Image6@2x

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi for, at danskerne får et længere og bedre liv?

Danmark har en folkesundhedsudfordring, som ikke kan løses med enkeltstående kampagner eller midlertidige puljer. Alt for mange lever i årevis med kronisk sygdom, smerter eller psykisk mistrivsel. Faktisk har vi i gennemsnit 10 år med dårligt helbred, og vi sakker bagud på raske leveår sammenlignet med Norge og Sverige.

Det koster livskvalitet for den enkelte, og det betyder flere indlæggelser, flere behandlingsforløb og et voksende pres på kommuner, regioner og arbejdsmarked.

Netop nu har vi brug for en samlet, forpligtende og langsigtet indsats. Derfor bør regeringen, uanset hvilken vi får, forpligte sig på en folkesundhedslov, skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget.

En folkesundhedslov skal være mere ambitiøs end blot KRAM-faktorerne. Kost, rygning, alkohol og motion kan og skal også reguleres gennem rammer og vilkår.

Men folkesundhed formes af mere end KRAM, bl.a. mental trivsel, sociale relationer og arbejdsmiljø.

Folkesundhed skabes i hverdagen, i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i vores byrum. Det kræver tidlig indsats og et system, der belønner forebyggelse frem for først at betale, når skaden er sket. Derfor skal loven sætte en bredere retning og forpligte alle relevante politikområder til at trække i samme retning.

En folkesundhedslov skal derfor gøre tre ting helt konkret: 1) forpligte regeringen til langsigtede nationale mål for forebyggelsesindsatsen på tværs af både fysiske og psykiske sygdomme, 2) indføre en ForebyggelsesREFORM-model, der opdaterer ministeriernes regnemodeller som i dag ikke i tilstrækkelig grad viser gevinsterne af forebyggelse, og 3) sikre et markant, langvarigt løft af investeringerne i forebyggelse.

Regeringsforhandlingerne er et sjældent vindue til at sætte retning for de næste år. Hvis folkesundhed ikke prioriteres nu, bliver det igen et bilag til sidst, og regningen ender hos de mest sårbare og hos velfærden.

Derfor bakker vi i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed op om et tydeligt kursskifte: Skriv folkesundhedsloven ind i regeringsgrundlaget, og bind den op på konkrete, politiske forpligtelser, der gør forebyggelse til fundamentet for fremtidens velfærd.

Indlægget er skrevet af: Mikkel Lykke Larsen, skadedirektør, Danica. Thomas Sejersen, pressechef, Lidl Danmark. Kasper Munk Rasmussen, branchechef, SMVdanmark. Mads Koch Hansen, adm. direktør, Medicoindustrien. Jeppe Beck Olesen, Health Partner manager, Capio Privathospital. Mark Abildhauge, fysioterapeut og partner, FysioDanmark. Mark Bjerre Ebbesen, formand, Danske Praktiserende Fysioterapeuter. Ann Leistiko, direktør, Lungeforeningen. Christina Lehtinen, formand, Dansk Psykoterapeutforening. Christian Ditlev Lund, kommunikationschef, Kosmetik- og hygiejnebranchen. Michael Christensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening. Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark. Anders Nedergaard, formand, PTdanmark. Nanna Kornerup Nielsen, forperson, Børns Værd. Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen. Camilla Frydenberg, ejer, Company Health. Anna Ekwall, General Manager, Fresenius Kabi. Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere. Helle Pedersen, direktør, Danish Care. Victoria Gunmalm, næstforperson, Dansk Selskab for Geriatri. Søren Granhøj Pedersen, Managing Director MSD Danmark. Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening. Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør, Aleris.

heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg
Om 2 uger åbner vi dørene til dette års Health & Rehab. er du klar (1) web.jpg

Om under to uger åbner vi dørene til Health & Rehab

Om under to uger, tirsdag den 23. maj, åbner vi dørene til dette års Health & Rehab-messe i Bella...

Læs mere
MDR (600 × 338px).png

Health & Rehab: Kom til seminar om MDR

Den 25. maj afholder Danish.Care seminar om MDR på Health & Rehab i Bella Center Copenhagen. For...

Læs mere
Præsentation løsningskatalog web.jpg

Udvidet version af Danish.Cares løsningskatalog over arbejdskraftsbesparende velfærdsteknologier er ude

Danish.Cares løsningskatalog har vokseværk. Det udkom første gang i efteråret 2022 og nu er version...

Læs mere
Åbningsdebat web.jpg

Kom til åbningsdebat på Health & Rehab

Om knap en måned åbner dørene til Health & Rehab 2023 i Bella Center Copenhagen.

Læs mere
Årsdag 2023.png

Årsdag bød på både konkrete rundbordssamtaler og etiske overvejelser

Den 13. april holdt Danish.Care Årsdag med generalforsamling ved DokkX i Aarhus. Programmet...

Læs mere
DanishCare 130423_nyvalgte til bestyrelsen_Dorthe Annett Pia web.jpg

Tre nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

Danish.Care fik ved generalforsamling den 13. april tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere
Rehacare 2023 (1).jpg

Deltag på RehaCare 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?
Så kan du...

Læs mere
Medica 2023.png

Deltag på MEDICA 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Leverer du teknologi eller produkter til sundheds-, hjælpemiddel- eller velfærdsindustrien, eller er...

Læs mere