Image6@2x

Valg udskrevet: Tre vigtige initiativer om velfærdsteknologi og ældreområdet risikerer at gå i stå

Med folketingsvalget udskrevet er der en reel risiko for, at flere centrale spor på ældre- og velfærdsteknologiområdet bliver forsinket, omprioriteret eller efterladt uden en klar tidshorisont. For Danish.Care og vores medlemmer handler det ikke om proces for processens skyld – men om at få løsninger i drift og i skala, så medarbejdere får mere tid til omsorg, og borgere får bedre hverdagsliv. Her er tre ting, der lige nu hænger i luften – og som er afgørende for at få mere velfærdsteknologi implementeret i praksis.

Den nationale strategi for velfærdsteknologi lader vente på sig
Der har længe været en politisk forventning om en samlet national strategi, der skal styrke udbredelse, implementering og skalering af velfærdsteknologi i ældreplejen. I partnerskabet for øget implementering af velfærdsteknologi afleverede vi vores anbefalinger i september 2025 – og meldingen lød, at strategien ville komme inden jul 2025. Det skete ikke, og strategien er fortsat ikke præsenteret.

Danish.Care har allerede efterlyst en kort og klar pejling på, hvor strategien står nu, og hvornår den kommer. Du kan læse indlægget i Seniormonitor her: Åbent brev til den nye ældreminister: Hvornår kommer den nationale strategi for velfærdsteknologi?

Strategien bør være den fælles ramme, der gør det lettere at gå fra pilotprojekter til drift, med klare ambitioner, krav til implementering, opfølgning – og et tydeligt ansvar for fremdrift. Derfor er det kritisk, at den nu er udsat på ubestemt tid.

Lovsporet om AI i ældreplejen er udskudt og flyttet på tværs af ministerier
Et andet centralt spor handler om juridisk hjemmel til at udvikle og anvende AI og lignende digitale løsninger i ældreplejen – bl.a. til at lette dokumentation og støtte tidlig opsporing og faglige beslutninger.

Danish.Care afgav høringssvar til udkastet i december 2025 og pegede bl.a. på behovet for klare og anvendelige rammer, der understøtter, at løsninger rent faktisk kan tages i brug i praksis.

Det er for nylig blevet meldt ud, at lovforslaget om AI i ældreplejen udskydes, fordi regeringen i stedet vil arbejde hen imod ét samlet regelsæt for AI i den offentlige forvaltning, som ligger hos Digitaliseringsministeriet, og med et valg oveni er det derfor noget uvist, hvad rammerne bliver for loven.

Læs mere om Danish.Cares høringssvar på lovforslaget her: Danish.Care: Klare regler for AI og data er en af nøglerne til at få mere velfærdsteknologi i drift i ældreplejen

Visionen om et aldersvenligt Danmark - rådets arbejde kan miste politisk afsæt
Regeringen nedsatte i 2025 Rådet for et aldersvenligt Danmark, hvorfra vi i Danish.Care, sammen med en længere række organisationer skal levere en samlet vision for et mere aldersvenligt samfund.

Når der udskrives valg, opstår der ofte usikkerhed om, hvordan og hvor meget igangværende råd og visionsspor bliver brugt af en ny regering, også selvom selve arbejdet fortsætter. Vi kommunikerer mere ud fra Danish.Cares side, når vi kender til fremtiden for rådet.

Hvad betyder et folketingsvalg for tempoet i politik?
Når et valg udskrives, falder ikke-vedtagne lovforslag ved valgets afholdelse og skal i givet fald fremsættes igen i en ny folketingssamling. Det kan også påvirke fremdriften i politiske spor, der er under udvikling, men ikke endeligt besluttet.

Det betyder ikke, at alt starter forfra, men det betyder, at prioriteringer, tidshorisonter og ejerskab kan ændre sig markant. Men uanset valg og regeringsgrundlag er behovet det samme: Vi mangler hænder, og vi har brug for at få flere løsninger ud over pilotstadiet og ind i daglig drift.

Derfor opfordrer vi fra Danish.Care til, at der hurtigt, når der igen er et arbejdsdygtigt folketing, leverer på de ovennævnte områder, og vi følger processerne tæt imens vi fortsat taler branchens sager overfor Danmarks politikere.

Christiansborg.png
Christian_til_nyhed_hjemmeside.jpg (1)

Danish.Care har fået ny bestyrelsesformand

Christian Gammelgaard Olesen fra Wolturnus er ny formand for brancheforeningen. Yderligere har...

Læs mere
SDG Accelerator banner til hjemmeside.png (1)

SDG Business Accelerator - få hjælp til at styrke jeres bæredygtige eksport

Få hjælp til at stå stærkere ift. bæredygtighed i jeres eksport - deltag i SDG Business...

Læs mere
CaretechChallengetilnyheder_2022_1.jpg

CareTech CHALLENGE: Innovation + Investor Day 2022

En uforglemmelig dag med de sejeste startups inden for danske hjælpemidler og velfærdsteknologi

Læs mere
KK_fald_CN_DC.jpg

Invitation til dialog om faldforebyggende teknologier

Københavns Kommune har et ønske om at bliver klogere på nye løsninger, som kan være med til at sikre...

Læs mere
Nederlandene_600_320.jpg

Online eksportmøde: Nye markedsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Nederlandene

Deltag når Danish.Care og Danmarks Ambassade i Nederlandene - Udenrigsministeriet afholder online...

Læs mere
Rehab-Karlsruhe---nyhed.jpg

Har du interesse i salg og markedsføring på det tyske marked?

Så deltag på Pavilion of Denmark med Danish.Care på REHAB 2022 Karlsruhe d. 23.-25. juni

Læs mere
2022_04_21_Nar_Innovation_Lykkes_Pa_Tvaers_turkis_logo.jpg

Når Innovation lykkes på Tværs 2022 - konference og udstilling

Danish.Care er med når Danish Life Science Cluster, sammen med en række aktører – virksomheder,...

Læs mere
Altenpflege_DC_2022.jpg (2)

Tag med Danish.Care på eksportfremstød på Altenpflege 2022

Deltag på Pavilion of Denmark med Danish.Care på Altenpflege 2022 i dagene 26.-28. april.

Læs mere
VT22-grafik til Danish.Care (600x320).jpg

Velfærdsteknologi anno 2022: Konference-tilmeldingen er åben!

Save the date: Datoen for konferencen Velfærdsteknologi anno 2022 er sat til 11. oktober i Odense

Læs mere
video_messe2021.jpg

Genbesøg Health & Rehab Scandinavia 2021

Vi har samlet en række stemninger fra Health & Rehab Scandinavia 2021 i en kort video ...

Læs mere
Stillingsopslag_DanishCare.jpg

Stillingsopslag: Interessevaretager med fokus på kommunikation, politik, research og analyse

Brænder du for politisk interessevaretagelse og kommunikation? Er du vild med at fortælle om og til...

Læs mere
Danish.Care Branchedag 2022.jpg

Branchedag 2022 - Invitation til Generalforsamling og medlemsmøde i Danish.Care

På årets Branchedag 2022, torsdag den 7. april, med generalforsamling og medlemsmøde sætter vi fokus...

Læs mere