Image6@2x

Morten Rasmussen stopper som direktør i Danish.Care

Morten Rasmussen fratræder sin stilling som direktør i brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi efter gensidig aftale.

Efter gensidig aftale med Danish.Cares formandskab fratræder Morten Rasmussen stillingen som direktør i brancheforeningen, Danish.Care, pr. 30. juni 2025.

Morten Rasmussen tiltrådte som direktør tilbage i november 2016 i det daværende Dansk Rehab Gruppe, som sidenhen blev til Danish.Care i april 2018. I sine over 8,5 år i spidsen for Danish.Care har brancheforeningen været i flot og kontinuerlig udvikling, hvor både medlemsgrundlaget, medlemstilbuddene, den politiske indflydelse og synlighed i branchen er vokset markant.

"Med sit stærke engagement, strategiske blik og politiske tæft har Morten været med til at skabe stor værdi for foreningen og vores medlemmer. En stor del af æren for den positive udvikling i brancheforeningen tilfalder Morten, som har spillet en afgørende rolle i at positionere Danish.Care som en relevant og tydelig stemme på den ældre-, social- og sundhedspolitiske scene," lyder det fra formandskabet i Danish.Care.

En ny fase
Beslutningen om, at Morten Rasmussen og Danish.Care nu går hver til sit, sker efter gensidig aftale parterne i mellem.

Brancheforeningen er vokset de seneste år – både internt i sekretariatet, men også på medlems- og indflydelsesfronten. Derfor går Danish.Care nu ind i en ny fase, hvor der er behov for at styrke den daglige ledelse af sekretariatet og opbygge nye interne rammer.

"Aftalen mellem Morten og formandskabet i Danish.Care er sket efter god og åben dialog, og Morten har udvist stor konstruktivitet og loyalitet i processen. De seneste år er Danish.Care-sekretariatet vokset, og fokus vil derfor i den kommende tid være på at understøtte og skabe optimale rammer for vores medarbejdere i overgangen til en ny ledelse – og til det nuværende og fremtidige arbejde med brancheforeningens mange medlemstilbud og andre opgaver," lyder det fra bestyrelsesformand i Danish.Care, Christian Gammelgaard, som fortsætter:

"Morten har altid haft et stort hjerte for den politiske interessevaretagelse, som er et område, hvor han utvivlsomt har været med til at løfte Danish.Care. Til trods for at vores veje nu skilles, så vil det selvfølgelig stadig være en vigtig del af arbejdet i Danish.Care. Vi vil gerne takke Morten for hans mangeårige og store indsats for brancheforeningen. Vi ønsker Morten alt det bedste i fremtiden, og vi vil naturligvis understøtte, at han kommer godt videre efter sin store og betydningsfulde indsats for Danish.Care."

Morten Rasmussen udtaler:

"Det har været et privilegie og en meget stor fornøjelse at have været en del af Danish.Cares store udvikling over de sidste knap 9 år – både i forhold til de nationale aktiviteter og på eksportmarkederne. Branchen udgøres af fantastiske virksomheder, der er helt centrale samarbejdspartnere og leverandører til både ældre-, social- og sundhedssektoren, og jeg ønsker alle medlemsvirksomheder, sekretariatet og bestyrelsen god vind og al held og lykke fremover på den videre rejse."

Fremtiden for Danish.Care
Frem mod den 30. juni 2025 vil Morten Rasmussen bidrage aktivt til en god og tryg overgang – både for sekretariatet og samarbejdspartnere.

Da der endnu ikke er en ny direktør på plads i Danish.Care, har formandskabet i brancheforeningen indgået en aftale med Per Buus, direktør i VELA – Vermund Larsen A/S, der pr. 01. juli 2025 vil indgå som vejledende part for sekretariatet i en overgangsperiode.

Per Buus har et indgående kendskab til Danish.Cares arbejde qua sit mangeårige bestyrelsesarbejde i brancheforeningen, hvor han i en periode på små 9 år – fra 2009 til 2018 – både har bestredet hvervet som bestyrelsesformand og -næstformand.

Formandskabet i Danish.Care vil på baggrund af dagens udmelding igangsætte rekrutteringsprocessen efter en ny administrerende direktør i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Har du spørgsmål?
Kontakt bestyrelsesformand i Danish.Care og direktør i Wolturnus, Christian Gammelgaard på mobil 3073 5685 eller mail cgo@wolturnus.dk

Eller kommunikationskonsulent Ditte Rønne Thygesen på mobil 6168 0487 eller mail drt@danish.care

Hent artiklen som pressemeddelelse her

DC_nyhedsbrev (1).jpg
LifeScience600x320.jpg

Giv dit input til regeringens nye life science strategi - online møder

Medlemmer af Danish.Care har mulighed for at give input til regeringens kommende life science...

Læs mere
WORKSHOP_bbj_DC.jpg

Styrk dine digitale kompetencer!

Deltag i online-workshop med Danish.Care 22. oktober 2020 klokken 13.00-15.30 - og bliv klogere på...

Læs mere
EKSPORTMØDE_2020_2.jpg

Styrk eksportsalget med digitale kompetencer: Første session i online eksportmøde 22. oktober 2020

Danish.Care og Udenrigsministeriets Trade Council afholder online eksportmøde i to sessioner om...

Læs mere
Altinget_nyhed600x320.jpg

FOA og branchedirektør til KL: I har glemt velfærdsteknologien

Læs debatindlægget på Altinget med Danish.Care direktør Morten Rasmussen og Formand for Social- og...

Læs mere
Tillæg Velfærdsteknologoi og hjælpemidler.png

Velfærdsteknologi og hjælpemidler - nyt tillæg fra Magasinet Pleje og Danish.Care

Læs med i Magasinet Plejes nye tillæg om velfærdsteknologi og hjælpemidler. Tiden med covid-19 er...

Læs mere
VT20_savethedate_SoMe_billede_16_9 vol. 1 (aflyst).jpg

Aflysning af konferencen Velfærdsteknologi anno 2020 den 8. oktober

På baggrund af de igangværende nationale tiltag for at bremse smittespredning af Covid-19, har vi...

Læs mere
Online Medlemsmøde_600x320.jpg

Premiere på Danish.Care Online Medlemsmøde

Vær med når Danish.Care inviterer til Online Medlemsmøde mandag d. 28. september klokken...

Læs mere
Klynge_2021_DC_2.jpg

Ny samlet "superklynge" for life science og velfærdteknologi

Virksomheder, vidensinstitutioner, sundhedsvæsen, kommunerne og de eksisterende klyngeorganisationer...

Læs mere
Danish.Care_Generalforsamling-2019_lukkedesidernyhed-600x320.jpg

Gratis medlemstilbud: Kursus om salg til det offentlige

Danish.Care tilbyder i samarbejde med Nørgaard Piening Advokater det gratis kursus "Værd at vide som...

Læs mere
VT20_keynote.jpg

Velfærdsteknologi anno 2020: Oplev tre stærke Keynote Speakers

Konferencen 8. oktober i Odense stiller i år spørgsmålet: Vil Corona-pandemien vise sig at blive en...

Læs mere
Sommernyhed600x320.jpg

God sommer

God sommer fra sekretariatet.
Sommerferien står for døren og fra Danish.Care sekretariatet...

Læs mere
VT20_spiserobot_1920x1024.jpg

Bliv udstiller med rabat på Velfærdsteknologi anno 2020: Early Bird frem til 31. august 2020

Danish.Care sætter igen i år velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig