Image6@2x

Tak for et begivenhedsrigt 1. halvår af 2024 og god sommer!

Sommerferien nærmer sig og i Danish.Care ser vi tilbage på et begivenhedsrigt første halvår af 2024, og frem mod et efterår af samme støbning.

Det første halvdel af 2024 er fløjet afsted og vi ser tilbage på en lang række spændende begivenheder. Den 25. januar skød vi året i gang med Eksportdag i Aalborg, hvor mange af brancheforeningens medlemmer var mødt op for at blive klogere på eksport til både nære og fjerne markeder. I foråret holdt vi Årsdag med generalforsamling, hvor vi samlede en række af branchens nøgleaktører, bl.a. ældreminister Mette Kierkgaard, til diskussioner om nutidens og fremtidens muligheder og udfordringer.

I denne uge havde vi fornøjelsen af, for første gang at åbne dørene til den første af to dage under navnet Velfærdsteknologidage 2024 i Roskilde, hvor mere end 20 startups fra vores startupprogram CareTech CHALLENGE præsenterede deres løsninger for over 160 mennesker, herunder især en lang række af fremtidens velfærdshelte. Det kan du læse mere om længere nede i nyhedsbrevet.

På den politiske front er der også sket meget på årets første måneder. Senest har vi fået anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, som vi tidligere har givet input til sammen med Aarhus kommune (det kan du se her). Til august indsender vi høringssvar til regeringen forud for deres forhandlinger om ny sundhedsstruktur. Dagen efter fik vi en iværksætterstrategi, som skal gøre det lettere for virksomheder at få fodfæste og skalere i Danmark. En strategi som branchens startups forhåbentlig vil nyde godt af.

Den 18. april landede regeringen en bred aftale om en ældrereform, der skal styrke ældreplejen i Danmark. Det skal den gøre ved kvalitetsløft, mere selvbestemmelse, tillid, frit valg og midler til en strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.

Sideløbende har vi arbejdet hårdt for at synliggøre problematikker omkring fortolkning af jura i kommunerne, som kan spænde ben for brugen af tryghedsskabende teknologier, hvordan mennesker med bl.a. lymfødemlidelser falder mellem flere stole pga. skæve fortolkninger af afgrænsningscirkulæret, behovet for et nationalt center for velfærdsteknologi og flere andre. Et arbejde som foregår i tæt synergi med Danish.Cares medlemsvirksomheder og vores samarbejdspartnere.

Efterårets aktiviteter
Efteråret byder på lige så mange spændende begivenheder som foråret har gjort, herunder bl.a.:

  • RehaCare i Düsseldorf 25. - 29. september (læs mere her)
  • Velfærdsteknologi anno 2024 i Odense den 3. oktober (læs mere her)
  • Velfærdsteknologidage i Horsens (mere om det snarest)
  • MEDICA og Compamed i Düsseldorf 11. - 14. november (læs mere her)
  • OT Show i Birmingham 27. - 28. november (læs  mere længere nede)
  • Indkøberseminar 7. december.

Ferielukketid
Vi holder sommerferielukket i sekretariatet i ugerne 29. og 30. Dette er sidste nyhedsbrev inden sommerpausen og det udkommer igen i uge 32.

Rigtig god sommer!

Sundhedsstrukturkommissionen (1).png
DEA og DC.jpg

Danish.Care og Danish Export Association indgår strategisk samarbejde for at styrke dansk eksport

Med et fælles mål om at styrke eksporten inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, har...

Læs mere
survey (1).png

Den årlige survey er ude: Sådan går det med velfærdsteknologi i kommunerne

Den årlige survey om velfærdsteknologi i de danske kommuner er netop offentliggjort. Det er en...

Læs mere
OT SHOW.png

Kom med til The Occupational Therapy Show - det førende handelsevent i Storbritannien for ergoterapeuter

Tag med The Trade Council og Danish.Care til OTS i Storbritannien og afsøg dine muligheder.

Læs mere
Debat DHF, ETF og DC.png

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sammen fire konkrete forslag til...

Læs mere
seng_ai_nyhedsbrev.jpg

Danish.Care om Regeringens finanslovsudspil: Det ser lovende ud - men nu skal det omsættes til reel værdiskabelse

I Regeringens seneste finanslovsudspil har der været et tydeligt fokus på life science-branchen i...

Læs mere
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig