Image6@2x

DH og Ældre Sagen: Mere tillid, hurtigere adgang til hjælpemidler og klare ansvarsforhold

Mere tillid til borgeren, mindre bureaukrati og et klart ansvar for hjælpen. Danske Handicaporganisationer (DH) og Ældre Sagen efterlyser en tillidsbaseret og enklere adgang til hjælpemidler, så myndighedsgrænser og produktkategorier ikke står i vejen for borgerens behov. 

Hvor mange ville tage imod en gratis Porsche?  

Og hvor mange ville have en gratis rollator stående i opgangen?  

Med den sammenligning indledte Michael Teit Nielsen, vicedirektør med ansvar for strategi og udvikling i Ældre Sagen, sit oplæg, da Danish.Care og DI Life Science samlede branchen til et arrangement om fremtidens hjælpemiddelområde den 2. november 2026, og satte dermed spørgsmålet om tillid på hjælpemiddelområdet på spidsen: 

- Hvor mange herinde ville gerne have en Porsche, hvis I fik den tilbudt gratis? Den er da meget fed at have stående ude i garagen, er den ikke? Hvis man så vender den om og spørger, hvor mange der kunne tænke sig en rollator helt gratis – lige til at have stående ude i opgangen? Hvor mange kunne i virkeligheden tænke sig det? 

Mere tillid og hurtig adgang med faglig vejledning 

Pointen er ikke til at tage fejl af.  

Det er nok de færreste, der vil forsøge at få et basalt hjælpemiddel, de ikke har brug for. Hvorfor skulle en borger snyde sig til en rollator uden at have behov for den?  

Omvendt kan et hjælpemiddel være helt afgørende for at klare hverdagen og deltage i samfundet. Og netop derfor handler adgangen til hjælp om mere end paragraffer og placeringen af en regning. 

Det samme budskab står politisk chef i Danske Handicaporganisationer, Anne Sina, ligeledes bag. Begge organisationer efterlyser en forenkling, der tager udgangspunkt i borgerens behov og gør det lettere at få den rette hjælp i tide. 

For DH skal en tillidsbaseret udlevering af basale hjælpemidler bygge på brede kategorier og funktion frem for bestemte produkter eller prisgrænser, mens Ældre Sagen peger på kvik-skranker med terapeutfaglig vurdering og vejledning, så almindelige hjælpemidler kan udleveres uden omfattende sagsbehandling. 

- Vi har stor tillid til, at borgeren selv ved, hvad de har brug for. Vi mangler tillid. Vi tror ikke på, at nogen vil fuske med det, så vi skal i virkeligheden lytte mere til borgerne. Derfor arbejder vi for, at en reform på hjælpemiddelområdet sikrer hurtigere adgang til relevante hjælpemidler og større sammenhæng for borgerne – uden at gå på kompromis med deres rettigheder og individuelle behov, fortæller Anne Sina. 

Borgeren skal ikke løse myndighedernes uenighed 

Når kommune og region er uenige om ansvaret, risikerer borgeren at blive en kastebold i systemet og stå uden et nødvendigt hjælpemiddel. Ældre Sagen ønsker derfor én indgang og én ansvarlig myndighed, mens myndighederne afklarer betalingsspørgsmålet indbyrdes. 

- Når der opstår tvivl om, hvorvidt et produkt er et hjælpemiddel, et behandlingsredskab eller en forbrugsgode, skal borgeren ikke sendes rundt mellem kommune og region. Myndighederne må afklare ansvaret indbyrdes. Borgeren skal have én indgang og én ansvarlig myndighed, siger Michael Teit Nielsen. 

DH efterlyser også en klarere ansvarsfordeling og ønsker reelt afgrænsningscirkulæret erstattet af en tydeligere model. Organisationen foreslår, at kommunerne håndterer basale hjælpemidler gennem en positivliste, mens regionerne som udgangspunkt får ansvaret for de mere specialiserede hjælpemidler.  

Et A- og B-hold er ikke kun en fremtidig risiko 

Michael Teit Nielsen advarede samtidig om, at økonomien allerede skaber forskelle i adgangen til hjælp. Borgere med råd kan købe hjælpemidler selv, mens andre er afhængige af, at det offentlige system fungerer. 

- Mange snakker om, at vi skal passe på, at vi ikke får et A- og et B-hold. Men kære venner … Det har vi allerede. Dem med penge kan investere i hjælpemidler selv, dem uden penge kan ikke. De skal igennem et system, hvor mennesker, der søger om hjælp, møder bureaukrati, paragraffer og myndigheder, der diskuterer ansvar, siger Michael Teit Nielsen. 

Ældre Sagen ønsker hjælp uden brugerbetaling ved dokumenteret behov og enklere regler med mindre vægt på produktkategorier. DH ønsker kategorien forbrugsgoder afskaffet. Fælles er ønsket om, at borgerens behov skal være udgangspunktet for adgangen til hjælp. 

hjaelpemiddelomraade-uden-tekst-600x320.png
Online-GF-nyhed_morten_600x320.jpg

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes online.

Årets ordinære generalforsamling i Danish.Care den 2. april kl. 10:30 – 12:00 afholdes...

Læs mere
Health-rehab2020_ny_dato-(2)_600x320.jpg (1)

Health & Rehab Scandinavia 2020 flyttes fra maj til september

I lyset af den fortsatte udbredelse af coronavirus i Danmark og den nationale indsats for at...

Læs mere
CareNet_banner.jpg

CareNet flytter de kommende temadage

Efter statsministerens anbefaling om foranstaltninger for at forsinke smittespredningen af...

Læs mere
naidex-logo_600x320.jpg

Danish.Care arrangerer fællesstand på Naidex i Birmingham i november måned

Danish.Care arrangerer igen i 2020 en dansk fællesstand på Naidex 2020 i Birmingham, England 9.-10....

Læs mere
Health-rehab2020_5142_kø_ved_registrering_med_infoskærm_600x320.jpg

Registrering som besøgende til Health & Rehab Scandinavia 2020 er nu åben

Det er nu muligt at registrere sig som besøgende til Health & Rehab Scandinavia 2020. Registeringen...

Læs mere
MDR_tidslinje_600x320.jpg

MDR - ny lovgivning for medicinsk udstyr. Workshops for Danish.Care medlemmer

I Danish.Care tilbyder vi vores medlemmer at deltage i 5 workshops vedr. MDR - ny lovgivning for...

Læs mere
Generalforsamling_collage-(1)-(1)_600x320.jpg

Invitation til Branchedag 2020 i Danish.Care den 2. april

Den 2. april byder Danish.Care velkommen til Branchedag 2020 med Generalforsamling 2020 og...

Læs mere
paralympiske_Tokyo600x320.jpg

Vær med når verdens opmærksomhed rettes mod Paralympics i Tokyo

I samarbejde med Dansk Industri, Healthcare Denmark, Visit Denmark, ambassaden i Tokyo og Trade...

Læs mere
CareTech-Ch_600x319.jpg

CareTech CHALLENGE - Zone of Innovation @ Health+Rehab 2020

Når vi slår dørene op til maj næste år, byder vi på et nyt tiltag – CareTech CHALLENGE Zone of...

Læs mere
Nyhed-astrid_kragh_thomas_adelskov.jpg

Socialminister Astrid Krag og formand for KLs socialudvalg Thomas Adelskov åbner Health & Rehab Scandinavia 2020

Vi ser frem til at kunne byde velkommen til åbningen af Health & Rehab Scandinavia 12. maj 2020...

Læs mere
Foto-nyhed_kgl_dansk_generalkonsulat.jpg

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - åben for tilmelding

Eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - fokus på Findland og Norge samt...

Læs mere
hjælpemidler_og_velfærdsteknologi_2019-11-14-08_46_11-Window.jpg

Læs den nye udgave af Hjælpemidler & Velfærdsteknologi

I magasinet sætter Danish.Care spot på regeringens indsats på socialområdet og også de problemer en...

Læs mere