Image6@2x

Bliv klar til et spændende efterår 2026 og start 2027 i Danish.Care

Sommeren er over os, men i Danish.Care-sekretariatet arbejder vi på højtryk frem mod en række store arrangementer i efteråret 2026 og start 2027, hvor vi på ny samler branchen – og du og din virksomhed er selvfølgelig inviteret. Få overblikket og meld dig til her. 

Solen er over os, varmen har meldt sin ankomst og snart står den for de fleste på strandture, grillmad og kolde forfriskninger. 

Men når røgen har lagt sig efter en god lang sommerferie, så venter der et spændende efterår og start 2027 for alle, der arbejder i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi – og Danish.Care er selvfølgelig med, hvor det rør sig. 

Således har vi lige nu fire vigtige og spændende arrangementer i kalenderen med bred relevans for alle virksomheder i branchen – og du er naturligvis inviteret med til dem alle. Herunder får du et stort overblik over, hvad der venter af spændende arrangementer i de kommende mange måneder. 
 

Tag med Danish.Care til RehaCare (23. – 26. september i Düsseldorf) 

Det første arrangement, der bestemt er værd at notere sig, er en af verdens førende messer inden for hjælpemidler, rehabilitering og velfærdsteknologi, nemlig RehaCare. 

RehaCare har en stærk international profil og er et vigtigt mødested for beslutningstagere og fagpersoner fra hele verden inden for sektoren. Tilmelder du dig som udstiller på RehaCare via Danish.Care, bliver du en del af den danske fællesstand og får den vej igennem mulighed for at styrke din internationale synlighed og møde beslutningstagere fra hele verden. 

Er du stadig i tvivl, om det er noget for dig? Så får du lige lidt nøgletal at tygge på RehaCare samler hvert år: 

  • 800 udstillere – 35 procent fra Tyskland og 65 procent internationale 
  • 34.000 besøgende – 75 procent fra Tyskland og 25 procent internationale 
  • 68 procent af de besøgende er beslutningstagere eller har indflydelse på indkøb 
  • 59 procent er fagprofessionelle, og 41 procent er private brugere 
  • 82 procent af de besøgende leder efter trends, innovationer og nye leverandører 

Bemærk også: The Trade Council støtter den danske fællesstand på RehaCare.Det betyder, at udstillere kan få refunderet op til 50 procent af egenbetalingen for deltagelsen (dog maks. 50.000 kr. i henhold til gældende regler). Refusionen fastlægges endeligt og overføres til udstillerne efter fremstødets afslutning. 

Læs mere, får indsigt i gældende priser og tilmeld dig RehaCare her 
 

Bliv en del af Pavilion of Denmark på MEDICA (16. – 19. november i Düsseldorf) 

Vil du styrke din internationale forretning inden for sundhedsteknologi, hjælpemidler eller velfærdsteknologi? Så skal du gribe muligheden for at udstille på Pavilion of Denmark – den officielle danske fællesstand på MEDICA & COMPAMED, som arrangeres af Dansk Industri, Danish Export – Health Tech og Danish.Care i samarbejde med Healthcare Denmark – og med støtte fra The Trade Council. 

Sammen skaber vi en stærk dansk platform med høj synlighed og optimale rammer for international networking på en af verdens førende messer for hjælpemidler samt sundheds- og velfærdsteknologi. Medica samler hvert år beslutningstagere, indkøbere, distributører og samarbejdspartnere fra hele verden.  

Tallene fra Medica taler for sig selv: 

  • 78.000 besøgende fra 165 lande 
  • 75 procent internationale besøgende 
  • 821 udstillere fra 70 lande 

Bemærk også: The Trade Council støtter Pavilion of Denmark på Medica. 

Læs mere, få indsigt i gældende priser og tilmeld dig Medica her  
 

Udstil på Velfærdsteknologi anno 2026 med 25 procent rabat (01. december i Odense) 

Slut året 2026 af med et brag, når Danish.Care og CareNet traditionen tro inviterer indenfor til den årlige konference Velfærdsteknologi anno 2026 i Odense. 

Konferencen byder på et spændende, fagligt program fordelt på tre konferencespor, hvoraf ét af disse er tilegnet og dedikeret til selve udstillingen. Sporet går under overskriften; Udstilling & Demonstration – guidede ture, fri leg og demonstrationer dagen igennem i konferencens store udstilling, og byder, som titlen også antyder, på guidede ture i udstillingen dagen igennem. Her kan deltagerne se, opleve og prøve et væld af forskellige sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger – og måske din(e) løsning(er) skal være blandt dem? 

Som arrangør af Velfærdsteknologi anno 2026 sikrer et medlemskab af Danish.Care, at du som udstiller får hele 25 procent rabat på standlejen.

Som udstiller på Velfærdsteknologi anno 2026 får du: 

  • Et særtilegnet spor, der er tilrettelagt for at få flest mulige deltagere på konferencen til at komme forbi netop din stand 
  • En særlig mulighed for at pitche dine løsninger til deltagerne – så finpuds din pitch 
  • En unik mulighed for at opnå værdiskabende synlighed blandt beslutningstagere fra kommuner, regioner med mere - og for at repræsentere branchen med dine produkter, løsninger og services 
  • Dialog og samtale med konferencedeltagerne om dine løsninger og den forskel, de kan gøre – netværk samt viden- og erfaringsdeling 

Læs mere, se priser og tilmeld dig som udstiller her 

 

Bliv udstiller på Nordeuropas førende fagmesse Health & Rehab (6. – 8. april 2027 i København) 

Health & Rehab messen er Nordeuropas førende fagmesse for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, digitale løsninger og pleje- og hospitalsudstyr.  

Health & Rehab er branchens vigtigste mødested og forum for vidensdeling, faglig udvikling og nye relationer. Her mødes leverandører, fagfolk, beslutningstagere og brugere fra social-, sundheds- og ældresektoren til tre dage med netværk, innovation og faglig inspiration i København.  Messen løber af stablen hvert andet år og arrangeres af Danish.Care. Da vi selv står for at arrangere messen, så sørger vi naturligvis for, at vores medlemmer får ekstra værdi for pengene. Derfor kan du som medlem spare hele 25 procent på standlejen på Health & Rehab. 

Derfor skal du med: 

  • 7.600 fagprofessionelle besøgende 
  • 32 procent terapeuter 
  • 18 procent sundhedspersonale 
  • 28 procent fra offentlig administration og indkøb 
  • 22 procent brugere og pårørende 
  • 79 procent af udstillerne fik nye kundeemner 
  • 95 procent planlægger eller overvejer at udstille igen 

Læs mere, se priser og book din stand på Health & Rehab her 

 

I Danish.Care-sekretariatet glæder vi os til et spændende efterår 2026 og start 2027 sammen med hele branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Sæt.jpg
logo_folkemoedet_webnyhed_600x320.jpg (1)

Folkemødet på Bornholm - Danish.Care er med

Danish.Care er med på årets Folkemøde på Bornholm 13. - 15. juni hvor Morten deltager i...

Læs mere
VT ny 2019_600x320.jpg (1)

Offentliggørelsen af program for Velfærdsteknologi anno 2019

Fagligt stærkt program danner rammerne for en spændende, udbytterig konference om velfærdsteknologi

Læs mere
Udstillinger-foto-2_600x320.jpg

Nyt overblik over nationale konferencer og udstillinger

Nu kan du her på Danish.Cares hjemmeside se en samlet oversigt over de kommende konferencer og...

Læs mere
SKI-nyhed-teoretiske_skrivebordsøvelser_21.05.19_600x320.jpg (2)

Danish.Care i Magasinet Pleje om SKI

Læs artiklen i Magasinet Pleje hvor Danish.Care direktør Morten Rasmussen udtaler sig om SKI.

Læs mere
Nyhed_robot_operation-20.05_600x320.jpg

Få funding og viden fra Europas førende eksperter inden for sundhedsrobotter

Deltag i Teknologisk Instituts informationsdag den 20. juni og bliv introduceret til DIH-HERO...

Læs mere
RehaCare_Medica2019_600x320.jpg

Eksportfremstød på RehaCare og Medica - deltag på fællesstande

RehaCare i Düsseldorf 18. - 21. september
Medica/Compamed i Düsseldorf 18. – 21....

Læs mere
Annonce-SKI-nyhed_stat_og_kommune_indkøb_600x320.jpg

Danish.Care om SKI - artikel i Stat & Kommune Indkøb

"Hjælpemidler kan også indkøbes bedre". Danish.Care om SKI i Stat & Kommune Indkøb.

Læs mere
Annonce_robothånd_hjerte_600x320.jpg

Danish.Care annonce i Altinget Magasin

Læs Danish.Cares annonce i Altinget Magasin. Velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund.

Læs mere
Bestyrelsesvalg_GF2019_600x320.jpg

Ny bestyrelse i Danish.Care

På generalforsamlingen i Danish.Care d. 10. april 2019 var der nyvalg til...

Læs mere
Brancheanalyse2019_front_web_600x320.jpg

Brancheanalyse 2019

Hjælpemiddelbranchen i Danmark omsætter for knap 5,1 mia. kr. Eksporterer for 1,3 mia. kr. og...

Læs mere
Medica_TC_web_600x320.jpg

Udstil med Danish.Care på Medica / Compamed 2019 i Düsseldorf 18.- 21. november

Eksportfremstød til Medica / Compamed 2019 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Læs mere
CareNet temadag 24.04.19.jpg

Vær med når Danish.Care og CareNet invitere til temadag om digital læring

Danish.Care og CareNet invitere til temadag om digital læring, markedsføring og salg af...

Læs mere