Image6@2x

Fremtidens hjælpemiddelområde: Skal din virksomheds erfaringer med ved bordet?

Hvor skal bureaukratiet mindskes, og hvad skal ændres, hvis borgerne skal have lettere adgang til de rette hjælpemidler? Den 2. november inviterer Danish.Care og DI Life Science til et medlemsarrangement, hvor du kan møde centrale aktører og sætte dit aftryk på branchens politiske arbejde. 

Som virksomhed i hjælpemiddelbranchen kender I mulighederne. Men I kender også de barrierer, der kan stå i vejen for, at de rette løsninger når frem til borgerne. 

Netop den viden er vigtig, når fremtidens hjælpemiddelområde skal formes. 

Regeringen har lagt op til en reform med enklere og mere tillidsbaseret visitation samt mindre bureaukrati. Men hvor er behovet for forandring størst? Og hvordan sikrer vi, at ambitionerne bliver til forbedringer i praksis? 

Det sætter Danish.Care og DI Life Science til debat, når vi samler virksomhedsledere i Industriens Hus den 2. november. Her får du indblik i de aktuelle politiske drøftelser og mulighed for at bidrage til, hvad vi som branche skal arbejde for. 

- Som deltager på dagen får du mulighed for at høre, hvad der optager centrale aktører på hjælpemiddelområdet, og sætte det i forhold til din egen hverdag og forretning. Samtidig kan du få dine erfaringer og forslag på bordet og være med til at pege på, hvilke forandringer vi skal prioritere politisk, siger Charlotte Enevoldsen, Head of Public Affairs i Danish.Care. 

Mød centrale stemmer på hjælpemiddelområdet 

DI’s vicedirektør Henriette Søltoft byder velkommen, og i løbet af dagen kan du blandt andre møde og høre oplæg fra: 

  • Anne Sina, politisk chef i Danske Handicaporganisationer. 
  • Michael Teit, vicedirektør i Ældre Sagen. 
  • Sofia Vork Stokholm og Line Bak Laursen, udbudskonsulenter i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). 

Hvad bør en reform ændre for jer? 

Dagens gruppedrøftelser sætter leverandørernes perspektiver på en kommende reform i centrum. 

Her kan du bringe konkrete erfaringer, udfordringer og forslag ind i det videre politiske arbejde i Danish.Care og DI Life Science. 

Hvilke barrierer møder din virksomhed? Hvad ville gøre den største forskel for jeres mulighed for at hjælpe borgerne? Tag spørgsmålene og dine bud på løsninger med. 

- Vores politiske arbejde står stærkere, når vi kan vise konkret, hvor virksomhederne møder barrierer, og hvilke konsekvenser det har for borgernes adgang til de rette hjælpemidler. Derfor har vi brug for medlemmernes erfaringer. De hjælper os med at stille skarpe forslag og dokumentere over for beslutningstagerne, hvor der er behov for at sætte ind – ikke bare for den enkelte virksomhed, men for branchen som helhed, siger Charlotte Enevoldsen. 

Der bliver også tid til at møde branchekolleger og udveksle erfaringer over kaffe og frokost. 

Tilmeld dig – og vær med til at sætte retningen 

Arrangementet er gratis og henvender sig til virksomhedsledere blandt medlemmerne af DI, DI Life Science og Danish.Care. 

Tid: Mandag den 2. november 2026 kl. 09.30–14.00. 
Sted: Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V. 

Der er et begrænset antal pladser. Se programmet, og tilmeld dig her. 

banner-hjaelpemiddelomraade-600x320.png
Kopi af H&R_banner_nyhedsbrev_2024_book.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab 2025?

Bookingen til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025 er i fuld gang og flere end 100 virksomheder har...

Læs mere
Velfærdsteknologi anno 2024.png

Velfærdsteknologi anno 2024: Se moderator, keynotes og oplægsholdere

Kom til konference i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn, når vi åbner døren for...

Læs mere
REHAB_Karlsruhe_web.png

Eksportfremstød: REHAB Karlsruhe 2025

REHAB 2025 er en af ​​de vigtigste messer for rehabilitering, terapi, pleje og inklusion.

Læs mere
Sundhedsstrukturkommissionen.png

Danish.Care indgiver høringssvar i forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger

Danish.Care har et indsendt høringssvar høringssvar, som er udarbejdet i samarbejde med vores...

Læs mere
Folkemødet 2024 (1).png

Danish.Care på Folkemødet 2024

Folkemødet i Allinge blev endnu en gang nogle rigtig udbytterige dage for Danish.Care og udgivelsen...

Læs mere