Image6@2x
CareNet-Danish.Care.gif

CareNet - Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi

Danish.Care driver CareNet sammen med Teknologisk Institut

CareNet er et aktivt vidensnetværk for kommuner, regioner og producenter/leverandører, der sætter udvikling, anvendelse og udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Formålet med CareNet er at skabe samspil og synergi mellem aktører på området og at øge fokus på de teknologiske muligheder, som er en del af løsningen på udfordringerne i velfærdssektoren.

CareNet er vært ved en række medlemsaktiviteter, herunder faglige temadage, medlemsbesøg, vidensrejser og konferencer, samt erfaringsudveksling og vidensformidling via netværkets faste nyhedsbrev.

Med CareNet får du daglig inspiration til arbejdet med velfærdsteknologi og mulighed for at komme i dialog med de mange andre aktører på det velfærdsteknologiske felt. Herunder nogle af Danmarks bedste udviklere, producenter, leverandører og aftagere af hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Kombinationen af brancheforeningen Danish.Care og Danmarks ældste velfærdsteknologiske vidensnetværk CareNet skaber en unik mulighed for at påvirke videreudviklingen af branchen - og det velfærdsteknologiske økosystem - til gavn for alle aktører og interessenter, der beskæftiger sig med teknologiske interventioner til sundhed, pleje, omsorg og selvhjulpenhed.

Netværket blev etableret i 2008, bl.a. med deltagelse fra Danish.Care, Aarhus Kommune og Teknologisk Institut. Siden har netværket været det offentlige Danmarks foretrukne erfaringsnetværk, og vi har været med hele vejen i forhold til udbredelsen og implementeringen af velfærdsteknologi i kommuner og regioner.

Netværksleder for CareNet er chefkonsulent, Anders Lyck Fogh-Schultz, der i en årrække har arbejdet i samme funktion hos Teknologisk Institut, og som kender kommuner og leverandører blandt CareNets medlemmer rigtigt godt. Anders kommer gerne forbi til et kaffemøde - og ser frem til samarbejdet.

 

Kontaktinformation

Anders Lyck Fogh-Schultz
alfs@danish.care / +45 2299 3244

Vil du læse mere om CareNet?

Læs mere på CareNets hjemmeside

Læs CareNets profilkort her

Rabat på medlemskab af CareNet

Medlemmer af Danish.Care tilbydes medlemskab af CareNet til halv pris af det normale medlemskontingent.

CareNet nyhedsbrev

Tilmeld dig CareNets velfærdsteknologiske nyhedsbrev her

Nyhedsbrevet udkommer hver torsdag og giver et fast, ugentligt overblik over nye tendenser inden for teknologi.