Image6@2x

Debatindlæg: Flere raske år kræver en folkesundhedslov i regeringsgrundlaget

Mens regeringsgrundlaget forhandles på plads, bør ét spørgsmål være uomgængeligt: Hvordan sørger vi for, at danskerne får et længere og bedre liv?

Danmark har en folkesundhedsudfordring, som ikke kan løses med enkeltstående kampagner eller midlertidige puljer. Alt for mange lever i årevis med kronisk sygdom, smerter eller psykisk mistrivsel. Faktisk har vi i gennemsnit 10 år med dårligt helbred, og vi sakker bagud på raske leveår sammenlignet med Norge og Sverige.

Det koster livskvalitet for den enkelte, og det betyder flere indlæggelser, flere behandlingsforløb og et voksende pres på kommuner, regioner og arbejdsmarked.

Netop nu har vi brug for en samlet, forpligtende og langsigtet indsats. Derfor bør regeringen, uanset hvilken vi får, forpligte sig på en folkesundhedslov, skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget.

En folkesundhedslov skal være mere ambitiøs end blot KRAM-faktorerne. Kost, rygning, alkohol og motion kan og skal også reguleres gennem rammer og vilkår.

Men folkesundhed formes af mere end KRAM, bl.a. mental trivsel, sociale relationer og arbejdsmiljø.

Folkesundhed skabes i hverdagen, i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i vores byrum. Det kræver tidlig indsats og et system, der belønner forebyggelse frem for først at betale, når skaden er sket. Derfor skal loven sætte en bredere retning og forpligte alle relevante politikområder til at trække i samme retning.

En folkesundhedslov skal derfor gøre tre ting helt konkret: 1) forpligte regeringen til langsigtede nationale mål for forebyggelsesindsatsen på tværs af både fysiske og psykiske sygdomme, 2) indføre en ForebyggelsesREFORM-model, der opdaterer ministeriernes regnemodeller som i dag ikke i tilstrækkelig grad viser gevinsterne af forebyggelse, og 3) sikre et markant, langvarigt løft af investeringerne i forebyggelse.

Regeringsforhandlingerne er et sjældent vindue til at sætte retning for de næste år. Hvis folkesundhed ikke prioriteres nu, bliver det igen et bilag til sidst, og regningen ender hos de mest sårbare og hos velfærden.

Derfor bakker vi i Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed op om et tydeligt kursskifte: Skriv folkesundhedsloven ind i regeringsgrundlaget, og bind den op på konkrete, politiske forpligtelser, der gør forebyggelse til fundamentet for fremtidens velfærd.

Indlægget er skrevet af: Mikkel Lykke Larsen, skadedirektør, Danica. Thomas Sejersen, pressechef, Lidl Danmark. Kasper Munk Rasmussen, branchechef, SMVdanmark. Mads Koch Hansen, adm. direktør, Medicoindustrien. Jeppe Beck Olesen, Health Partner manager, Capio Privathospital. Mark Abildhauge, fysioterapeut og partner, FysioDanmark. Mark Bjerre Ebbesen, formand, Danske Praktiserende Fysioterapeuter. Ann Leistiko, direktør, Lungeforeningen. Christina Lehtinen, formand, Dansk Psykoterapeutforening. Christian Ditlev Lund, kommunikationschef, Kosmetik- og hygiejnebranchen. Michael Christensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening. Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark. Anders Nedergaard, formand, PTdanmark. Nanna Kornerup Nielsen, forperson, Børns Værd. Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen. Camilla Frydenberg, ejer, Company Health. Anna Ekwall, General Manager, Fresenius Kabi. Elisabeth Gregersen, forperson, Danske Tandplejere. Helle Pedersen, direktør, Danish Care. Victoria Gunmalm, næstforperson, Dansk Selskab for Geriatri. Søren Granhøj Pedersen, Managing Director MSD Danmark. Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening. Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør, Aleris.

heart-shape-stethoscope-arrangement.jpg
Eksportmøde_SE_GB_600x320.jpg

Danish.Care eksportmøde for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Danish.Care inviterer i samarbejde med The Trade Council under Udenrigsministeriet til eksportmøde...

Læs mere
Sundhedsreform_statsminister_600x320.jpg

Sundhedsreformen er uklar omkring hjælpemidler

I Danish.Care ser vi både opløftet og bekymret på regeringens forslag til en ny...

Læs mere
Eksport nyhed_pavillon_of_Denmark_600x320.jpg

Har du planer om at deltage i eksportfremstød i efteråret 2019?

I Danish.Care er vi i gang med planlægningen af mulige fælles eksportfremstød i efteråret...

Læs mere
lægemiddelstyrelsen_600x320.jpg

Forhøjelse af gebyrer til Lægemiddelstyrelsen pr. 1. januar. Læs branchens høringssvar

1. januar er to nye bekendtgørelser for medicinsk udstyr trådt i kraft med en kraftig stigning i de...

Læs mere
hcd2_600x320.jpg

Danish.Care nu medlem af Healthcare DENMARK

For at styrke branchens internationale synlighed har Danish.Care meldt sig ind i og indgår nu i et...

Læs mere
gå_hjem_møde_medicinadministration_2018-11-30 09_57_06-Window_599x320.png

CareNet Gå-hjem-møde om evaluering af teknologi til medicinadministration

I november udkom en dugfrisk evaluering af teknologier til medicinadministration fra Teknologisk...

Læs mere
2018-11-26 08_53_41-Velfærdsteknologi & Hjælpemidler – Google Chrome_600x317.png

Danish.Care medvirker i den nyeste version af magasinet Velfærdsteknologi & Hjælpermidler

Læs med i den nyeste version af magasinet Velfærdsteknologi & Hjælpermidler, hvor Danish.Care...

Læs mere
2018-11-22 08_45_14-Statsindkøb nr6 2018 by KLS Grafisk Hus - issuu – Google Chrome_600x320.jpg

Fokus på SKI og hjælpemidler i nyeste nummer af Stat og Kommune Indkøb

Læs med i seneste nummer af Stat og Kommune Indkøb, hvor Danish.Cares direktør Morten Rasmussen...

Læs mere
1212_hjerte_i_hænder_600x271.png

Sensorer & Data - fremtidens Intelligente hjælpemidler

Danish.Care er i samarbejde med Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Force Technology og...

Læs mere
Leva&Fungera_tekst_577x320.jpg

Udstil på Leva & Fungera - nu med støtte fra The Trade Council

Danish.Care har modtaget støtte fra The Trade Council til fællesstanden på Leva & Fungera

Læs mere
møde_DSC01500_6000x4000.JPG

Medlemsmøde 7. november om ny EU-forordning for medicinsk udstyr

Den nye EU-forordning for medicinsk udstyr træder i kraft i maj 2020. Forordningen erstatter det...

Læs mere