejdet sammen med bestyrelsen.” 

Ny vicebestyrelsesleder tiltræder 

Samtidig med at Claus Ipsen er blevet valgt som ny bestyrelsesleder i Danish.Care, sker der også ændringer i den øvrige bestyrelsestop. På baggrund af mandagens konstituering tiltræder Maj-Britt Hega, Country Manager Denmark i Axitare Denmark, således som ny vicebestyrelsesleder i Danish.Care.  

Maj-Britt Hega har mange års erfaring fra sundhedssektoren og arbejder i dag tæt med kommunerne i den nære sundhedssektor som Country Manager i Axitare. Hun er både sygeplejerske og økonomiuddannet samt har en Mini MBA, hvilket giver hende en stærk kombination af sundhedsfaglig indsigt, forretningsforståelse og strategisk perspektiv. 

Gennem sin karriere har hun arbejdet i krydsfeltet mellem sundhed, forretning og samarbejde på tværs af sektorer samt haft berøring med den politiske dagsorden inden for sundheds- og velfærdsområdet. I dag arbejder hun blandt andet med velfærdsteknologi og implementering i kommunerne med fokus på løsninger, der kan frigive tid og hænder samt understøtte kvalitet og omsorg i plejen. Dermed kombinerer hun praksisnær forståelse med en stærk strategisk og kommerciel tilgang. 

”Jeg er både stolt og glad for at være valgt som vicebestyrelsesleder i Danish.Care. Jeg ser frem til at bidrage til at styrke brancheforeningen og gøre den endnu mere attraktiv for både nuværende og kommende medlemmer,” fortæller Maj-Britt Hega og fortsætter: 

”Vi står overfor en strukturel udfordring med flere ældre og færre hænder, og derfor bliver implementering og stærkere samarbejde på tværs af branchen afgørende. Med samarbejdet med Dansk Industri åbner der sig store muligheder for at samle og udvikle området yderligere, og jeg glæder mig til samarbejdet med bestyrelsen og medlemmerne om at skabe værdi, synlighed og fremdrift for hele branchen.” 

Farvel til to afgående medlemmer 

På Danish.Cares Generalforsamling den 28. april 2026 blev der samtidig sagt farvel til to siddende bestyrelsesmedlemmer, som har valgt at træde ud af bestyrelsen.  

Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til Danish.Cares afgående bestyrelsesformand, Christian Gammelgaard Olesen, som har siddet på posten i godt fire år. Christian trådte i sin tid ind i bestyrelsen sammen med Michael Kock, tidligere CEO i Cobi Rehab, som nu ligeledes takker af fra bestyrelsesarbejdet i Danish.Care.  

Tusind tak for det gode samarbejde – og for deres bidrag til foreningen og dermed branchen. 

Bestyrelsens nye sammensætning 

Bestyrelsen i Danish.Care udgøres nu af: 

  • Claus Ipsen, Wear&Care Technologies (Bestyrelsesleder) 
  • Maj-Britt Hega, Axitare Denmark (Vicebestyrelsesleder) 
  • Lars Philip Knudsen, able nordic (Bestyrelsesmedlem) 
  • Malene Alexandrowiz, Make Rehab (Bestyrelsesmedlem) 
  • Pia Beck, DHCare (Bestyrelsesmedlem) 
  • Klaus Eikhof, Vela – Vermund Larsen (Bestyrelsesmedlem) 
  • Nicolai Wiese, Arjo Nordics (Bestyrelsesmedlem) 
  • Rikke Nygaard, QA Med Solutions (Bestyrelsesmedlem) 

 

Kontaktinformationer: 

Claus Ipsen, bestyrelsesleder, Danish.Care, og CEO, Wear&Care Technologies ApS 
Tlf.: +45 5350 4351 
Mail: cip@wearandcare.com 

Maj-Britt Hega, vicebestyrelsesleder, Danish.Care, og Country Manager Denmark, Axitare Denmark 
Tlf.: +45 4033 1740 
Mail: maj-britt.hega@axitare.dk 

Malthe Bendix Søgaard, Journalist & netværkskoordinator, Danish.Care 
Tlf.: +45 2143 3759 
Mail: ms@danish.care 

bestyrelse-hjemmeside.jpg
1212_hjerte_i_hænder_600x271.png

Sensorer & Data - fremtidens Intelligente hjælpemidler

Danish.Care er i samarbejde med Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Force Technology og...

Læs mere
Leva&Fungera_tekst_577x320.jpg

Udstil på Leva & Fungera - nu med støtte fra The Trade Council

Danish.Care har modtaget støtte fra The Trade Council til fællesstanden på Leva & Fungera

Læs mere
møde_DSC01500_6000x4000.JPG

Medlemsmøde 7. november om ny EU-forordning for medicinsk udstyr

Den nye EU-forordning for medicinsk udstyr træder i kraft i maj 2020. Forordningen erstatter det...

Læs mere
Eksportfremstød_2019_Naidex_LogF_Rehab_600x320.jpg

Eksportfremstød 2019

Vær med på eksportfremstød med Danish.Care til foråret 2019

Læs mere
Velfaerd2018_709px.png

Velfærdsteknologi anno 2018

Kom med til dette års store velfærdsteknologiske konference, hvor der bliver stillet skarpt på...

Læs mere
2018-09-05 09_38_04-Arrangementer – Google Chrome_giv_din_virksomhed_et_løft_601x320.jpg

Arrangement af WelfareTech: Velfærdsteknologisk vækstløft

Welfare Tech står sammmen med Væksthus Syddanmark bag et program, Velfærdsteknologisk vækstløft, som...

Læs mere
Spanien_madrid_okt_2018.png

Danmarks Ambassade i Madrid tilbyder medlemmer af Danish.Care at deltage i et markedsbesøg i Madrid.

ASSISTIVE TECHNOLOGIES & ELDERLY CARE
Market visit Programme
24-25 OCTOBER...

Læs mere
Medwatch_forside_280618_600x320.jpg

MEDWATCH Life science-industrien i hårdt angreb på SKI: Hører ikke hjemme her

Artikel i MedWatch: Life science-industrien i hårdt angreb på SKI: Hører ikke hjemme her

Læs mere
besoeg.jpg

Post Show Report 2018

I Danish.Care er vi meget tilfredse med årets Health & Rehab Scandinavia 2018, og vi kan nu...

Læs mere
PBja_tidlig_udgave_790x516.jpg

Profilbrochure for Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Du finder information omkring vores indsatsområder, værdier, mærkesager, netværksgrupper...

Læs mere
med1.png

Medica 2018 i Düsseldorf

Har du interesse i salg af hjælpemidler og sundhedsteknologi på det globale marked med udgangspunkt...

Læs mere