Danish.Cares direktør: Fra pilot til drift – 2026 bliver implementeringens år for velfærdsteknologi

Af Naomi Pagh, direktør i Danish.Care

Indlæg bragt i CareTech den 7. januar 2026 (se det her)

Vi har taget hul på et nyt år, og når nytårskonfettien har lagt sig, følger der ofte en særlig stemning med: et håb om fornyelse og forandring og en følelse af, at noget nyt kan lykkes.

Sådan har jeg det også, når jeg kigger ind i 2026 på velfærdsteknologiområdet. Men for mig handler det mindre om håb og mere om forventninger. Forventninger, der står på skuldrene af benhårdt arbejde de seneste år i velfærdssektoren og på det politiske område – og ikke mindst et målrettet arbejde med at få velfærdsteknologi ud at virke i praksis.

Noget af det, der gør 2026 interessant, er, at vi lige nu ser flere spor, der peger i samme retning: mere implementering og mere skalering.

Et af de tydeligste spor er det AI-lovforslag, som Ældreministeriet sendte i høring i slutningen af 2025. Et lovforslag om udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen. Grundlæggende handler det om at skabe en tydeligere ramme for, hvornår AI og lignende digitale løsninger kan bruges, når det er nødvendigt for at løse opgaver efter ældreloven – herunder behandling af personoplysninger.

Det lyder måske teoretisk, men konsekvenserne kan blive meget konkrete. For hvis rammerne bliver mere klare og mere genbrugelige, kan det gøre vejen kortere fra afprøvning til drift. Især for løsninger, hvor data og dokumentation er en forudsætning for at skabe effekt i hverdagen for både borgere og plejepersonalet.

Men, AI-høringen står langt fra alene, når det kommer til positive udsigter for 2026. Regeringen har meldt ud, at der er en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen på vej, og at anbefalingerne fra partnerskaberne, som Ældreministeriet nedsatte sidste år, herunder partnerskabet om øget implementering af velfærdsteknologi, skal indgå i grundlaget for strategien. Vi fra Danish.Care deltog i partnerskabet sidste forår, og støtter op om anbefalingerne fra partnerskabskredsen. Med dem som udgangspunkt forudser jeg, at en virkelig fornuftig national strategi snart ser dagens lys.

Når man lægger de her spor sammen, så forventer jeg, at 2026 bliver et år, hvor fokus flytter sig fra at diskutere om vi kan bruge teknologierne – til hvordan vi får dem implementeret og skaleret ansvarligt i drift inden for fornuftige og meningsfulde rammer. Med andre ord, det er tid til handling for at sikre, at vi kan levere de velfærdsydelser, der er nødvendige og forventelige.

Jeg tror, at tre ting bliver helt afgørende i 2026:

• De juridiske rammer omsættes til noget, der virker ude i virkeligheden – på en måde, der skaber tryghed og ensartethed. Både kommuner og leverandører har brug for, at det bliver mindre et “kommune-for-kommune-projekt” at finde den rigtige model. Klarhed skal ikke kun være et princip; det skal være noget, man kan arbejde med i skabeloner, processer og ansvarslinjer.
  
  
• Implementeringsprocessen får den opmærksomhed, den fortjener. Den er forskellen på succes og fiasko, og vi ser igen og igen, at begejstringen for teknologien i sig selv ikke er den svære del. Det svære er hverdagen: arbejdsgange, tidspres, kompetencer, dokumentationskrav, ledelsesopbakning – og at løsningen skal give mening for både borgeren og medarbejderen. Hvis 2026 skal blive året, hvor vi skalerer mere, skal drift være kernen i designkravet, ikke slutkapitlet.
  
  
• Vi bliver bedre til at skalere det, der allerede virker – og dele viden på en måde, der faktisk kan bruges. I partnerskabet for øget implementering af velfærdsteknologi pegede vi på behovet for at dele erfaringer og fokusere på modne løsninger, og det matcher også den virkelighed, vi møder. Der er mindre appetit på endnu en pilot og større behov for at kunne genbruge læring og gøre business cases mere realistiske. Et nationalt organ for implementering af velfærdsteknologi på tværs af landets kommuner vil være et oplagt fokusområde i 2026.

Hvis jeg skal opsummere forventningen til 2026 i én sætning, er det derfor, at jeg forventer, at vi kommer til at tale mindre om “næste nye teknologi” – og mere om at få det, vi allerede har, til at virke bedre, bredere og mere ensartet i drift. Det kræver klare rammer, god implementering og samarbejde på tværs. Men det er også dér, gevinsterne ligger - mere tid til det, der kræver mennesker, og bedre mulighed for at fastholde kvaliteten i en hverdag, hvor sundhedspersonale er en knap ressource.