DH og Ældre Sagen: Mere tillid, hurtigere adgang til hjælpemidler og klare ansvarsforhold

Mere tillid til borgeren, mindre bureaukrati og et klart ansvar for hjælpen. Danske Handicaporganisationer (DH) og Ældre Sagen efterlyser en tillidsbaseret og enklere adgang til hjælpemidler, så myndighedsgrænser og produktkategorier ikke står i vejen for borgerens behov. 

Hvor mange ville tage imod en gratis Porsche?  

Og hvor mange ville have en gratis rollator stående i opgangen?  

Med den sammenligning indledte Michael Teit Nielsen, vicedirektør med ansvar for strategi og udvikling i Ældre Sagen, sit oplæg, da Danish.Care og DI Life Science samlede branchen til et arrangement om fremtidens hjælpemiddelområde den 2. november 2026, og satte dermed spørgsmålet om tillid på hjælpemiddelområdet på spidsen: 

- Hvor mange herinde ville gerne have en Porsche, hvis I fik den tilbudt gratis? Den er da meget fed at have stående ude i garagen, er den ikke? Hvis man så vender den om og spørger, hvor mange der kunne tænke sig en rollator helt gratis – lige til at have stående ude i opgangen? Hvor mange kunne i virkeligheden tænke sig det? 

Mere tillid og hurtig adgang med faglig vejledning 

Pointen er ikke til at tage fejl af.  

Det er nok de færreste, der vil forsøge at få et basalt hjælpemiddel, de ikke har brug for. Hvorfor skulle en borger snyde sig til en rollator uden at have behov for den?  

Omvendt kan et hjælpemiddel være helt afgørende for at klare hverdagen og deltage i samfundet. Og netop derfor handler adgangen til hjælp om mere end paragraffer og placeringen af en regning. 

Det samme budskab står politisk chef i Danske Handicaporganisationer, Anne Sina, ligeledes bag. Begge organisationer efterlyser en forenkling, der tager udgangspunkt i borgerens behov og gør det lettere at få den rette hjælp i tide. 

For DH skal en tillidsbaseret udlevering af basale hjælpemidler bygge på brede kategorier og funktion frem for bestemte produkter eller prisgrænser, mens Ældre Sagen peger på kvik-skranker med terapeutfaglig vurdering og vejledning, så almindelige hjælpemidler kan udleveres uden omfattende sagsbehandling. 

- Vi har stor tillid til, at borgeren selv ved, hvad de har brug for. Vi mangler tillid. Vi tror ikke på, at nogen vil fuske med det, så vi skal i virkeligheden lytte mere til borgerne. Derfor arbejder vi for, at en reform på hjælpemiddelområdet sikrer hurtigere adgang til relevante hjælpemidler og større sammenhæng for borgerne – uden at gå på kompromis med deres rettigheder og individuelle behov, fortæller Anne Sina. 

Borgeren skal ikke løse myndighedernes uenighed 

Når kommune og region er uenige om ansvaret, risikerer borgeren at blive en kastebold i systemet og stå uden et nødvendigt hjælpemiddel. Ældre Sagen ønsker derfor én indgang og én ansvarlig myndighed, mens myndighederne afklarer betalingsspørgsmålet indbyrdes. 

- Når der opstår tvivl om, hvorvidt et produkt er et hjælpemiddel, et behandlingsredskab eller en forbrugsgode, skal borgeren ikke sendes rundt mellem kommune og region. Myndighederne må afklare ansvaret indbyrdes. Borgeren skal have én indgang og én ansvarlig myndighed, siger Michael Teit Nielsen. 

DH efterlyser også en klarere ansvarsfordeling og ønsker reelt afgrænsningscirkulæret erstattet af en tydeligere model. Organisationen foreslår, at kommunerne håndterer basale hjælpemidler gennem en positivliste, mens regionerne som udgangspunkt får ansvaret for de mere specialiserede hjælpemidler.  

Et A- og B-hold er ikke kun en fremtidig risiko 

Michael Teit Nielsen advarede samtidig om, at økonomien allerede skaber forskelle i adgangen til hjælp. Borgere med råd kan købe hjælpemidler selv, mens andre er afhængige af, at det offentlige system fungerer. 

- Mange snakker om, at vi skal passe på, at vi ikke får et A- og et B-hold. Men kære venner … Det har vi allerede. Dem med penge kan investere i hjælpemidler selv, dem uden penge kan ikke. De skal igennem et system, hvor mennesker, der søger om hjælp, møder bureaukrati, paragraffer og myndigheder, der diskuterer ansvar, siger Michael Teit Nielsen. 

Ældre Sagen ønsker hjælp uden brugerbetaling ved dokumenteret behov og enklere regler med mindre vægt på produktkategorier. DH ønsker kategorien forbrugsgoder afskaffet. Fælles er ønsket om, at borgerens behov skal være udgangspunktet for adgangen til hjælp.